Chokoladekage med smørcreme – nem, svampet og lækker

  • Chokoladekage med smørcreme - nem, lækker og svampet

Chokoladekage med smørcreme - nem, lækker og svampet

Halløjsa en lækker chokoladekage der blev fremtryllet i sommerhuset i dag. Svampet, blød og lækker og med den lifligste smørcreme på toppen.

Jeg er TOTALT fan af chokoladekager med smørcreme og derfor er denne chokoladeroulade f.eks. også en af mine favoritter.

I dag stod slaget i sommerhuset – skulle det være chokoladekage eller chokoladeroulade? Uha det er ikke let med dette sommerhusdriverliv – man skal bare træffe så svære beslutninger! 😉

På Facebook har du fulgt mine anstrengelser og har set, at det blev chokoladekagen der vandt. Du fulgte med, da kagen blev stillet til afkøling på terrassen i solskin og du så, da det første billede blev flashet. Chokoladekage med smørcreme - nem, lækker og svampetHalløj en lækker kage! Alle mine chokoladekagedrømme blev opfyldt, så mere end rigeligt endda. Kagen er overdådig, svampet og lækker og jo – smørcremen skulle egentlig have været inde midt i kagen – men sådan gik det ikke lige. Smørcremen kom på toppen og ved du hvad, kagen var underskøn!

Har du mod på at flække chokoladekagen, så gør endelig det, eller smør cremen på toppen – du bestemmer.

Opskriften på den lækre chokoladekage får du lige her – den er rigtig nem og ingredienserne vil du med stor garanti have i dit køkken. Chokoladekage med smørcreme - nem, lækker og svampet

Chokoladekage med smørcreme - nem, svampet og lækker
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Chokoladekage med smørcreme - nem, svampet og lækker
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 12-16 pers
Det skal du bruge:
  • 1 stort ell. 2 små æg
  • 200 gram sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 gram smeltet smør
  • 1 dl mælk/tykmælk/kærnemælk
  • 250 gram hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 spsk kakaopulver
  • 2 dl kogende vand
  • 100 gram grofthakket mørk chokolade
  • Smørcreme:
  • 150 gram blødt smør
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 3 dl flormelis
  • Marven af 1 vaniljestang ell. 2 tsk vaniljesukker
Sådan gør du:
  1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende.
  2. Tilsæt smeltet smør (smeltes 30 sekunder i mikrobølgeovnen)
  3. Bland kakaopulver, natron og bagepulver med hvedemelet. Tilsæt det skiftesvis med mælken.
  4. Tilsæt kogende vand
  5. Hak chokoladen groft og vend det i dejen.
  6. Beklæd en lille bradepande med bagepapir. Min form var 25 x 30 cm. Ønsker du en fladere kage - så kagen kan lægges sammen, så hæld dejen i en større bradepande. Du kan også bruge en mindre form og så flække kagen i stedet.
  7. Bag kagen 30 minutter v. 150 grader varmluft. Laver du en kage med større diameter, skal bagetiden selvfølgelig reduceres. Bager du en højere kage, skal den nok have 40 minutter, eller deromkring?
  8. Kagen må ikke bage for længe, for så bliver den tør. Det er bedst, hvis den føles lidt blød. Stik gerne en strikkepind i, for at dobbelttjekke.
  9. Stil kagen til afkøling. Tag den gerne ud af formen imens.
  10. Lav smørcremen imens kagen afkøler.
  11. Blødgør smørret 15 sekunder i mikrobølgeovnen.
  12. Bland æggeblommer, vaniljesukker og flormelis med smørret.
  13. Bruger du vaniljemarv, skal marven skrabes ud og blandes med lidt flormelis
  14. Rør smørcremen med en dejspatel til der ikke er flere klumper i.
  15. Flæk kagen - hvis du har bagt en høj kage, eller halvér den, hvis du har bagt en flad kage i stor bageform. Smør smørcremen på den helt kolde kage og læg en kagehalvdel ovenpå.
  16. Er du doven - som jeg - kan smørcremen også bare smøres på toppen.
  17. Stil kagen koldt 10 minutter før servering.
  18. Nydes med en god kop kaffe til.

Måske du kan genkende opskriften? Det er – næsten – en tro kopi af Verdens Bedste Chokoladekage. Det er faktisk en sød bloglæser der har givet mig ideen til at lave smørcreme til kagen og sikke da en pragtfuld ide – bestemt ikke sidste gang. Tror smørcreme kommer til at erstatte glasur fremover. Så meget tak for tippet kære bloglæser 🙂Chokoladekage med smørcreme - nem, lækker og svampetKagen er en klassisk chokoladekage, som jo faktisk også smager ganske fint classic – uden glasur eller anden topping.

Ønsker du en mere fedtfattig kage, kan et drys flormelis også fint gøre det, men indrømmet – serveret med smørcreme, rykker kagen lige op i luksus-udgave. Et totalt hit og en fornem kage at servere til en dessert måske?Chokoladekage med smørcreme - nem, lækker og svampetHer i familien var kagen en stor succes. Måske du synes fremstillingsprocessen lyder uoverskueligt lang? Bare rolig – kagen er nem at bage. Her kommer lige lidt billeder af arbejdsprocesssen fra start til slut.

Med lidt god vilje, kunne vi jo sige, at smørcremen er påskegul? Skulle vi ikke bare kalde kagen en oplagt solgul påskekage, perfekt til sæsonen? (eller måske giver påsken os bare endnu en god anledning til at bage?)

Jeg tror helt sikkert, at kagen kunne blive et hit på påskekage-bordet hjemme hos dig?

Her tror jeg nu ikke kagen holder helt til påske. Vi skal vist være heldige, hvis der er kage tilbage til kaffegæsterne i morgen 😉
Chokoladekage med smørcreme - nem, lækker og svampet

God påskeferie til dig – hvis du er så heldig – og rigtig god kagebagefornøjelse til dig. 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar