Bibliotekaren skifter arbejdsliv og sætter punktum på Valhalla

       Gitte HansenDagen i dag har været vild. Den har været bizar. Den har været uforglemmelig. Den har været grænseoverskridende.Jeg har sagt farvel til et arbejdsliv igennem 14 år. Et arbejdsliv hvor arbejdet ikke “bare” har været et arbejde. Et arbejdsliv hvor jeg har engageret mig med hud og hår og liv og sjæl.Jeg er stadigvæk engageret med hud og hår og liv og sjæl, men skal nu til at kaste min arbejdskærlighed i nye retninger, i et helt nyt job. Og jeg glæder mig!I dag har jeg sluttet af, bundet sløjfer, sluttet to-do-lister af, ryddet ud i skabe, skuffer, brevordnere, mapper, charteques, kontoudtog, levererandøraftaler, husk, husk, husk. Tjek, tjek, tjek.Jeg har afleveret min nøgle og mit nøglekort, og kan nu ikke længere komme ind på helt legal vis.

Mit arbejdsliv passerede revy, da jeg tømte ud i alle mine mapper og papirer. 14 år er lang tid og hvis du skulle være i tvivl, så kan jeg bevidne, at bibliotekarfaget og bibliotekarrollen i den periode har udviklet sig, forandret sig og konstant flyttet sig.

En vild udvikling, som jeg har været en del af.

Jeg har bygget to biblioteker op fra grunden, det ene alene, det andet i et tæt samarbejde. Fantastisk at få lov at have 1000 bolde i luften. Fantastisk at være så tæt på brugerne, som jeg har været. Jeg har nydt hvert eneste sekund!

Jeg har fået så mange krammere, personlige kommentarer, nærværende hilsner og søde ord. En bibliotekar er ikke bare en bibliotekar! Hvis man giver sig selv med hud og hår, komme det tilfold tilbage. En vigtig læring som jeg tager med mig i det nye job. Hvis man gør en forskel, får man også et arbejdsliv, hvor arbejdsdagene gør en forskel, også for én selv. Hvis indsatsen der ydes, belønnes med positiv feedback, står det klart mål med indsatsen. For mig har det virket og positiv brugerfeedback har været/er drivkraften for mig.

Gitte Hansen

Tiden skred for mig i dag. Jeg ryddede op, sorterede, ordnede mails.  Der var fest i campus, så jeg fik mange krammere fra lettere overrislede studerende. Stemningsfuld dag af slutte af på, med høj musik i baggrunden, og fest og glæde. Det gjorde min nedpakning knap så sorgfuld.

Pludselig var klokken 20 og jeg havde pakket habengut sammen. En mindre trailerfuld. Alle lakridserne, alle kursuspapirerne, alle de mest nødvendige mapper og projektpapirer.

Det var komplet umuligt for mig at have alt mit habengut på cyklen, så jeg ringede efter manden. I hjemmet havde datteren venindebesøg, og ville egentlig helst have huset for sig selv. Vi stod  derfor to i byen klokken 20. Mand og kone. Dødsultne. Det var vel oplagt sådan en dag at spise ude i byen? På egen hånd uden børn, og med unge mennesker hjemme på matriklen, der egentlig helst var forældrene foruden? Nårh ja, og så var der vel også lige jobskifte der skulle fejret og markeres? 🙂

Jep. Det blev en hurtig improviseret middag i byen.

Dejligt med en anledning til at spise ude!

     

Det blev restaurant Valhalla i Randers.

En buffetrestaurant hvor man kan spise 3 retter (3-4 forretter/hovedretter/, salatbar og dessert) for ca. 210 kr pr. mand.

Det var en rigtig fin buffet og, en særdeles høflig betjening, men desværre blev vi jo hurtigt alt for mætte, som altid med buffetmad. Salatbaren var klassisk og fin, uden at være alt for overdådig. Der var ikke suppe, som vist her på dette billede, men parmaskinke/melon, tunsalat, marinerede rejer, og kyllingesalat.

Min smartphone var (selvfølgelig) løbet tør sidst på aftenen, så I må nøjes med billeder fra  Valhallas egen hjemmeside. Det håber jeg er ok med Valhalla?

Her ser i forretter, suppe og lækkert brød.

        

 Til hovedret var der 3 slags kød, to slags kartofler, bagte grøntsager, 2 slags sauce. Selvfølgelig bearnause og brun sauce, men gode saucer! Her ser i hovedretterne. Kalkuncuvette, svinekam, kalvefilet. Flødekartofler, kold kartoffelsalat, smørstegte kartofler. Uhm!

Til sidst ventede oste/dessertbordet. Altså min mand og jeg er jo ikke i tvivl når der er festlige menuborde. Er der dessert, foretrækker vi  da dn fremfor frugt, kiks og ost! Er der kun kiks og ost, tja tjo, så kan det da godt gå an! 😉
Her ser i ost, frugt og kagebordet. Gæt selv hvad vi kastede os over

Der var 4 slags kage/dessert. Selvfølgelig skulle vi da have en kop kaffe til.

Hjemmelavet is. Tung sød kompakt brownie, rabarbercrumble med creme fraiche dressing med vaniljekorn, klassisk æblekage med makronrasp og flødeskum.

Jamen jeg kom jo i kagehimlen, men var desværre så mæt, at jeg ikke kunne spise op. Det er SJÆLDENT det sker, når der er kage på tallerkenen!

Skøn måde at slutte en sidste arbejdsdag af på. Så blev den alligevel markeret lidt. Tomt bare at låse arbejdsdøren og så gå hjem, uden ligesom noget at slutte den af med?

Skønt også at kunne sætte sig til bords, uden at have rørt en finger selv. Fantastisk. Især når arbejdet trækker ud helt til klokken 20.

Dejlig aften på Restaurant Valhalla. Det var skønt og for os helt oplagt med buffet. Fantastisk bare at kunne sætte sig til bords, helt uden bordbestilling og ventetid. Skønt efter en lang og sen dag.

Sender Restaurant Valhalla mine bedste anbefalinger. Skøn overstrømmende betjening også.

Næste gang er det min tur til at have spendérbukserne på. Vi har aftalt, at en god middag venter forude, når jeg har overstået min 3 måneders prøvetid. 😉

Kryds lige fingre for at jeg overlever 😉

Gitte Hansen

      

Mere inspiration

Læg en kommentar