Norske sommerblomster

Godmorgen – vi skal spise! Vil du med ud på terrassen og spise morgenmad til denne smukke panoramaudsigt?

Hm, hm. Sådan så udsigten ud i går. Blikstille vand. 20 grader. Vejr til bare tæer i skoene og stille nydning på terrassen. Fjeldene spejlede sig i vandet på komplet idyllisk vis. Se selv
Sommerferie i Norge Sommerferie i Norge Sommerferie i Norge Det var så I GÅR! I dag er det så vejr til sokker i skoene,  dyne i sofaen og varme på elradiatoren.

Prøv at se som panoramaudsigten har forandret sig på 1 døgn:

Sommerferie i NorgeJep, det er skyer du kan se omkring ørerne på os. Vi kan ikke se fjeldene, der er tunge truende regnskyer i horisonten. Hvad er det nu for noget? Det forpurrer lidt planerne om fjeldvandring i dag,jo…. Sommerferie i NorgeNå. Frysende temperaturer eller ej. Jeg inviterede alligevel familien på morgenbord i det fri. Vi spiste på fjeldhyttens overdækkede terrasse. Iklædt overtøj og strømper og møblerne beklædt med havehynder.

I dag bliver du inviteret med ved morgenbordet, hvis du altså har lyst til at komme med?

Norsk morgenbord – blomster, Bremykt og myseostSommerferie i Norge

Der serveres koldhævede morgenmoller som var særligt perfekte i dag. Som jeg beskrev i indlægget i går, er det Lidls brødblandinger med tørgær jeg bruger.

Det er SÅ nemt og lækkert med nybagte boller om morgenen, og vi har 20 minutter til nærmeste bager og indkøbsmulighed. Så det….giver ligesom sig selv? 😉

Jeg rører blandingen med ske og tilsætter så meget væske at skeen kan stå selv. Dejen lader jeg koldthæve i køleskabet natten over, og så tager den nemlig kun to minutter at forberede sådan et fad lækre boller næste morgen. 🙂

Koldhævede boller

Du kan også f.eks. få syltetøy på brødet:

Når vi er i Norge går vi amok i syltetøy. Det er nu ikke fordi det er særligt billigt, jo tyttebær er VILDT billigt i forhold til danske priser, men vi bilder os ind, at det norske syltetøy smager bedre? (ja jeg ved godt, at det er en ferieillusion. Det er heller ikke altid den franske ferievin smager lige så godt hjemme på egen matrikel, vel?)

Min seje datter foretrækker sukkerfrit syltetøj, da hun nu på 3. måned trives fint med et sukkerstop. Selvfølgelig skal hun da have sukkerfrit syltetøy så! Vi købte bringebær (hindbær) og jordbær til den nette sum af 45 kr for et glas. Det er store glas og datteren var jublende lykkelig over det velsmagende syltetøj. Selvfølgelig da, alt for hende!  <3

Vi har hamstret lidt glas til hjemturen. Jeg har også hamstret tyttebørsyltetøj. 1 kg for 15 kroner. Drømmer mig straks væk og hjem til forloren hare med flødesauce og tyttebær. Nu har vi 2 kg tyttebær til saucen, mon det rækker? 😉Bringebærsyltetøy

Jeg faldt for butikkens øvrige marmelader. Appelsin, boysenbær, hyben, brombær. Alle mulige marmeladelækkerier. Det bliver skønt, i månederne der kommer, at kunne smøre marmelade med norske syltetøys-sommerminder på morgen-bollerne 🙂

Appelsinmarmelade

Vi plejer også at hamstre æble-marmelade, men jeg tror vi har fået en overdosis. Vi plejer at storindkøbe glas med æblemarmelade, og har faktisk et glas til overs fra sidste års sommerferie. Jeg laver også selv tit æble-marmelade af havens frugt, så nej, i år springer vi æblemarmeladen over heroppe.

Datterens buket markblomster pyntede morgenbordet så fint. Dejligt at kunne gå en hurtig skovtur og plukke friske blomster i grøftekanten til morgenbordet. Det kunne da være dejligt, at have sådan en lille skov med markblomster udenfor derhjemme? 🙂 
Norske sommerblomster
Her får du et glimt af morgenbordet. Du kan, lidt sidelæns, se familiemedlemmernes kolde fingerspidser og en gemal med overfrakke på 🙂
Sommerferie i NorgeVi spiser ost på morgenbollerne. Den norske ost er hundedyr og det er endnu ikke lykkedes os at finde en ost der smager af noget. Vi har købt denne skiveskårne, den er ok, men vi savner nu en god lagret Danbo. Vi har prøvet at købe en ny lagret Gulost, som vi tager hul på en af de nærmeste dage. Kommer der mon smagfuld ost på brødet så? Jeg tror ikke Gamle Ole findes i Norge, men ok, ost kan også blive FOR smagfuld.  😉
Sommerferie i Norge - Norsk gulost Min gemal sværmer for denne ost. Brunost – myseost lavet af gedemælk. Han får nu osten for sig selv, da der ikke nogen andre i familien der har kastet sin kærlighed på myseosten. Jeg er mere til gouda og cheddar, sønnike mere til Havarti (sådan en koster 60 kr heroppe, så den må vente til vi kommer hjem!)Sommerferie i Norge - myseostHvilke andre herligheder vil du kunne finde på vores morgenbord? Tja, tjo. Herligheder? Vi køber altid rekesalat når vi er i Norge. Ikke fordi denne udgave er noget særligt, mest fordi rekesalat er til at betale heroppe. 18 kr for 400 gram er ok. Vi køber det aldrig i DK, så det er vores norske kuriosum. Der er kun 25% rejer i og det meste er vel mayonnaise, men altså denne ene gang om året! 😉
Sommerferie i Norge - rekesalat

På brødet smører vi Bremykt, et meget smagfuldt blandingsprodukt. Det koster kassen (40 kr for en pakke, dog med 400 gram), men det hører sig også til.Sommerferie i Norge - Norsk smør bremykt

Snup en bid af morgenbollen. En tynd skive gulost, og en klat syltetøy. Hæld en kop morgenkaffe i koppen og nyd den smukkeste udsigt. Godt nok er der skyer og tåge, tæerne fryser og fingerspidserne er kolde, men sådan kan Norge også være.

Sommerferie i Norge  -bolle med ost

Omskiftelige temperaturer og et klima på fjeldet der kan forvandle sig på et splitsekund. Skal man på fjeldvandring, skal man have have solid påklædning med/på og man skal forestille sig den værst tænkelige situation, for pludselig driver uvejr indover.

Det er nu hyggeligt nok med en dag i hytten. Så har vi også prøvet en dag med dyner, tæpper og varme på radiatoren.  Kulden trænger ind alle steder. Det kan godt være de oprindelige vinduer med enkeltlagssglas er topcharmerende, men trænger kulden sig på udenfor, trænger kulden ind indenfor. Tror en skiferie heroppe vil være en kold fornøjelse. Vi kan se småsprækker i den gamle bjælkehytte. Fryyys!

Sommerferie i NorgeI eftermiddag bager vi flere boller og luner den sidste leverpostej vi har medbragt hjemmefra. Teenagesønnen fik straks julelys i øjnene da jeg annoncerede denne menu. Selv på fjeldtoppen vækker varm leverpostej jubel 😉

Vejret er klaret op og måske vi alligevel sniger os en lille tur på fjeldet. Ja ja, vi tager de solide sko på og regntøjet med. 😉

Tak for morgenkaffe! Håber du syntes det var hyggeligt at blive inviteret med til bords. 🙂