Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og NutellaKan hun blive ved med at skrive opskrifter på æblekager? Ja det kan hun. Æblekager i stride strømme flyder der, men nu er det også snart slut. Bagenørdens æbletræ har nedfældet sæsonens sidste æble.

Dagens æblekage er i den fedtfattige eksperimenterende kategori. Med rigeligt tykmælk i dejen og kun lidt smeltet smør. Der er brugt en MASSE æbler, som søder og giver fugt og der bliver rigeligt med kage, så du kan mætte mange lækkersultne (kollega?)-munde. Denne portion giver 16 muffins og en pænt stor kage i form.DSC_9914Dagens æblekage er med kanel, kardemomme, Nutella og mandler. Spændende eksperiment og kagen fik kun rosende med på vejen fra kollegerne i dag.Nutella

Kagerne blev godkendt, så put du gerne en rest Nutella i, hvis du har. Man kunne næsten heller ikke forestille sig Nutella gøre en kage dårlig, vel? Nutella er godt i og på alt! 🙂Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella

Jeg har fundet inspiration i opskriften på Bagenørdens populære fedtfattige bananmuffins :

Æblemuffins & æblekage med Nutella opskrift

Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella
Nemme lækre æblekager med Nutella og krydderier
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Æblemuffins & æblekage med Nutella opskrift
Portioner: 25 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 æg
  • 300 gram sukker Hvis dine æbler er meget søde, kan du godt reducere lidt på sukkeret
  • 4 tsk. vaniljesukker
  • dl. tykmælk/eller yoghurt. Jeg brugte en rest frugtyoghurt Mælk kan også bruges
  • 100 gram smeltet smør
  • 600 gram hvedemel
  • 4 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. kardemomme
  • 3 spsk. kanel
  • 3-4 spsk. Nutella eller 2 spsk. kakao ell. 150 gram grofthakket chokolade. Kan udelades
  • 10-12 skrællede æbler i tern. Æblerne kan også rives. Du kan nøjes med færre æbler
  • Drys: 3 håndfulde grofthakkede mandler og perlesukker

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft og skræl æblerne
    Æblemuffins & æblekage med Nutella opskrift
  • Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt vaniljesukker.
    Æblemuffins & æblekage med Nutella opskrift
  • Bland tykmælk/yoghurt i sammen med smeltet smør og Nutella.
  • Bland mel med bagepulver og krydderier. Vend forsigtigt i dejen. Der skal meget hvedemel i, fordi æblerne afgiver rigtigt meget fugt. Hvis dejen virker for tung at røre, så tilsæt æbler og hvedemel skiftesvis.
  • Vend æblestykkerne i til sidst.
    Æblemuffins & æblekage med Nutella opskrift
  • Fyld 16 muffinsforme 2/3 op og fyld resten af dejen i et ildfast fad (20x 30 cm.)
  • Drys med perlesukker og grofthakkede mandler.
    Æblemuffins & æblekage med Nutella opskrift
  • Bag dine muffins 20-25 minutter v. 175 grader varmluft. Kagen skal bage ca. 40 minutter. Kagerne er færdige, når de er gennembagte og sprøde på toppen
    Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella

Noter

Kagerne er fryseegnede
Nutella kan sagtens udelades eller erstattes af anden chokolade.
Du kan nøjes med færre æbler
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Skønne æblemuffins og æblekager med krydderier og Nutella

Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella

Æblekagerne er rigtig nemme lave og så er de faktisk rimeligt fedtfattige også.

Kombinationen af æble og krydderier som kanel og kardemomme er fænomenal og lidt Nutella i kagerne, var bare prikken over i’et.

På billedern her ser du hvordan man laver de lækre æblemufins og æblekagen:

Har du ikke lige Nutella på lager kan du jo fint bage kagerne uden. Nutellaen giver dog god smag og en lækker chokoladekulør, så prøv det. Har du ikke Nutella på lager, så tilsæt evt. 2 spsk. kakao eller 150 gram grofthakket chokolade.

Interessante æblekager, med Nutella og kardemomme og kanel. Prøv den kombination – det vil du ikke fortryde. Efter alle disse æblekager, vi har spist os igennem denne lange æblesæson, trængte vi virkelig også til fornyelse, synes du ikke? 🙂

Nå – ikke flere æbler på æbletræerne. Hvilken frugt skal vi nu kaste os over??? 🙂Æblemuffins og æblekage med kanel, kardemomme og Nutella