DSC_9473

I dag spiste vi lækker varm suppe på matriklen. Lækker stærk hurtiglavet tomatsuppe med fløde, oregano, basilikum, peberfrugt og alt muligt andet godt. Suppen kommer du til at høre mere til imorgen. Du får lige et smugkig her:

DSC_9472

2013-11-06 18.42.23

I dag skal du høre om de lækre bruschetta-brød vi spiste til suppen. Lækre stop madspilds-bruschetta hvor vi fik brugt resten af weekendens lækre franskbrød. Stop brødspild, stop madspild. Sidste trin på brødstigen er fuglehuset. Trinnet lige inden er sprøde hvidløgsbrød eller bruschetta. Hæ fugle! I kommer til at finde en regnorm i stedet!

2013-11-06 17.54.16

Her får du opskriften på lækre bruschetta-brød med parmaskinke: 

Brødrest. Jeg brugte 2 halve franskbrød. Et frisk brød kan jo selvfølgelig også bruges. Brug gerne halvtørre flutes etc.

En stor pakke parmaskinke

En bøtte rød Løgismose pesto.

100 gram revet ost.

Sådan laver du bruschetta:

Skær brødet i skiver og smør den lækre røde pesto på. Spørger du mig, er Løgismoses røde pesto den allerbedste røde pesto på markedet. 20 kr for en bøtte i Netto og den er alle pengene værd. Der var nok i en bøtte til de to halve franskbrød.

2013-11-06 18.03.56Brødene smøres. 2013-11-06 18.02.47 Har du meget brød, skal du bruge en stor pakke parmaskinke.Jeg mener der var 300 gram i denne? En skive skinke pr. brød skal du ca. beregne. 2013-11-06 18.03.23 Drys med revet ost. Jeg rev bare lidt af “hus-osten” i køleskabet. Gætter på der ca. var 100 gram? 2013-11-06 18.13.59

Gratinér dine bruschettabrød i ovnen ca. 10-15 minutter v. 175 grader varmluft. Brødene er færdige når skinken er sprød og osten blød 😉

2013-11-06 18.38.33

Så er der lækre sprøde lynhurtige bruschetta-brød klar til at blive dyppet i suppen. Bruschetta’ene hører klart til i familiefavorit-kategorien. Familien på 4 kan spise et helt fad brød. De er lynhurtige at lave og smager fortryllende. Sender klart bruschetta-brødene mine bedste anbefalinger. DSC_9471

Knas knas! Godt vi fik snydt fuglene! 🙂

DSC_9477P.S.: Beklager den ringe billedkvalitet. Mit Nikon-kamera løb tør for strøm undervejsog jeg måtte nøjes med mobiltelefonen. Der er vist lige noget med de farver dér…;-)

 


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.