Brownie muffins med chokolade og mandeltopping – SÅ lækre

  • Brownie muffins med chokolade og mandeltopping

Er du også vild med brownies af den særligt seje chokoladesyndige slags?

Brownie smager skønt og i dag skal du høre om lækre brownie-muffins – der bare er helt perfekte, er nemme at lave og et totalt hit hos både store og små.Brownie muffins med chokolade og mandeltoppingVi serverede brownie-muffins’ene til picnic på stranden i sidste weekend og de forsvandt til sidste krumme. Kagerne var skønne til kaffen og resten spiste vi som dessert om aftenen. Helt perfekt!

Opskriften er rigtig nem og ingredienslisten kort og overskuelig. Jeg iler med at bringe dig opskriften lige her: Brownie muffins med chokolade og mandeltopping

Brownie muffins med chokolade og mandeltopping
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Brownie muffins med chokolade og mandeltopping
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: Ca. 20 stk
Det skal du bruge:
  • 2 æg
  • 2 dl sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 50 gram smeltet smør
  • ½ dl olie
  • 1 dl sirup (lys eller mørk)
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 100-150 gram grofthakket chokolade
  • Et knivspids salt
  • 1 håndfuld grofthakkede mandler (kan undværes)
Sådan gør du:
  1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende
  2. Smelt smørret i mikrobølgeovnen og tilsæt sammen med olie og sirup.
  3. Bland kakao, natron, bagepulver og hvedemel. Sigt det i dejen, så undgår du klumper.
  4. Tilsæt den grofthakkede chokolade
  5. Tænd ovnen på 150 grader varmluft
  6. Fyld muffinsforme halvt op med dej og drys grofthakkede mandler på toppen.
  7. Bag muffins'ene 12-15 minutter v. 150 grader varmluft.
  8. Du må endelig ikke bage muffinsene for meget, de skal helst være bløde og klæge i midten.
  9. Opbevares i tætsluttende beholder

Brownie muffins med chokolade og mandeltoppingDejen er rørt sammen på et kvartér og med et kvartérs bagetid, er der et fad lækre kager på ingen tid. Smagen og konsistensen er helt perfekt. Sirup, smør og chokolade er et totalt hit i forening og olien blødgør kagerne, så kagerne holder sig bløde, klæge og svampede i dagevis.

Tag endelig gerne kagerne ud imens de stadigvæk føles lidt ubagte og bløde i midten. Så længe skorpen er sprød er alt fint. 12-15 minutter vil gøre det. Hold godt øje de sidste minutter. Det er svært at tjekke bagetid på chokolademuffins, fordi de jo er mørke i forvejen. Håber disse anvisninger rækker?Brownie muffins med chokolade og mandeltoppingMandlerne på toppen kan strengt taget godt undværes, men jeg synes de pynter og mandler passer bare rigtigt godt til brownies. Hasselnødder eller andre nødder kan sagtens også bruges.

Ønsker du en rigtig brownie-kage, så kan muffins’ene jo sagtens bages som en hel kage, hvis du foretrækker det? Vi skulle på strandtur og muffins er bare perfekte at tage med i en pose under armen. Du bestemmer – stor kage eller små, transportable muffins? Brownie muffins med chokolade og mandeltoppingKagerne er et hit og er ikke så “mørke” i smagen, at de helt små ikke har lyst til at spise med. Smagen er sødmefuld p.g.a sukker og sirup og kagerne vil være et hit på ethvert kagebord.

Til weekendens strandtur serverede vi både mørke og lyse muffins – de lyse var disse lækre makronmufins med chokolade og mandler, halløj de var også en lækkerbisken.  Skal du bruge “kage-to-go”, kan jeg godt anbefale dig denne kombi af lyse/mørke muffins. Der er rigeligt til mange glæde gæster. Nu er tippet hermed givet videre til dig. 🙂

I dag serveres der mørke chokolade brownie muffins på kagefadet. Er du klar til en omgang? 😉
Brownie muffins med chokolade og mandeltopping

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Janni 9. november 2017 af 19:14- Svar

    Jeg har lige bagt disse muffin’s men 150 gr var alt for lavt. De var flydende i nu efter 15 min og stadigvæk efter 25 min. Måtte skrue ovnen op til 175 gr
    Så efter 31 min var de dejlige svampet i midten men hele kanten var blevet tør pga den lange tid i ovnen 🤔

    • Gitte Hansen 9. november 2017 af 19:32- Svar

      Hej Janni
      Det forstår jeg ikke. Er du sikker på at du brugte varmluft? 150 grader varmluft svarer til 175 grader. Et kvarter rakte for mig, og disse skal være lidt klæge i midten jo, når det er brownies.
      Ovne varmer forskelligt og din ovn varmer jo tydeligvis mindre end min. Er du sikker på at du brugte varmluft?
      Håber kagerne smagte dig alligevel, da de blev færdige til sidst 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar