Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella

  • Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella

Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella

Kan hun blive ved med at skrive opskrifter på æblekager? Ja det kan hun. Æblekager i stride strømme flyder der, men nu er det også snart slut. Bagenørdens æbletræ har nedfældet sæsonens sidste æble.

Dagens æblekage er i den fedtfattige eksperimenterende kategori. Med rigeligt tykmælk i dejen og kun lidt smeltet smør. Der er brugt en MASSE æbler, som søder og giver fugt og der bliver rigeligt med kage, så du kan mætte mange lækkersultne (kollega?)-munde. Denne portion giver 16 muffins og en pænt stor kage i form.

DSC_9914

Dagens æblekage er med kanel, kardemomme, Nutella og mandler. Spændende eksperiment og kagen fik kun rosende med på vejen fra kollegerne i dag. Kagerne blev godkendt, så put du gerne en rest Nutella i, hvis du har. Man kunne næsten heller ikke forestille sig Nutella gøre en kage dårlig, vel? Nutella er godt i og på alt! 🙂

Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella

Jeg har fundet inspiration i opskriften på Bagenørdens populære fedtfattige bananmuffins :

Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella:

Du skal bruge: 

2 æg

300 gram sukker

4 tsk. vanillesukker

2½ dl. tykmælk/eller yoghurt. Jeg brugte en rest frugtyoghurt

100 gram smeltet smør

600 gram hvedemel

4 tsk. bagepulver

1 spsk. kardemomme

3 spsk. kanel

3-4 spsk. Nutella (eller 2 spsk. kakao ell. 150 gram grofthakket chokolade)

10-12 skrællede æbler i tern.

Drys: 3 håndfulde grofthakkede mandler og perlesukker

Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og NutellaSådan laver du æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella:

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt vanillesukker.
  • Ibland tykmælk/yoghurt,  smeltet smør og nutella.
  • Bland mel med bagepulver og krydderier. Bland i dejen. Der skal meget hvedemel i fordi æblerne afgiver rigtigt meget fugt. Hvis dejen virker for tung at røre, så tilsæt æbler og hvedemel skiftesvis.
  • Vend æblestykkerne i til sidst.
  • Fyld muffinsforme af silicone 2/3 op og fyld resten af dejen i et ildfast fad (20x 30 cm.)
  • Drys med perlesukker og grofthakkede mandler.
  • Bag dine muffins 20-25 minutter v. 175 grader varmluft. Kagen skal bage ca. 40 minutter.
  • Så er der æblekage-servering 🙂

Har du ikke lige Nutella på lager kan du jo fint bage kagerne uden. Nutellaen giver dog god smag og en lækker chokoladekulør, så prøv det. Har du ikke Nutella på lager, så tilsæt evt. 2 spsk. kakao eller 150 gram grofthakket chokolade.

Interessante æblekager, med Nutella og kardemomme og kanel. Prøv den kombination Efter alle disse æblekager vi har spist os igennem denne lange æblesæson, trængte vi virkelig også til fornyelse, synes du ikke?

Nå – ikke flere æbler på æbletræerne. Hvilken frugt skal vi nu kaste os over??? 🙂

GUUUD- det er snart JUUUL! SÅ må der julebages!! 🙂
Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella

Mere inspiration

Læg en kommentar