Bedstefars skæg med vanille cheasy og kalorielet jordbærgrød

DSC_8503

Jeg er vild med Bedstefars skæg! Så er det sagt! Altså hverken moustache, fipskæg eller overskæg.

Det er bedstefars skæg KAGEN, jeg elsker. En sukkerbrødsbund, et syltetøjslag og en marengstop. Oh la la!

DSC_8521

Det lyder meget…sødt og det er det også, men på den gode måde.

Denne variant du skal høre om i dag er en smule fedt og sukkerreduceret, uden at kagen tog skade.

Jeg skiftede lidt af smørret ud med vanilje cheasy og skiftde det søde syltetøj ud med……kalorielet jordbærgrød. Ja du læste rigtigt. Jordbærgrød. Jeg har flere gange, med godt resultat, brugt Skælskør kalorielet jordbærgrød i kager, f.eks.i denne roulade og nu altså også i Bedstefars Skæg-kagen.DSC_8494

Man kan selvfølgelig lave sin egen kalorielette jordbærgrød, af friske jordbær, men i langt de fleste køkkener er tiden jo knap. Skælskør Jordbærgrød er et godt alternativ og indeholder meget få kalorier. Brug gerne den kalorielette, da Bedstefars skæg-kagen i sig selv indeholder rigeligt sukker.

Vanille cheasy brugte jeg fordi jeg havde en rest i køleskabet og fordi den gør, at man kan reducere i smørmængden. Vanilje cheasy kan dog erstattes med mælk. Surmælksprodukter er godt at bruge i kager, da de giver saftighed og gør kagerne “svampede” . Det er også altid godt at spare på kalorierne, tænker jeg, man kan nemlig ikke nøjes med 1 stykke af denne kage, skal jeg sige dig 😉

Her kommer opskriften på Bedstefars Skæg med vanilje cheasy og kalorielet jordbærgrød:

4 æggeblommer

100 gram sukker (125 gram hvis vanilje cheasy ikke bruges)

75 gram smeltet smør (eller 125 gram, hvis mælk bruges)

2½ dl. vanilje cheasy (eller 1½ dl. mælk)

5 dl. hvedemel

2 tsk. bagepulver

3 tsk vaniljesukker

Fyld: Et glas jordbærsyltetøj eller en pose jordbærgrød

Marengs: 4 æggehvider

2½ dl sukker

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

Pisk æggeblommer, sukker og vanillesukker. Tilsæt smeltet smør og vanilje cheasy. Bland bagepulver i melet og tilsæt. Rør godt. Du kan fint nøjes med et piskeris.
DSC_8490
Sådan ser kagen ud efter den er færdigrørt.DSC_8491 Smør et ildfast fad og hæld dejen i. Ovnens store bradepande er for stor, så brug en mindre bradepande eller et andet ildfast fad. DSC_8493Bag kagen 15 minutter ved 150 grader varmluft.DSC_8495 Hæld jordbærgrøden på. Måske behøver du ikke bruge hele pakken, men kagen skal være godt dækket. Fordel jordbærgrøden/syltetøjet godt på hele kagen.DSC_8496Marengs: 

Pisk hviderne stive med lidt af sukkeret. (5-6 spsk.) Vend resten af sukkeret i med en ske. Fordel marengsen ovenpå kagen, og bag yderligere 20 minutter ved 150 grader varmluft. Her et glimt fra ovnen. Beklager min “tågede” ovnlåge 😉
DSC_8498 Kagen er færdig når marengsen er sprød og gylden. Pas på med at åbne ovnen for tidligt, da marengsen ellers vil kunne risikere at falde sammen.DSC_8501Lad kagen køle lidt af, før du skærer dit første stykke.

Kombinationen af sød sprød marengs, syrlig jordbærgrød og svampet sukkerbrødsbund. Need I say more?

Bedstefars skæg? Hvorfor mon dette navn? Marengs der sidder fast i skægget? Øh jeg forstår det ikke helt? Metaforen “bedstefars skæg” er jo ikke så appetitlig, men har man smagt kagen bare EN gang, giver den søde skønne associationer.

Bare klø på. Rigtig god fornøjelse med skæg-kagen 🙂

DSC_8521

Mere inspiration

10 tanker om "Bedstefars skæg med vanille cheasy og kalorielet jordbærgrød"

  1. Hej igen
    Knust ribsgele er bare en gaffel ned i et glas ribsgele,og så kører man godt rundt så bliver gele`en grødagtig,det gør at den er meget nemmere at smøre ud,ellers ligger den jo bare i klumper
    Jeg bagte iøvrig kagen til min datters bryllup,da det er hendes bedste kage,5 stk bradepander i forlængelse af hinanden,,pyntet med marcipanbånd i kanten ,så samlingerne ikke sås
    Ovenpå i kanten pyntet med friske rosenblade,og små røde hjerter………………
    Vi havde ikke så langt et fad ,men satte den på et langt spejl,det så ret flot ud
    den blev spist til sidste krumme ,så den virker også med ribsgele en

    Hav en rigtig god weekend,og tak for din hyggelige blog
    og held og lykke i dit nye arbejdsliv

    Mange hilsner Grethe

    1. Hej Grethe
      Sikke en fin historie om bryllupskagen. Din datter har en god smag, jeg kan godt forstå hun valgte den kage og sikke en dygtig og kreativ mor hun har. Det lyder da som en rigtig flot bryllupskage I fik lavet der. Sikke et stort arbeje men et godt minde at have for jer begge.
      Tak for forklaringen om den knuste ribsgele, aha det var da et godt husmortrick du gav mig der. 🙂
      Tak for din søde hilsen. Det glæder mig at du har lyst til at læse med her 🙂
      Mange hilsner
      Gitte
      P.S.: Tak for dine jobhilsner. jeg er glad for jobbet, men det er hårdt at lære nyt i min alder, men det går fint. Jeg får masser af udfordringer 🙂

  2. Hej Gitte
    Her er det altid knust ribsgele der kommer i ……………det står der i den opskrift jeg har ,
    og her er kagen ligeså elsket …………..
    Tror nu også den vil være fin med alt…………abrikosmos f.eks………….,er nok kun fantasien der sætte grænser

    Mange hilsner Grethe

    1. Hej Grethe

      Ja det tror jeg du har helt ret i. Knust ribsgele hvad er mon det? Det lyder spændende! 🙂 Jeg har også prøvet at lave en variant med æblemarmelade og den blev også fin. Ja kun fantasien sætter grænser 🙂
      Tak for din hilsen
      Mange hilsner
      Gitte

    1. Uha ikke så godt, at jeg har brudt kage-grundloven så 😉
      Tænk jeg anede ikke hindbærsyltetøj var obligatorisk. La la la. Jeg hører ikke hvad du siiiiger! 😉
      Kram og kh
      Gitte

  3. Er du tosset den ser mega lækker ud;). God ide at spare lidt på kalorierne – men det går nok lige op når en kagegris som mig går igang;)

    1. Hej Kristine
      Tak for din hilsen.
      Ja det er så lækker en kage! Frygteligt at bage sådan en kage der frister, når det er så svært at sige nej 😉

      God fornøjelse med kagen! 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *