Aspargessuppe – til frysende travle mennesker

DSC_2209

Kommer du sen og frysende hjem så fortvivl ej.

På under en halv time vil du kunne varme fingrene på en skål dampende varm aspargessuppe. Godt nok en suppe baseret på dåseasparges, men en helt fin, lækker og cremet suppe alligevel.

Det er VILDT let at lave aspargessuppe. Tro mig.

Jeg lavede dobbelt portion. Vi er 4 i familien og jeg ELSKER når vi har mad til 2 dage. Simpelthen. Dagen derpå kan der være mad på 5 minutter….

Det kan man da kalde fastfood 🙂

Opskriften får du her.

  • 2 dåser aspargessnitter
  • 30 g smør
  • 6 spsk hvedemel
  • 1,5 liter hønsebouillon (3 bouillonterninger)
  • 2,5 dl Milda fløde light (eller piskefløde, hvis du vil flotte dig)
  • ½ tsk groft salt, friskkværnet peber

DSC_2170

Sådan gør du: 

Åbn aspargesdåserne og hæld aspargesene til afdrypning. VIGTIGT : Gemt vandet.

Smelt smør og svits bouillonterninger heri.

Tilsæt aspargesvand og hvedemel. Rør godt. .

Tilsæt 1½ liter kogende vand.

DSC_2171

Tilsæt asparges. Lad suppen simre 10 minutter.

Tilsæt fløde og smag til med salt og peber.

That’s it. Nemt ikke?

DSC_2193

DSC_2175Det er faktisk helt på samme måde du kan lave champignonsuppe. Jeg bruger gerne champignon fra glas, uden problemer. Den kan også være klar på ingen tid. Bare lige et tip

 

Til suppen (der ikke kræver de store armbevægelser) kan vælge at bruge overskudstiden i køkkenet på at bage et lækkert madbrød, måske et grydebagt brød , måske et hvidløgsbrød , et brød med soltørret tomat ?

Hvis din tid er knap, og der ikke er overskudstid i køkkenet, kan du springe over hvor gærdet er lavest og bage nogle lynende hurtige scones.

Tilsæt gerne skinke og ost, som i denne opskrift her, eller soltørret tomat, bacon, majs, eller pepperoni. Eller tja, hvad kunne man ellers tilsætte?
DSC_2198Det er lækkert med en skål dampende varm suppe, men i min familie har vi erkendt, at vi ikke kan blive mætte af suppe alene. Der skal brød til, for at fylde i maven.

Med lyn-scones kan du stadigvæk lave et anstændigt måltid mad på en halv times tid. Og det allerbedste er, at der mad til to dage. Ahh. Endnu en dag hvor jeg kunne få varmet mine frysende kolde cykelfingre  🙂

Rigtig god suppe-fornøjelse 🙂
DSC_2210

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Marie 30. marts 2015 af 18:41- Svar

    Jeg har lavet denn suppe flere gange og vi elsker den, men da mine børn ikke er så glade for asparges stykkerne så plejer jeg at blende indholdet af den ene dåse, altså både asparges og vandet, inden jeg kommer dem i gryden. Det gør også at jeg kan sparer på fløden. Idag lavede jeg igen suppen, passer godt til en blæsende kold dag, men idag puttede jeg yderligere 1/2blomkålshoved i mindre stykker som jeg så blendede da det havde kogt 10 min. Det var en rigtig god løsning.

    • Gitte Hansen 30. marts 2015 af 21:32- Svar

      Hej Marie
      Tusind tak for de gode tips – hvor fint at du deler din gode ide. Supergod ide at blende aspargesene og også god idé at kombinere med blomkål.
      Sund og fedtfattig suppe du fik lavet der.
      Tak for fifs og god påske til dig og dine 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Iben 25. februar 2015 af 06:44- Svar

    Wow den smager “lugesom mormor lavede den” 😀 Man kan med fordel proppe kødboller i. Mums! Vi var 3 mennesker, og vi fik altså skovlet hele portionen, så det er dobbelt næste gang 😉
    Forresten, du har glemt melet i opskiften. Jeg proppede bare lidt jævning i inden aspagersne 🙂

    • Gitte Hansen 26. februar 2015 af 22:36- Svar

      Hej Iben
      Dejligt at høre du synes om opskriften og tusind tak for din feedback. Jeg har nu rettet opskriften til, så ingen skulle være i tvivl fremover. Uhm, får jo helt lyst til aspargessuppe!
      God fornøjelse i køkkenet fortsat
      Mane hilsner
      Gitte

  3. Flemming, Odense 19. november 2014 af 09:49- Svar

    Rigtigt lækker suppe
    Der står at der er til 2 dage
    “Tro ikke på det”
    Det smager SÅ godt

    • Gitte Hansen 19. november 2014 af 21:30- Svar

      Hej Flemming
      Superdejlig hilsen fra dig. Tak skal du have og du har jo helt ret, suppen smager jo næsten så godt at der ikke er nok til dagen efter, især ikke hvis familiemedlemmerne er frysende og sultne 🙂
      Dejligt at høre at suppen smagte jer 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar