Årets bedste jule ølkage med brunt bagepulver og et bjerg farin

  • Ølkage med hvidtøl, farin og brunt bagepulver

Jubii – det er snart jul! Jeg er i julestemning – og hvor ER det en rar følelse! Nu ser novembermåned jo straks meget lysere ud 🙂

Var det mon denne ølkage der kickstartede følelsen? Jeg tror det.

Da jeg bagte ølkagen i fredags bredte der sig den lifligste juleduft i huset. Nellike, allehånde, kanel og en enkelt julesang i radioen, var nok.

Den er også helt fænomenal denne julede ølkage! Udover at være ekstremt juleduftende, er den nem og selvom der er er stygt meget sukker i, er der  intet fedt og ingen æg i. Ølkagen kan vel nærmest kaldes et brød, for man spiser den jo også med iskoldt smør på? Fedtfattig kan vi nok alligevel ikke kalde den så 😉Ølkage med hvidtøl, farin og brunt bagepulverØlkagen er særligt populær her i huset, når jeg holder julefrokost eller decemberfødselsdag, som forleden. Det får gæsterne til begejstret at udbryde: “NÆÆH, er der ØLKAGE??” De siger også straks “Ja tak!” hvis man spørger dem om de vil have et stykke kage med hjem. Det er en sikker kagesucces, når gæsterne spørger om mere og gerne vil have noget med hjem ! 🙂

Dagens ølage minder lidt om denne klassiske ølkageopskrift, dog har jeg i denne prøvet at bruge brunt bagepulver, fordi jeg tænkte at julekrydderierne ville passe ekstra godt. Jeg har også brugt mere kanel og mere farin. Jeg fik det til at passe med en hel pakke farin, for jeg synes den sidste dumme rest alligevel har en tendens til at blive stenhård og ubrugelig?Ølkage med hvidtøl, farin og brunt bagepulverDenne kage blev endnu lækrere, så:

Lad denne opskrift være opskriften på årets jule-ølkage! 🙂

I min oprindelige ølkageopskrift er der kun tilsat 1 tsk. natron, men jeg tilsatte 2 tsk. brunt bagepulver til denne kage. Det gjorde kagen endnu lettere og luftigere, og det var godt! Brug gerne bagepulver, og kan du ikke opdrive det brune, så brug bare almindeligt bagepulver.

Note: Brunt bagepulver er bagepulver tilsat disse krydderier: kanel, nelliker, ingefær, allehånde. Det smager fantastisk i julecookies og i pebernødder også. Et rigtigt godt juletip. Brunt bagepulver kan købes i større supermarkeder og du finder det dér hvor du ellers køber bagepulver.Ølkage med hvidtøl, farin og brunt bagepulverÅrets bedste jule ølkage med brunt bagepulver og et bjerg farin:

Årets bedste jule ølkage med brunt bagepulver og et bjerg farin
 
Årets bedste jule ølkage med brunt bagepulver og et bjerg farin
Forfatter:
: Jul hos Bagenørden
: Brød og kager
Portioner: 10-12 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 hvidtøl
  • 6½ dl. hvedemel
  • 2 tsk. brunt bagepulver
  • 2 spsk. kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt allehånde
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 1 pakke brun farin (500 gram- du kan også nøjes med 400 gram, jeg gik "all-in" med en hel pakke;-)
Sådan gør du:
  1. Årets bedste jule ølkage med brunt bagepulver og et bjerg farin:
  2. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  3. Hæld hvidtøl i en skål
  4. Tilsæt farin
  5. Bland krydderierne og bagepulver med melet
  6. Rør godt med en elpisker eller en køkkenmaskine. Rør til der ikke er flere klumper i.
  7. Smør en rugbrødsform og hæld dejen  heri. Beklæd evt. formen med bagepapir istedet for. Du kan også bruge et lavere ildfast fad og  i så fald skal bagetiden forkortes.
  8. Bag ølkagen ca. 35-45 minutter v. 175 grader varmluft nederst i ovnen. Tildæk evt. kagen, hvis den bliver for mørk.
  9. Prik i kagen undervejs med en gaffel. Hænger der dej ved, så bag kagen lidt længere tid.
  10. Løft kagen ud på en rist efter bagning. Det er en sej kage, og den kan hænge lidt i. Brug evt. bagepapir.
  11. Lad kagen afkøle lidt inden servering. Skæres nemmest med en savtakket kniv, da skropen er sprød, hård og sej.
  12. Ølkagen nydes med iskoldt smør.
  13. Kagen kan holde sig frisk længe, hvis du opbevarer den i en tætsluttende plastpose. Kan fryses.

 

Ølkage med hvidtøl, farin og brunt bagepulverDit hus dufter nu af JUL og du bliver ret populær i familien når du serverer denne kage. Den smager fantastisk med smør på. Synes du det lyder underligt, så prøv det alligevel. Du vil ikke fortryde det! 🙂

Rigtig god fornøjelse med din ølkage.

I næste weekend sætter jeg ind med julebageriet – åh hvor bliver det hyggeligt. Jeg er gået i tænkeboks. Hvilke julesmåkager kan vi ikke leve uden og hvilke er så gode at de nok skal bages både nu og én gang til før jul? Åh vi skal bage julesmåkager i massevis!

I næste weekend skal vi også pynte med lyskæder udenfor, pynte op med alle nisserne, lave adventskranse og juledekorationer. NU har julestemningen indfundet sig for alvor!

Bag du bare en ølkage – så indfinder julestemningen sig helt af sig selv 😉

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Heidi Sonne Vestergaard 12. december 2014 af 15:21- Svar

    Simpelthen en fantastisk kage,men i min ovn skal den bage
    1 time og 15 minutter ved 175 grader, jeg vil nu også sige tusind tak for denne opskrift som nok vil blive bagt på andre tider af året en lige ved juletid..

    Glædelig jul
    Hilsen Heidi

    • Gitte Hansen 12. december 2014 af 20:25- Svar

      Så fint, ja ovne og bageforme er jo forskellige. 😉 Tak for din tilbagemelding. Superdejligt at høre fra og ja en lækker lækker julekage. Jeg har foreløbigt bagt 3 denne december, og der er yderligere 2 ølkager på bestilling 🙂
      God jul! 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. tina nymann 24. november 2014 af 10:25- Svar

    Den live nok favoritten i December her i huset, tak for en knaldgod opskrift:-)

    • Gitte Hansen 24. november 2014 af 21:04- Svar

      Hej Tina
      Det lyder vel nok godt. Ja det er en rigtig lækker kage som nok skal vække jubel hjemme hos dig. Rigtig god forhjul til dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar