Brombærtærte – sprød, lækker og fedtfattig

  • Brombærtærte - nem, sprød og lækker

Brombærtærte - nem, sprød og lækkerJeg ELSKER brombærtærte!

…og hvor kan man altså bare trylle en lækker tærte, hvis man kan finde en pose brombær i fryseren – eller er så heldig, at man kan plukke dem i skoven.

Kombinationen af sød tærte  og sommersøde bær er uovertruffen. Brombær har en sød og fyldig bærsmag – skønne bær og suveræne i en frugttærte.

Det eneste ærgerlige er, at man nemt får så frygteligt revet skind, når man skal plukke de sommersøde bær. Man må gå så grueligt meget igennem – men tro mig; brombærtærten er det hele værd. Kan du ikke opdrive brombær, så kan alle andre slags bær bruges til tærten. Frugt kan også bruges: pærer, æbler, nektariner, blommer.. totalt taknemmelig bær- frugttærte. Du bestemmer. 🙂Brombærtærte - nem, sprød og lækkerJeg var så heldig, at søde sommerhus-nabo-Lilian i sommers forærede mig en stor skål nyplukkede brombær. Jeg var så forudseende at putte bærrene i fryseren, til kage på lange, mørke vinteraftener eller til kaffevisitter, når søde mennesker kiggede forbi i sommerhuset.

I dag var vi så heldige, at min storesøster kom forbi sommerhuset. Hun bor i Ebeltoft og kører tit til den gode fiskemand i Bønnerup efter fisk -perfekt! Så passer det jo lige med at hun kan aflægge os et besøg? Skønt!Brombærtærte - nem, sprød og lækkerStoresøster kom med fisk til frokost og jeg nød jo bare, at der var en anledning til at bage kage til kaffen. Kagen blev en brombærtærte – selvfølgelig da og den smagte SKØNT!

Jeg iler med at bringe dig opskriften. Du får opskriften lige her:

Brombærtærte - sprød, lækker og fedtfattig
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Brombærtærte - sprød, lækker og fedtfattig
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 1 tærte
Det skal du bruge:
  • 1 æg
  • 125 gram sukker
  • 3 tsk. vanillesukker
  • 25 gram smeltet smør.
  • 1½ dl. yoghurt/vanilje cheasy/tykmælk/ymer/kærnemælk
  • 225 gram mel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 3-400 gram brombær (eller andre bær/frugt)
  • Drys: Rørsukker.
  • Tilbehør: creme fraiche, vanilleis, ell. flødeskum
Sådan gør du:
  1. Pisk æg og sukker til æggesnaps. Tilsæt vanillesukker, smeltet smør og tykmælk ell. lign. Rør godt. Tilsæt mel iblandet bagepulver. Pisk kun forsigtigt herefter, vend evt. blot med dejskraber.
  2. Smør et tærtefad med smør. Fordel dejen heri, brug gerne en dejskraber.
  3. Pynt kagen med brombær eller anden frugt. Prop bærrene lidt ned i dejen. Drys med perlesukker.
  4. Bag kagen 20-25 minutter ved 150 grader varmluft.
  5. Kagen er færdig, når den er sprød og gylden

Brombærtærte - nem, sprød og lækkerJeg brugte vanilje cheasy, som er perfekt at bage med, men du kan bruge andre surmælksprodukter også. Det smarte er, at du kan reducere i fedtstofmængden, når du bager med surmælksprodukter og kagerne bliver faktisk også mere svampede og fugtige. Ret genialt.

Brug bare lige hvad du har på lager. Jeg brugte Cheasy fraiche og det giver en skøn vaniljesmag til kager. Når jeg bager tærte, bager jeg dem altid til de er ekstra sprøde på toppen. Kunsten er, at kagen ikke bliver tør. En knasende sprød top og en blød kagekrumme – så er jeg tilfreds.

Kagen der blev serveret til kaffen i sommerhuset i dag var helt perfekt. En total succes 🙂

Lad endelig bare denne dej være din tærtegrunddej, næste gang du skal bage frugttærte. Jeg kan stå 100% inde for den og mine kaffegæster også 🙂Brombærtærte - nem, sprød og lækkerKagen kan røres sammen på et kvarter og her ser du i billeder hvordan man gør, fra start til slut:

En rigtig lækker søndagskage – serveret på sommerhusservicet, kan du mon genkende det efterhånden? 😉

Så skønt med en kaffevisit i sommerhuset. Snakken gik og Kallehunden nød at blive overnusset af endnu flere. Brændeovnen buldrede og råkulden bankede på, men pyt. Selskabet var godt og kagen var god 🙂Brombærtærte - nem, sprød og lækkerEndnu en skøn weekend blev tilbragt i sommerhuset – en lidt amputeret weekend på kun 1 døgn. Glæder mig allerede til næste weekend, hvor jeg vil tage revanche. En hel weekend. Ahh <3

“Får hun aldrig nok af det sommerhus?”

Næh – aldrig – og et sommerhus er altså også skønt om vinteren. Bare lige et tip.

Det sommerhus har været det bedste vi har gjort for vores familie – vi nyder det alle mand – forældre og børn derude på skift og endnu bedre, sammen. <3Billedresultat for bagenørden sommerhusGod fornøjelse med bageriet til dig 🙂

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Tina Fejborg 22. maj 2017 af 19:53- Svar

    Hej hej.
    Hvor stor er den tærteform du bruger? Syntes slet ikke bagetiden holder. Efter 20 min på 150 er den stadig total flydende. Har en i ovnen lige nu, som indtil videre har fået 40 min på 175 grader og som stadig ikke er færdig bagt. Hvad gør jeg forkert?

    • Gitte Hansen 22. maj 2017 af 22:26- Svar

      Øv da Tine, jamen det var jo slet ikke meningen? Sådan skulle det jo ikke gå? Bruger du varmluft? Bruger du frosne bær? Det er næsten det eneste jeg kan forestille mig? Frosne bær indeholder meget væde og bærrene skal vendes med maizena/sukker inden, for at opsuge noget af væden. Det er meget mystisk?
      Jeg vil tro at mit tærtefad ca. var 25-30 cm. Det står i sommerhuset, så kan ikke tjekke lige nu.
      Håber kagen blev færdig til sidst og at den smagte dig.
      Har ikke hørt fra andre, så mystisk at du har problemer 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Ulla bonnerup 26. marts 2017 af 20:11- Svar

    Hej kan brombærtærten fryses ?

    • Gitte Hansen 26. marts 2017 af 21:09- Svar

      Hej Ulla
      Ja det kan den sagtens. Stænk den evt. med lidt vand og lun den i ovnen efter optøning, så vil den blive som nybagt. Den kan også lunes i mikrobølgeovnen. Uhm – håber kagen smagte dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Doris Birch Friis 25. marts 2017 af 09:32- Svar

    Hej Gitte
    Din opskrift på “Brombærtærte, sprød, lækker og fedtfattig” er blevet testet med både en pose hindbær og sidste uge med blåbær/mosebøllebær fra sidste sommers indsamling ved sommerhuset. – Begge tærter blev vildt lækre og lette – første gang blev det med flødeskum, men i aftes var det med soft ice til – ikke dårligt! Hvis den skal være sprød, synes jeg dog, at den skal have min. 30 min, men det afhænger selvfølgelig af tykkelse.

    • Gitte Hansen 26. marts 2017 af 09:36- Svar

      Hej Doris
      Ej hvor lyder det bare godt og helt perfekt at få ryddet ud i fryseren, før der igen skal være plads til nye bær. Dejligt du synes om tærten og tak for din fine tilbagemelding 🙂
      Håber alt vel i Silkeborg 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar