Blommemarmelade & blommetrifli med makroner og vanillecreme

DSC_8698

En bakke på-vej-til-runkne blommer. En skål runkne blommer hos bedstemor, på vej til at blive smidt ud.

Stop madspild – stop frugtspild. Selvom blommerne er lidt runkne udenpå, kan man altså sagtens lave lækker marmelade af dem.

Jeg er blevet helt vild med at lave marmelade. Helst i små portioner, som hurtigt kan laves uden atamon eller særligt skyllede glas. En lille portion, der kan spises indenfor et par uger som f.eks. denne solgule abrikosmarmelade eller denne ferskenmarmelade

Elsker frugtsæsonen! I virkeligheden burde jeg have min egen frugtplantage, med en masse frugttræer. Eller så måske alligevel ikke. Jeg har to æbletræer, som i år giver 1000 æbler. Har vist rigeligt at gøre med dem, suppleret med et par købte bakker frugt i ny og næ (og lidt overskudsfrugt fra bedstemors frugtskåle)

I dag skal du høre om den nemmeste lækreste blommemarmelade, der førte til en hurtigt improviseret men meget lækker blommetrifli.DSC_8707

Sådan laver du blommemarmelade:

DSC_8668

Halvér blommerne og befri dem for sten. Put dem i en gryde med 2-3 dl. sukker. Jeg vil gætte på at jeg havde 5-700 gram frugt. Ja jeg er en skovl! Jeg målte ikke frugten af. Jeg laver marmelade efter devisen “Put lidt sukker i og smag til med lidt mere til sidst, hvis der ikke er puttet nok i”.
DSC_8677 Jeg lader også min marmelade koge længe. Så længe at næsten al resterende væde er kogt ind. Så slipper man for syltesukker med stivelse i. Syltesukker har jeg nemlig aldrig på lager og almindeligt sukker virker for mig og i mine marmelader. Kan du godt lide marmelade med struktur, skal du dog ikke lade den koge så længe. Min kogte mindst 1 time ved svag/middel varme.

Jeg udmarvede en vaniljestang og blandede den med lidt sukker. Som du kan se, var der både almindeligt sukker og rørsukker i min sukkerbeholder. Rørsukker er brunt sukker (ikke farin) med kraftigere sukkersmag. Det er bedre sukker synes jeg, men det koster også næsten det dobbelte.

Bland vanillekornene med lidt sukker og tilsæt blandingen til blommerne. Tilsæt også de “tomme” vaniljestænger.
DSC_8683 DSC_8688 Nu skal blommemarmeladen simre. Læg låg på og rør ofte undervejs. Gryden må ikke skrues for højt op, for pludselig er væden kogt ind og marmeladen brændt på. Alt sukkerstads brænder hurtigt på, og det er så ærgerligt. Min marmelade blev kogt ved middelvarme i næsten 1½ time.

Til slut så den sådan ud. Jeg smagte marmeladen til, og tilsatte lidt ekstra sukker. Disse blommer krævede meget sukker synes jeg.

DSC_8689 Hæld straks marmeladen på et helt rent glas. At skylle glasset i atamon er nok ikke nogen dum idé. Hvis du laver en større portion, end du kan spise indenfor en overskuelig tid, skal du tilsætte Atamon. Ca. 1 tsk. til et stort glas syltetøj. Følg anvisningerne bagpå Atamon-flaske.

Blommemarmeladen var stadigvæk ret tynd i lun tilstand, men fortvivl ej, den stivner lidt mere når den afkøler.

Ønsker du en mere fast marmelade, lader du den blot koge længere tid. Jo mere fast marmeladen er, jo nemmere brænder den dog på, så hold øje.  DSC_8696Tænke tænke. Hvad kan man mon lave med sådan et stort glas blommemarmelade? Man kan spise marmeladen på is, i pandekagerne, på havregrøden, på morgenbollerne??

Jeg havde købemakroner, købevaniljecreme og tja, tjo? Hvad med trifli? Er det ikke basis-ingredienserne til en trifli?

Jo altså lige bortset fra, at det jo nok havde smagt bedst hvis jeg lavede vanillecremen og makronerne selv, men det blev det ikke lige til. Til gengæld var den hjemmelavede blommemarmelade en succes. Det måtte række. Man må vælge sine kampe! 😉

DSC_8700 DSC_8701Blommetrifli på min manér, gik sådan for sig. Et par spsk. blommemarmelade i bunden af et glas eller anden type portionsskål. Et par knuste makroner ovenpå og et par spsk. pisket vanillecreme.
DSC_8704 Gentag. Et par spsk. marmelade, et par knuste makroner, et par spsk. vanillecreme. DSC_8705Slut af med en lille klat marmelade på toppen. Det er vigtigt du pisker vanillecremen inden brug, da den ellers er for tyndtflydende.

Så er der aftendessert. Nem og lækker trifli. I virkeligheden kan man vel bruge enhver anden marmelade hertil? Dog skal den ikke være for sød. Makroner og vaniljecreme er ret sødt i sig selv. Blommemarmelade var perfekt at bruge; blommer er ret syrlige og havde brug for sød kontrast.

Uhm!

Lynende hurtig trifli.

DSC_8713 Jeg har haft fri idag!

Jeg skal begynde på mit nye job imorgen tirsdag og jeg glæder mig! Jeg har stormet rundt, som jeg plejer på fridage og kogt æblegrød og lavet langsommelig mad. Jeg fik også en times læsning på min nye terrasse i eftermiddagssolen. Fantastisk lækkert og se lige her. Hvis du er trofast læser, har du fulgt mine genvordigheder med vores terrasseprojekt.

Vi har måttet gå grueligt meget igennem før vi nåede hertil, og se lige hvor flotte terasserne er blevet. Græske skiferfliser, støbt i beton. Kostede en krig og en del håndværkerhovedbrud at lægge. Jeg er 100% tilfreds nu.

Jeg ELSKER mine terrasser og glæder mig helt vildt til næste sommersæson. Jeg skal BO og LEVE på de terrasser! Vi skal grille og have aftenbål. Vi skal have terrasseindvielse. Vi skal købe liggestole. Vi skal….vi skal….;)DSC_8714Hvor lang tid går der før det er sommer igen?? 😉

Mere inspiration

En kommentar

  1. […] bananer? Her får du opskrifter på forskellige typer stop madspilds-marmelade: Æbler, pærer, blommer, […]

Læg en kommentar