Bagenørdens chokoladebombe: Chokoladekage med syltede pærer

  • Chokoladekage med pærer

Chokoladekage med pærerI dag skal du høre om den lækreste chokoladekage jeg serverede for vores gæster i går. En sand chokolade-smørbombe. En chokoladekage næsten uden mel og med kun 4 ingredienser i, men til gengæld rigeligt af dem: smør, chokolade, æg og pærer (og så så lidt mel, at det næsten ikke er værd at snakke om).

Kagen er meget kraftig, intens og tung og skal derfor helst nydes med iskoldt flødeskum og friskt frugt til også. Vi serverede vindruer til. De syltede pærer i kagen gjorde også sit til at gøre kagen mere frisk og let. Snit gerne pærerne i mindre stykker, så de fordeler sig lidt bedre i kagen.

Hov, husk endelig kaffe til! Der skal serveres rigeligt god kaffe til, til denne kage 🙂Chokoladekage med pærerDet er en rigtig lækker kage, der egner sig fint som dessert. En kage, hvor man fint kan nøjes med et enkelt stykke, så der er kage nok til mange.  Min mand er VILD med den. Han elsker nemlig chokolade og kager der er godt proppet med smør, og man må sige, at alle hans kagebetingelser så rigeligt er opfyldt med denne kage 🙂

Kagen er overdådig på mange måder og den vil egne sig rigtigt godt som gæstedessert. Kagen er vildt let at lave, men smager alligevel som en million.

Kagen er inspireret af disse dessertchokoladekager til fest og ballade inspireret af Anne au Chocolat:

Chokoladekage med pærer

Pærerne arrangeres. Snit evt. i småstykker

Her kommer opskriften på Bagenørdens chokoladebombe: Chokoladekage med syltede pærer (til 10-12 personer):

Du skal bruge: 

250 gram chokolade

250 gram smør

3 spsk. mel

5 æg

2 små dåser syltede pærer

Kagen er nem at lave og nem at købe ind til. Køb gerne god chokolade hvis du skal have fint besøg eller bare vil forkæle dine gæster lidt særligt.

Chokoladekage med pærer

Sådan laver du Bagenørdens chokoladebombe: Chokoladekage med syltede pærer:

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  • Smelt smør og chokolade ved svag varme.
  • Tag gryden af varmen og pisk æggene i.
  • Sigt melet i. Pisk dejen godt og  vær obs. på at få rørt alle melklumperne ud.
  • Smør et tærtefad med smør og drys med rasp.
  • Fordel pærerne i tærtefadet og hæld chokoladedejen over.
  • Bag chokoladekagen i 25 minutter v. 150 grader varmluft. Den må godt være lidt klæg i midten.
  • Kan du lade kagen stå til næste dag bliver den endnu bedre. Kagen har godt af at sætte sig lidt.

Chokoladekage med pærer

Her ser du den nemme chokoladebombe-proces fra start til slut:

Så er der lækker chokoladedessert. Nem kage, og der er nok til mange. Regner du kuvertprisen ud, er det ovenikøbet en meget billig dessert.

Prøv den og eksperimentér gerne med den. Udelad evt. pærerne, hvis du synes eller servér pærerne til ved siden af. Det ville også smage godt. Servér gerne en god vanijeis til, det vil smage SÅ lækkert! Chokoladekage med pærerRigtig god fornøjelse med din chokoladebombe og P.S.: Du er en heldig kartoffel hvis der er kagerester nok til dagen efter 🙂

 

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Ida 14. april 2016 af 14:36- Svar

    Tak for en nem og yderst lækker opskrift!
    Brugte 5 friske pærer – den virkede også fint:-)

    • Gitte Hansen 15. april 2016 af 11:26- Svar

      Hej Ida
      Ej hvor godt – det glæder mig. Det vil jeg da også prøve en dag 🙂
      Dejligt du synes om kagen
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Lene 18. oktober 2014 af 09:56- Svar

    Hej Gitte
    Uh, det er godt lidt af en kagebombe. Rigtig god ide at komme frugt i kagen for at gøre den lidt lettere :o)
    Kh. Lene

    • Gitte Hansen 18. oktober 2014 af 21:33- Svar

      Hej Lene
      Ja pærerne gjorde kagen godt, men en tung syndig bombe alligevel 🙂
      Har du også prøvet at bage chokoladekager uden mel? Måske du har gode opskrifter du vil udveksle? 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. tina nymann 18. oktober 2014 af 08:06- Svar

    Jamen, hvad skal jeg sige?
    Det er da ultimativt, den lækreste dessertkage, at dømme efter billeder og opskrift:-)
    God lørdag til dig!

    • Gitte Hansen 18. oktober 2014 af 21:34- Svar

      Hej Tina
      Tusind tak Tina – ja det var en rigtig lækker kage, men sød og syndig. God weekend til dig fortsat – håber du nyder den 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar