Champignonsauce med hasselnødder og Porto Bellosvampe

Champignonsauce med hasselnødder og Porto BellosvampeEn bakke Porto Bello Bello svampe til en femmer?! Man skulle da være et skarn, hvis det ikke straks giver én fantasier om svampesauce med fløde?DSC_8835Den lækreste champignonsauce med fløde tager kun 10 minutter at lave og smager rigtigt godt til f.eks. hakkebøf i baconsvøb, som vi også spiste i dag….. og der var appetit, wuhu! 🙂

Svampesaucen vil smage godt til alt muligt andet også, tænker jeg, svinekoteletter, svinemørbrad, steaks, culotte, kyllingeschnitzler, you name it?

Det blev en lækker sauce med nøddesmag. Jeg puttede en håndfuld hasselnødder i, fordi jeg lige havde en halv pose der skal bruges og fordi smørristede champignon og hasselnødder bare gør noget godt for hinanden.  Gud ved om  man snart skulle lave firserklassikeren hasselnøddepostej igen? Den er SÅ lækker altså!DSC_8834DSC_8850Det blev en fornem menu, når man tænker på det er torsdag og Bagenørdens energibarometer svinger fra lidt til ingen energi. Menuen var nem. Det blev pommes frites fra fryseren, men bøfferne og saucen var skam hjemmelavet, helt fra bunden og der var ovenikøbet en fin salat med druer til. Halløj hvor hun pludselig kan – igen! 🙂DSC_8856Der er gode dage og dårlige dage. De gode dage stornyder jeg glimtene og formår heldigvis hurtigt at lægge erindringen om de dårlige dage bag mig. Sådan en natur er jeg vist bare. I morgen står jeg heldigvis også op til en god dag (jeg VIL, jeg VIL!) 🙂Champignonsauce med hasselnødder og Porto Bellosvampe

Champignonsauce med hasselnødder og Porto Bellosvampe
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Lækker champignonsauce med hasselnødder og Porto Bello svampe
Forfatter:
: Kartofler, grønt og andet tilbehør
: Mad til de travle
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 300 gram Porto Bello svampe
  • 2-3 skiver bacon i små strimler
  • 1 håndfuld grofthakkede hasselnødder
  • ½ liter fløde - gerne kaffefløde eller piskefløde - du bestemmer.
  • 1½ dl. stegesky fra bøfferne (bøf-panden kogt af med vand)
  • 5-10 gram smør
  • Salt/peber
  • Kulør
Sådan gør du:
  1. Klip bacon i stykker og svits det på pande
  2. Skyl svampene og skær dem i små skiver
  3. Svits svampene med på panden i 3-5 minutter, eller til væden er fordampet.
  4. Tilsæt smør, når væden er fordampet.
  5. Tilsæt grofthakkede hasselnødder og salt og peber.
  6. Tilsæt fløde og lad saucen simre 5 minutter (gerne under låg).
  7. Tilsæt stegesky fra bøfferne (gøres nemmest ved at lægge bøfferne over på en tallerken imens du koger panden af med vand eller mælk/fløde). Stegesky fra en culottesteg eller anden steg kan også bruges, og har du ingen sky, så brug oksebouillon
  8. Tilsæt saucejævner og smag saucen til med salt og peber og evt. lidt dijonsennep eller hvidvinseddike (det gjorde jeg nu ikke, men hvis du synes?).
  9. Servér saucen til bøffer og pommes frites og lav gerne en grøn salat til

HasselnødderJeg iler med at bringe dig opskriften på svampesaucen – bøfferne tænker jeg du har helt styr på? Det er bare at vikle bacon rundt om, krydre og stege i smør. Bacon gør lige bøfferne lidt ekstra smagfulde og de bliver knap så tørre. Kald dem bare Tournedos-wanna-be? 😉Hakkebøf i baconsvøbHakkebøf i baconsvøbHalløj, det blev altså en lækker sauce! Selv for os småtspisende. Bøfferne blev, som altid når der er bacon udenom, også rigtigt fine. Jeg er slem til at overstege mine bøffer, pas på med det. Mindre kan også gøre det 😉
Champignonsauce med hasselnødder og Porto BellosvampeHakkebøf i baconsvøbSikke der blev spist og jeg kunne tydeligt mærke at teenagerne var imponerede over torsdagsmenuen – de blev glade over den uventede opgradering. Der var begejstring at spore og der blev taget mange gange af saucen. Kig forbi i din butik, om du også kan finde Porto Bello svampe. Jeg synes der er mere smag i disse svampe – smagen er kraftigere, ellers ved jeg ikke om der er så stor forskel i forhold til almindelige champignons?

De seje finder måske et sted i skoven at plukke andre egnede svampe? Jeg drømmer om at lave en lækker Kantarelsauce engang – jeg ville ELSKE at smage en sådan, er sikker på den ville blive min livret! Bring mig en kurv fyldt med dem, eller fortæl mig hvor de kan plukkes, så laver jeg den lækreste sauce til dig. ELSKER champignonsauce! 🙂DSC_8832Hvis du hverken kan finde Porto Bello eller Kantareller, så køb gerne en bakke almindelige champignons – de er altså også rigtigt fine i sauce. Denne champignonsauce er og bliver nok min yndlings – den skal du da også prøve 🙂 DSC_6906Det sidste billede bliver af dagens salat med druer. Nogen gode bekendte vi har i byen har lækre druer i udestuen og vi fik en masse solmodne klaser. Orv hvor er de særligt søde lige nu. Bruger du druer i salaten, er det lige før dressing eller marinade kan undværes, hvis du spørger mig. Bare lige et salattip fra mig til dig 🙂DSC_8857En positiv dag – hvor jeg fik det bedre op af dagen og hvor jeg ikke engang behøvede at sove til middag, heller ikke selvom jeg var ude på en lang cykeltur i blæsevejr til og fra lægen.  De sidste dage er jeg vaklet hjem fra arbejde og har måttet sove 2-3 timer også selvom jeg kun arbejder 3 timer af gangen lige for tiden. Det lave blodtryk dræner mig virkelig.

Jeg håber det langsomt stiger igen og/eller min krop efterhånden vænner sig det pludseligt nye lave tryk.  Nogen siger det er sundt med et lavt blodtryk. Sådan føles det dog ikke for mig. Det føles ret usundt for min krop – og giver mig mange gener. Jeg er vant til et betydeligt højere blodtryk – og har det klart bedre sådan. Håber det drilske blodtryk langsomt hurtigt stabiliseres – jeg kan slet ikke vente!

Appetitten vendte tilbage idag – jeg har spist et stykke chokolade (wow! – nu tager jeg nok straks de tabte kilo på igen!) og ser positivt på dagen i morgen. Håber sådan bedringen varer ved nu, for lægerne er helt i vildrede – de kan slet ikke forklare det lave tryk – og kan derfor heller ikke hjælpe mig videre..

Kryds fingre for mig ikke og lad os så lige i mellemtiden nyde en portion hjemmelavet champignonsauce, ikke? 🙂

Måske den skal på weekendmenuen hjemme hos dig?
Hakkebøf i baconsvøb

Mere inspiration

Læg en kommentar