Benløse fugle med bacon, flødesauce og snackpebre

DSC_9949

Altså hm, hm! Jeg kan ikke gøre for det! Jamen, jamen maden ligner jo noget b., men hvordan kan den det, når det nu smagte så himmelsk?

Lad dig ikke snyde. På billedet ser du en gudespise. Benløse fugle eller oksekøds-ruller med løg, persille og bacon i den lækreste flødesauce. Uhm. Her serveret med ris og bagte paprika.

DSC_9929

Maden lavede jeg sidste weekend, men får først tid til at skrive indlæg om det nu. Jeg er en travl dame for tiden. En travl bibliotekar i dagtimerne og en travl blogger i fritimerne. Til sweetsfestival for en uge siden og i formiddags har jeg f.eks. brugt tid på dette interview I indlægget kan du også høre om baggrunden for den, mine refleksioner og om det at blogge. Spændende at være med til og et ganske fint interview synes jeg. Læs mere her:

Endelig blev det weekend og god tid til diverse syslerier. Der skal pyntes op til jul. Der skal bages og kokkeres. Jeg pønser på julekager, med juledufte, der kan sprede hyggelige dufte i det lille hjem. Julestemningen har SLET ikke indfundet sig. Krise.

Hvad gør gør vi? Bager nogle flere kager, steger en ekstra and og laver flere flødekarameller? That’s it.

I dag skal du høre om benløse fugle med bacon, løg, persille og den lækreste flødesauce. Fornem spise og opskriften kommer her: 

DSC_9950

1 kg okseklump

6 løg

3 spsk. frysetørret eller frisk persille

1 pakke bacon eller røget spæk

1½ liter kogende vand

2 oksebouillonterninger.

1/4 liter fløde

1 glas champignon incl. væde

5 gulerødder

Smør til bruning

Salt/peber

Jævning

Kulør

Sådan laver du benløse fugle:

Køb udskåret oksekød/bankekød/skært kød. Ja hvad bruger man egentlig? Jeg købte en kæmpe oksebovklump som jeg delte i 3. Dagens “klump”vejede ca. 1 kg, og her var der mad til familien på 4 i to dage.

DSC_9910

Skær tynde skiver af bovklumpen, fyld med hakkede løg, drys med persille og en halv skive bacon. Rul kødrullerne sammen og brug bomuldssnor til at vikle omkring, eller kødnåle som jeg. Det var lidt svært at få rullet pæne ruller synes jeg. MEGET svært, så kønne er de ikke. Måske du slipper nemmere afsted med det end jeg?

DSC_9913 DSC_9923

Brun løg, gulerødder og bouillonterninger i lidt smør i en stor stegegryde. Tilsæt de benløse fugle og brun dem i lidt smør. De kan godt være i gryden sammen med løgene.  Krydr godt.

DSC_9939DSC_9941

Kog 1½ liter vand i elkogekedlen og tilsæt til “fuglene”. Nu skal låget på, og gryden skal simre i mindst 2 timer, gerne længere. Tillsæt lidt kulør, så kødet også får farve.DSC_9945

Simretid? Så er det tid til tæppe og te. Skønt med to timer forude, hvor maden laver sig selv. En halv time før kogte jeg vand til ris (jeg koger vandet i elkogekedlen og tilsætter til risene, for at få gryden hurtigere i kog… strøm- og tidsbesparende).

Jeg lavede også nogle hurtige bagte snackpebre. Paprika er meget sødere end peberfrugt. Sikkert derfor de også kaldes snack-pebre? Lige nu kan sådan en pose købes for 10-15 kroner.

DSC_9924 Smukke dekorative pebre. Vildt flotte . Smagsfulde ovenikøbet og sprængfyldte med vitaminer. Kan det være bedre??DSC_9927Jeg halverede snackpebrene, befriede dem for kerner og dryppede med små dryp olie. Til sidst fik de et drys af den gode hvidløgspeber og groft salt. DSC_9935Jeg bagte pebrene ca. 30 minutter ved 100 grader varmluft. De smagte fantastisk! Var supergode som supplement til den lidt tunge fløderet. Uhm!

Jeg ville egentligt have tilsat pebrene i skiver til gryderetten, men plejer at få vilde protester fra teenagerne. De “…hader varm peberfrugt i gryderetter”. Underligt nok, for på pizza og i kødsauce, hvis det er små tern, spiser de selv samme unger peberfrugt i stor stil.

Nå men manden og jeg kunne SNILDT spise sådan et kæmpe paprikafad alene, så måske var det meget godt de store unger ikke gad spise “det grønne tilbehør” den dag?.

Når de benløse fugle er færdigsimret, jævnes saucen. Måske den lige skal smages til med lidt ekstra salt og peber?
DSC_9950

Sønnike udbrød begestret og forundret: Jamen det smager jo næsten som million-bøf, bare med meget store stykker kød?

Ja og han havde ganske ret. En kraftig ret med en tydelig smag af okse, bouillon og løg. Kødet var mørt og lækkert. Jo længere tid du lader retten simre, jo bedre. En gammeldaws klassiker-ret, der stadigvæk holder. Så er der serveret!

Simreret, let at lave og mad nok til to dage!? JA TAK!

Pip pip? (der er nu ikke meget fugl-look-a-like over den kødrulle 😉
DSC_9952

Mere inspiration

8 Kommentarer

  1. Dorte Nielsen 18. januar 2016 af 10:43- Svar

    Hej Gitte,
    jeg skal i gang med at lave benløse fugle efter din opskrift.
    men hvor blev champignonerne af i beskrivelsen? Smagte forrygende.

    • Gitte Hansen 18. januar 2016 af 16:34- Svar

      Rigtigt dejligt, det glæder mig. Tak for din tilbagemelding 🌝
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Dorte Nielsen 15. januar 2016 af 13:48- Svar

    Hej Gitte,
    jeg skal i gang med at lave benløse fugle efter din opskrift.
    men hvor blev champignonerne af i beskrivelsen?

    • Gitte Hansen 15. januar 2016 af 18:22- Svar

      Ups, svits dem bare efter kødet. Det var en smutter. Sorry

  3. Søren 16. december 2014 af 06:34- Svar

    hej Gitte

    Jeg laver mad til konen og jeg selv ca. 3 gange pr. Dekade! Nu får din opskrift så chancen her på Tenerife, og da jeg nu har brugt 1/2 time på at oversætte din indkøbsliste til spansk, håber jeg meget på bonuspoint fra fruen……

    God blok

    🙂 Søren

    • Gitte Hansen 17. december 2014 af 19:37- Svar

      Så spændende Søren. Håber du og fruen var tilfredse med retten 🙂 med venlig hilsen Gitte

  4. Jenny 7. december 2013 af 16:17- Svar

    Hej Gitte
    Dejligt interview. Jeg har flere gange selv leget med tanken om at starte en madblog, men den sommer jeg forsøgte, konstaterede jeg, at jeg ikke kan skrive indlæg, som jeg selv ville gide læse, så nu holder jeg mig til at nyde andres arbejde.
    Jenny

    • Gitte Hansen 8. december 2013 af 00:41- Svar

      Hej Jennyer
      Ej det var da næsten ærgerligt, når du nu går med en blogger i maven…Mon ikke du dømmer dig selv for hårdt? Det tror jeg Jenny, man er altid sin egen værste kritiker.
      Får du lyst til at prøve igen, kigger jeg gerne forbi 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar