At have hjertet med – tilbageblik og fremsyn

Kender du det der med, at Facebook kigger tilbage i tiden og minder dig om tiden der var? Vi stormer afsted og forholder os til nuet og dagen i morgen men glemmer at stoppe op – mindes, glædes og reflektere over tiden der gik og det liv der var engang.

At have hjertet med – tilbageblik og fremsyn

Vi lukker øjnene for dem. Minderne. Skynder os at lukke ned og fare forbi. Nostalgi og stilstand er ofte et tabu. Fremsyn og udvikling et plus.

Karriereudvikling, kompetenceudvikling, selvudvikling. Fremad, fremad, fremad. Videre, videre, videre.

Et Facebook-tilbageblik gav mig et sug i maven. Et blik fra mit gamle arbejdsliv mindede mig om, at fortid også er store følelser og vigtige gyldne øjeblikke..

For 2 år siden skiftede jeg job. Efter 14 år som bibliotekar på Pædagoguddannelsen var jeg klar til at prøve nye udfordringer.

Det var et sundt skifte – det var klogt – spændende, lærerigt og udfordrende, men 14 år er længe!

Det var et svært farvel. 

For mig er et job ikke bare et job. Jeg er gift med det. Det gik op for mig da jeg skulle slippe mit gamle job. Som at skulle skilles fra familiemedlemmer. At skulle skifte livsidentitet ud. Som at skulle lukke vigtige og betydningsfulde døre i, til rum fyldt med positiv karma. Man skal være en hård hund for at klare det uden at pibe.

Jeg er kommet til den skønneste arbejdsplads med søde kolleger og plads til store armbevægelser. Heldige mig, men de store følelser for mit gamle job har jeg stadig. De består og vil for evigt bestå. Kan man det og kan man indrømme det åbent? Ja det kan man godt og jeg står gerne ved det. Jeg er ikke nogen hård hund.

Facebook førte mig tilbage af memorylane og jeg tillod mig at gå hele vejen.

På billedet ser du Sonja og mig.

Sonja gik på Pædagoguddannelsen og vi havde et godt og helt særligt forhold til hinanden. Sådan et godt og tæt bånd fik jeg til mange af underviserne og mange af”mine” studerende. Heldigvis.

En åben og imødekommende dialog, venlige velmente ord. De kom fra hjertet. Vi var på fornavn. Jeg grinte med de studerende i medgang og græd med dem i modgang.

Det var vist ikke et helt almindeligt bibliotek eller en helt almindelig bibliotekar der var på det uddannelsesbibliotek. Der var sjældent stille. Der var meget snak og glæde.

Det var et mindre sted og heldige mig, jeg kunne komme kom tæt på – tillod mig at komme tæt på og fik så utroligt meget tilbage. Mange fortrolige snakke, ønsker om pøj pøj til eksamen eller snak om udfordrende lektiepres, tip om gode læringsteoretikere eller hvilke bøger der ville være de bedste at bruge til bevægelsesfag? Et mylder af undervisere og studerende omkring mig hver dag. Jeg elskede det.

Den tætte kontakt er den jeg savner nu, hvor jeg arbejder på et større bibliotek. Et stort bibliotek giver flere muligheder, men det er nye mennesker der kommer ind af døren hver dag. Et mylder af mennesker omkring mig hver dag. Jeg elsker det.

Heldigvis er der også biblioteks-stamkunder jeg kan komme på fornavn med. Det kan jeg særligt godt lide. En åben dialog, med nye og vildtfremmede biblioteksbrugere, kan heldigvis også føre til gode personlige snakke, hvis man tør åbne op. Er man klar på dialogen, og det er jeg, letter folk gerne deres hjerte på godt og ondt. Om livsglæde og livslykke eller om svære/tunge livsomstændigheder. At møde mennesket der hvor det er, skal man være klar på, når man arbejder i front. Og jeg er klar! Det er det allerbedste ved jobbet. At arbejde med mennesker giver gyldne øjeblikke <3

Her et godt og glædeligt glimt fra mit nye arbejde, en dag jeg var en tur med ud i bogbussen. Jeg mødte den sødeste dame der gerne ville høre om Ereolen. Heldige mig.

Skønt job at være i front – dele viden ud, berige og opfylde behov. De ord bibliotekarer hører oftest er: “Tak for hjælpen”. Det er så meningsfuldt og jeg elsker min drømmetjans!Et sug i maven fik jeg da jeg tænkte på mit gamle job – et sug i maven giver mit nye job mig også. Glæde, liv, udfordring, eufori og hyppige YES-følelser hvor yndlingskollegerne får “High-five”.

Jeg er heldig.

Oveni alle de nye ukendte mennesker jeg møder hver dag, besøger mange af “mine” gamle færdigtuddannede pædagogstuderende jo også folkebiblioteket, når de skal låne bøger til sig selv og familien. Til viderestudier eller til afslapning. Over 1000 pædagoger blev færdiguddannet i byen, i min tid som pædagog-bibliotekaren. Fedt. Et kæmpe potentiale. Jeg får hilst på flere, flere gange om ugen og hver gang lyser vi op i smil og glæde. Der kommer spil i øjnene. Snakken falder lynhurtigt i hak igen. Jeg kan stadigvæk huske den pædagogiske litteratur. Har en kæmpe “familie” i ryggen og jeg elsker det! 🙂

Jeg er videre, men tit er jeg også i tankerne tilbage i og ved mit gamle job. Dvæler lidt ved fornemmelsen og ved tanken og lukker ikke hurtigt dørene i til de gode rum. Er ikke ked af at dvæle ved fortiden.

Bruger dagligt de gode minder og erfaringer. Mit hjerte er fyldt. Jeg bygger videre og er, med min godt pakkede minde-rygsæk, vokset.  Minderne og oplevelserne gør mig til den jeg er.

Arbejdslivet har givet mig tro på mig selv. Jeg ved, at hvis jeg bare tør møde verden som den jeg er, og har hjertet med i det jeg laver, så får jeg en million tilbage.

Du kom med om bag facaden igen.

Håber mine tanker gav dig anledning til refleksion? Jeg er sikker på at også du har gode minder fra fortiden, arbejdslivet, oplevelser med venner, familie, og kolleger der har gjort dig til den du er? Husk at stoppe op engang imellem og værdsæt de gyldne stunder fra fortiden, der har flyttet dig positivt videre i livet.

Ja jeg ved godt, at jeg havde lovet dig opskrift på grillet cuvettesteg i dag – men nogen gange er der bare vigtigere ord der presser sig på.

<3 Tak for din forståelse og tak fordi du læste med hele vejen. <3:-)