Bagenørden viste flaget og blev raslemoster for en dag

2014-04-06 11.20.11

“Hej, jeg samler ind til Kræftens Bekæmpelse, har du lyst til at give et bidrag?”

Sådan har jeg sagt ca 500 gange i dag og hver eneste gang har det (med ganske få undtagelser) resulteret i penge i indsamlingsbøssen, rigtigt mange mønter og rigtigt mange gange hundredlapper.

“Jeg har desværre ikke nogen mønter, så du må få en seddel….” Ja tak! Måske det er derfor Kræftens Bekæmpelses indsamling i dag førte til indsamlingsrekord? Mønter rasler godt, men sedler er alligevel bedst! 🙂

Indsamlingsbøssen blev TUNG og hold da op, det var fødderne også efter 4 timers lang vandring. Psykisk havde jeg det som om jeg kunne flyve bagefter, men min krop var i slowmotion, der er grus bag øjnene og mine knæ værker. Sidder jeg stille i to minutter vil jeg bare sove, men glad og lys i sindet.

At samle ind til Kræftens Bekæmpelse er en fantastisk god måde at bruge en søndag på. Meningsfyldt og livsbekræftende. Man får det fantastisk godt med sig selv efter 4 indsamlingstimer. Godt at være i selskab med gode givende medmennesker der med smil og taknemmelighed kommer én i møde. Godt at støtte den gode sag, og føle at man handler og GØR noget, så man ikke bare afmægtigt sidder slået tilbage hver gang en ny ven/bekendt/familiemedlem melder sin kræftdiagnose.

51% af hver indsamlet krone går til kræftforskning. “Kræftforskning, betaler staten ikke det?” Næh, stor var min overraskelse, da jeg læste at Kræftens Bekæmpelse kun får 5% støtte fra staten. Personlige bidrag er derfor vigtige. MEGET vigtige.

At donere 4 timer af sin søndag betyder pludselig forsvindende lidt. Det er en god følelse at gøre noget godt for sine medmennesker. Siger hun lykkelig og glad og pudser glorien. Man bliver smuk og lykkelig af en nypudset glorie. #justsaying

Godt også at komme rundt i nabolaget, og få hilst på venner og bekendte til fri akkompagnement af fuglefløjt, til fri indsnusning af forårsdufte og til fri nydelse af smukke forårstableu’er og markudsigt.

Indsamlingsdagen startede kl. 10-14 og jeg lagde ud med et solidt morgenmåltid. Kunsten er ikke at drikke for meget, for det er 4 timer uden tissepauser. Kaffen kunne jeg ikke undvære. Grovbollen fyldte godt. Klar til dagens strabadser!
2014-04-06 09.44.21

Turen startede i højeste gear. Indenfor de første 5 minutter var der 200 kr i indsamlingsbøssen. Ærgerligt du ikke kan se hvor propfyldt bøssen endte med at blive. Sedler kan du vist godt skimte? Indsamlingsbøssen var fyldt til randen og den var tung! Dejligt!

2014-04-06 14.23.39

Man kommer tæt på folk når man samler ind. Bevægende historier og tunge sygdomsskæbner bliver rullet ud. I den by jeg samler ind i, har jeg overtaget ruten fra den faste indsamler igennem mange år der nu selv er død af….kræft. Ja kræft rammer urimeligt i flæng.

Dem der giver de allerstørste bidrag har ofte haft kræft rigtigt tæt på og det er tungt. Jeg har gået ruten i mange år og kender folk godt på ruten. Huset med den søde ældre dame der hvert år har åbnet med forklæde på, til duft af hønsekødssuppe og lyden af Giro 413. Hvert eneste år med 100 kr parat i forklædet til indsamlingsbøssen. En glad og smilende hyggelig bedstemor.

Sidste år åbnede hun først døren efter mange minutter. Hun slæbte på fødderne og kunne næsten ikke snakke. Hun havde fået kræft i struben. Jeg blev ramt af sorg og vemod. Lyset var slukket i hendes øjne.

