Bøf i folie med rød pesto, perleløg og majs

  • Bøf i folie med rød pesto, perleløg og majs

Bøf i folie med rød pesto, perleløg og majsHer et tip om en lækker ret, der fint kan trylles en hverdag, selv en dag hvor kræfterne er begrænsede.

Bøf i folie er en undervurderet ret. Jeg har lavet retten før med hakkebøffer og også med mørbradbøffer. Stor succes og her i huset elsker vi alle retter med kød i folie. DSC_8263Saft og kraft bevares i kødet og det bliver det møreste kød. Oprindeligt er bøf i folie vist en firser-ret, men genopliv den gerne. Jeg er faktisk fan af flere firser-retter, lige fra tunmousse til flødekartofler. Velkommen tilbage også til “Bøf i folie”. 🙂DSC_8251Dagens menu blev hakkebøffer i folie med en klat rød pesto på toppen, 1 spsk perleløg og 1 spsk. majs. Voila. Det var faktisk det.

Det blev den lækreste bøf og der blev en lækker stegesky til, som fungerede fint som sauce. Vi spiste sesam- og gulerodsfritter til. Uhm!Syltede perleløg er vist også en glemt og overset firserting. Vi fik (alt for) mange perleløg da jeg var barn, til oksegrydesteg mit gemüse. Først som voksen er jeg begyndt at sætte pris på løg, også de syltede, og nu kan jeg spise dem med velbehag – mine teenagere også.Bøf i folie med rød pesto, perleløg og majsSom barn er perleløg…..en udfordring, så har du børn der spiser med, så udelad løgene i børnenes foliepakker. Endnu bedre: stop et par cocktailpølser ved i stedet – så bliver du RIGTIG populær! 🙂

Perleløg kan stadigvæk købes, prøv et glas og tilbered dem sammen med din bøf – eller oksesteg. Kan anbefales. Til voksenpakkerne 🙂

Her kommer opskriften på den ultralette ret:

Bøf i folie med rød pesto, perleløg og majs:Bøf i folie med rød pesto, perleløg og majs

Bøf i folie med rød pesto, perleløg og majs
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Mør og saftig bøf i folie med rød pesto, perleløg og majs
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 4
Det skal du bruge:
  • 800 gram hakket oksefars
  • 1 glas rød pesto á 200 gram (af soltørret tomat)
  • 1 glas syltede perleløg
  • Salt/peber
  • Folie
  • Tilbehør: Gulerods- og sesamfritter
  • Evt. aioli eller whiskysauce til som ekstra dyppelse
Sådan gør du:
  1. Skræl kartoflerne, skær i stave og vend i olie og salt og peber.
  2. Drys med sesam.
  3. Steg kartoflerne i ovnen i mindst 1 time v. 175 grader varmluft- så bliver de sprødest. Vend undervejs.
  4. Form 8 bøffer og krydr med salt og peber
  5. Læg bøfferne på et stykke stanniol.
  6. Læg en klat pesto på toppen og læg 1 spsk perleløg og majs ved
  7. Luk foliepakkerne godt sammen og steg i ovnen ½ time sammen med kartoflerne v. 175 grader varmluft.
  8. Lav evt. sauce til.
  9. Servér


Bøf i folie med rød pesto, perleløg og majsDet er ikke løgn når jeg skriver at retten kan laves på 10 minutter. Hvis du serverer hjemmelavede pommes frites til, tager retten noget længere tid at lave selvfølgelig, men bøfferne alene kræver kun 10 minutters opmærksomhed. Resten klarer ovnen.

Genial ret, som også sagtens vil kunne spises med ris eller pasta til.

Du kan stoppe alt med ned til bøfferne tænker jeg: løgskiver, peberfrugt i skiver, friske champignons, jalapenos, cocktailtomater, flødeost med krydderier, en skive ost – der vil smelte lækkert ned i ? Kun fantasien sætter grænser og der er rigeligt med ideer til alle de bøffer i folie du har i vente 🙂DSC_8253 Bøf i folie med rød pesto, perleløg og majsSå er der serveret. Bøffer i folie. Møre og saftige og med den lækreste stegesky. Den gode pesto fra Gestus afgiver en rigtig god smag til kødet og sauce. UhmDSC_8251Hvorfor lige majs og perleløg? Fordi jeg lige havde det på lager. Sådan går det tit i mit køkken. Det forhåndenværende søms princip du ved 😉 Tænk gerne kreativt og brug hvad du har, i bøf-pakkerne 🙂

Så er der serveret. En nem og lækker ret til de travle. Gæster vil såmænd også synes det er spændende at åbne sådan en lækker pakke, så servér den også gerne som gæstemenu.

Rigtig god fornøjelse med retten. En firserklassisker blev vakt til live 🙂
Bøf i folie med rød pesto, perleløg og majs

Mere inspiration

Læg en kommentar