Blokhus - efterårsferie og i sommerhuset

Bagenørden i Blokhus.Lune frikadeller, klitter og hav.

Ikke noget skidt sted at være. Hvem har ikke lyst til at slå sig ned her? Udsigten, når der ellers er lyst, er lige ud til klitter og åbent hav. Fantastisk.

Bagenørden og familie er velankommet til det mest fantastisk lækre sommerhus. Kæmpe rum, flere stuer, soveværelser til alle. Spa, sauna, meget mere end vores hjerter begærer. (Vist også ret dyrt i el, tror vi, hvis vi bruger det hele 😉

 DSC_2464

Udsigten og Vesterhavet lige udenfor er det bedste, ok så måske også lige, at de søde værter havde tændt op i brændeovnen før vi kom.

Mage til velkomst!

Her følte vi os straks  hjemme. Kalenderen er nu fyldt med dage på stribe, hvor familien skal genfinde hinanden, uden planer og med rigeligt med læsestof og familiespil. Vi har også lige en fødselsdag vi skal fejre, med god tid til hænge over fødselsdagsbordet. Skønt. Vi har husket gaverne 🙂

DSC_2470

Vi ankom sidst på dagen og skyndte os at pakke ud. Fornøjeligt at tjekke et nyt hus ud for skønne kroge og gemmesteder. Sikke et dejligt sommerhus! Der er tænkt på og kræset for alle detaljer 🙂

DSC_2448

Hvem skal mon sove her??DSC_2468Pludselig var det aften og alle var sultne. MAD NU! Dolmio tomatsauce og små frikadeller reddede os. Ingen af os gad indkøb, ingen gad bruge tid på madlavning.

Pastakogning? Ok. Lige til at overskue. Varme den bedste Dolmio-sauce (den lyse med cheddarost og fløde)? Lige til at overskue. Varme en pakke af Netto’s gode små frikadeller? Lige til at overskue.

Behøver jeg sige, at mine teenagere udtrykte stor begejstring over dagens menu? “Mor, det er det bedste mad du har lavet hele ugen, nej hele ÅRET! Skal vi ikke bare spise det derhjemme mindst en gang om ugen??” Jo færre køkkenanstrengelser, jo større succesrate hos mine teenagere. Sådan er det vist bare. 😉Blokhus - efterårsferie og i sommerhuset

DSC_2426 Pasta i kog, uden grydelåg. Ja eneste anke i dette sommerhus. Svær mangel på grydelåg. #worldbiggestproblemsDSC_2427 DSC_2433 Frikadeller. MASSER af frikadeller. Her i huset elsker vi disse minifrikadeller. Ja mellem os sagt, så foretrækker mine børn disse købte fremfor deres mors hjemmelavede. Suk. (jeg er også selv ret vild med dem, det hjælper).DSC_2436 Der blev dækket op ved det store planke-langbord. Lige udenfor er der klitter og overdækkede terasser. Her er vidunderligt nu, og det må være et sandt himmerige når det er sommer..DSC_2438 Dolmio-saucenDSC_2441 Pasta. Hvid pasta, ikke engang vores sædvanlige fuldkorns (børnenes jubelscener ville ingen ende tage)DSC_2443Dagens ret!DSC_2447Aftenen blev brugt i det allerbedste selskab. Med chokolade, kaffe, chips, cola, musik, grin og snak. Fantastisk og så dejligt at vores store unger stadigvæk gider på ferie med deres forældre. Jeg stornyder hvert sekund.

Madmæssigt har jeg for en gangs skyld ikke de store planer. Vi vil improvisere os frem i ugens løb. Spise ude. Købe hvad der falder os ind.

De koldthævede morgenboller ville vi dog ikke undvære, så jeg har selvfølgelig rørt en ny portion dej sammen her i sommerhuset. Den kommer du til at høre mere om i morgen.

Sære bagenørd, at røre koldthævet dej sammen i et sommerhus. Sært at slæbe sin største dejskål med. Virkelig sært. Bagenørdet… 😉  #Gudfrimigvel

Du kommer til at høre meget mere til Bagenørden i Blokhus. Håber du har lyst til at kigge med 🙂

DSC_2475


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.