I år var jeg bange da jeg ringede på døren. Der gik mange minutter, men den gamle dame åbnede døren. Jeg åndede lettet op. Jeg var så bange for at det var sidst gang jeg havde set hende, men hun åbnede døren, desværre nu kun en skygge af sig selv. Hendes stemme var pibende og hun var blevet så tynd. Hun talte med hviskestemme og sagde at hun intet kunne spise p.g.a. kræftknuden i struben. Hun havde fået indopereret en stent, og kunne nu kun indtage flydende føde. Radioen spillede ikke længere og der kom ingen maddufte fra køkkenet. Den gamle dame vidste ikke jeg kom, havde ikke længere styr på om det var indsamlingsdag eller ikke. Var vist lidt ligeglad også. Der var ikke længere lys i hendes øjne. Hun skulle på sygehuset i morgen. Jeg fik klump i halsen, sagde tak og havde sådan en øjeblikkelig lyst til at befri hende fra hendes pinsler og give hende livet tilbage.

Jeg er så bange for at det er sidste gang jeg har set hende.

Pludselig gav det så meget mere mening af gå en tur med den indsamlingsbøsse. Benene fik lige lidt ekstra kraft og ryggen blev rankere. Tænk hvis den gamle hyggelige bedstemor kunne slutte sine dage uden smerter, bekymring og pinsler. Ubærligt. Kræft er uden nåde, barsk og ubarmhjertig. Umenneskelig.

2014-04-06 14.23.39

Jeg fortsatte min tur og heldigvis var der få der ikke ville give. Nogle sagde “Jeg vil ikke give, for jeg har lige givet penge til Børnefonden…” ?! “jeg vil ikke give, for jeg er medlem af så meget f.eks. Unicef..”

Nå men ingen var sure, heldigvis. Ingen kom med parolen “…..nej tak, for man ved jo ikke hvad pengene går til…”

Mit hjerte blev rørt når børn donerede deres egne sparepenge. Bittesmå børn åbnede døren og spurgte “Hvem er du?”. “Jeg samler penge ind, for at gøre folk raske”….Ja hvordan forklarer man lige små børn om farlige dødelige sygdomme?

Denne onde side at tilværelsen og livet har man ikke lyst til at nogen skal kende til.

De små fik lov at putte i og stor var benovelsen når de fik lov at løfte bøssen og til at rasle højt med den. De fik lov at kigge ned til at alle de mange penge “nårh manner….” “Tror I ikke vi kan købe medicin til mange mennesker nu?” “JOOOOO!”

Kl. 14.00 var turen slut og fødderne var flade.

På fortovet lå en efterladt mønt. Den blev også stoppet i indsamlingsbøssen.

Hvad slutbeløbet endte på, ved jeg endnu ikke. Spændende! Tror lige 50-øren gjorde, at jeg rundede millionen 🙂

2014-04-06 14.05.17En dejlig dag er slut, en dag med sorg og glæde og mange tårer i øjenkrogen. 34 millioner blev det til på landsplan. Det betyder at over 15 mio går direkte til kræftforskning. Måske årets indsamling fører til at kræftens gåde bliver løst?

Et skridt på vejen.

Det var det for mig, mine medindsamlere og alle jer bidragydere i dag <3

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Anja 7. april 2014 af 19:30- Svar

    Åh hvor rørende læsning….. Og ja…kræft er desværre så voldsom en sygdom at men enten bliver ramt eller pårørende, eller begge dele. Jeg krydser dagligt mine fingre for at jeg “kun” skal opleve at være pårørende…
    Tak for dig Gitte, og for din fine fortælling

    • Gitte Hansen 7. april 2014 af 21:09- Svar

      Hej Anja
      Tak for de søde ord.
      Ja du kender jo desværre alt til det og en af mine bevæggrunde for at samle ind er da netop tanken for og mindet om mine to moster som jeg savner <3
      Gid vi kunne løse kræftens gåde Anja og ja krydser også fingre hver dag for at vi går ram forbi.
      Kram til dig og dine Anja <3

Læg en kommentar