Arme riddere. De riddere er det da slet ikke synd for

Er du lækkersulten? JAAAAA! Har du en rest franskbrød? JAAAAA som regel. Har du et par æg, et par dl. mælk, kanel og sukker og en klat smør? JAAAA som regel.

Så er du rigtig heldig! Så kan du nemlig lave “Arme riddere”!

Da vores søn var mindre, troede han faktisk at de hed “Arm vridere” ….Smiler….

Armvridere?? Selvfølgelig bliver de nu kaldt det her i huset. 😉

Måske kender du ikke arme riddere og tænker. Arm betyder fattig. Ridder. Tja. Hvorfor skulle DET lige være en form for lækkerbisken??

Vi kan ihvertfald her i familien konstatere, at arme, var de riddere dér da bare SLET ikke. Slet ikke hvis det var sådan en spise de blev begunstiget med?

Er du GAL de arme ridder smager godt! Og så simpelt det er at lave dem. Så enkelt!

Hvorfor de smørstegte kanelbrød blev kaldt Arme Riddere kan en gammel kogebog måske fortælle. I den er kanelbrødene nævnt to udgaver : Arme Riddere og Rige Riddere, der er vendt i mandelstykker. Altså en spare-version og en luksusvariant. De Rige Riddere må afprøves en dag! De lyder da næsten endnu bedre!

Tak til en bloglæser der har lavet research og kunne bringe denne info til bloggen! 🙂

På engelsk hedder de French toast  men i Danmark ja stakkels arme riddere. 😉

Fantastisk at man også kan bruge “Stop madspild” som undskyldning for at lave denne søde lækkerbisken. Har man et halvt kedeligt tørt købe franskbrød, så kan det nemlig trylles om til Arme Riddere. Så slipper du for at overfodre dine fugle i haven med det? 😉

Her i huset har vi MEGET sjældent købe franskrød. Teenagedrengen har dog plaget længe om et hvidt brød, og det fik han så. Han har også plaget længe om Arme Riddere. Og dem fik han så. Heldig dreng. 🙂

Opskrift på Arme Riddere :

½ franskbrød i skiver, 1 æg, 2 dl. mælk, 1½ dl sukker, 2-3 spsk kanel, evt. 2 tsk kardemomme, Smør til stegning.

Fremgangsmåde : 

Brødet skæres i skiver. Æg piskes med mælk i en dyb tallerken. Kanel blandes med sukker og kardemomme i en dyb tallerken. Brødene vendes rundt heri.. En pande og smør findes frem.

Dyp franskbrødet i ægge/mælkeblandingen. Brødet skal suge godt. Slipper din mælkeblanding op, så lav et supplement af 1 æg og 1 dl mælk.

Dyp herefter brødet i kanel/sukkerblandingen. Sørg for at der kommer kanelsukker på alle hjørner og kroge.

Steg dine “riddere” i en klat smør på panden. Snyd ikke dig selv for smørsmagen her. Det SKAL være smør. Smagen bliver  KOMPLET anderledes og jeg bilder mig ind at kanelkaramelliseringen fungerer bedre med smør?

Bruger du din største pande kan du sagtens få plads til alle dine brødskiver.

Lad smørret bruse op inden du kommer brødene på. Steg ved middelvarme. Ikke for høj temperatur. Sukkeret kan lyn-let gå fra stadiet karameloverflade til sort kul. Hold øje med dine riddere og vend dem ofte.

Vend dem når de er sprøde. Når de er brune, sprøde og knasende at se på er de ved at være færdige.

AHHHH! Hvor de riddere dér lugter himmelsk! Ventetiden er en lang utålmodig pine. Næsen snuser og snuser. Kanel er et fantastisk krydderi’! 🙂

“Ridderene” skal ca have et kvarter i alt på panden.

Nogen steder foreslår man ridderne spist med jordbærsyltetøj men det synes jeg alligevel ville være en tand for sødt. Her i huset spiser vi dem sprøde, som de er, med en god kop kaffe til.

Når ridderne er knasende sprøde er de færdige.

Brødkrummen (den syndige hvid krumme uden den mindste kerne) har suget æg og mælk til sig og er bestemt “kage-agtig” på den gode måde. Man kan også lave ridderene med et grovere brød tænker jeg? Helt sikkert det vil gøre noget ved sundhedsværdien 🙂

Tænk at “Stop madspild” kan føre til sådan en sukker-gave! 🙂

Bon appetit. Er I også nogle stakkels arme kagesultne wanna-be-riddere derhjemme, der tilfældigvis har ½ franskbrød tilbage?

Her i huset var vi. 🙂

 

4 Kommentarer

  1. Malene 19. september 2013 af 20:10- Svar

    Hej Gitte.
    Det er en rigtig fin blog, du har. Jeg er vild med alle billederne. Nu bliver jeg også nødt til meget snart at lave arme riddere. De ser så gode ud.
    Jeg plejer som regel at spise dem sammen med en smule sirup og friske jordbær. Og det smager skønt.
    Venlig hilsen Malene

    • Gitte Hansen 19. september 2013 af 20:35- Svar

      Hej Malene
      Tak for din søde hilsen. Den blev jeg rigtig glad for. Dejligt du synes om bloggen!
      Jeg er også vild med arme riddere og god ide med sirup og jordbær. Det må jeg huske 🙂
      God fornøjelse med dine “riddere” 😉
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Maja 15. oktober 2012 af 13:53- Svar

    Mmmm. Jeg kan næste dufte dem igennem skærmen. Jeg havde faktisk glemt alt om arme ridderne. De må på min to-do-meget-snart-liste! 🙂

    • Gitte Hansen 15. oktober 2012 af 14:00- Svar

      Hej Maja. Ja de er så nemme og så lækre at de burde på listen meget oftere. Tror dog at det er godt nok at jeg kun ret sjældent køber hvidt franskbrød, det går vist ikke kaloriemæssigt med de søde kanelfristelser alt for tit. Har ikke prøvet at lave dem med hjemmebagt grovere franskbrød, men det må da bestemt prøves. Så er de jo sundere! Så kan man jo spise dem lidt oftere måske 😉
      Det glæder mig at du har lyst til at kigge/læse med her 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar