Citronkage uden æg. Uhm her får du opskriften på en dejlig citronmåne, der er nem og hurtig at lave.

Citronkage uden æg - svampet citronmånePå bloggen ligger der allerede flere fantastiske citronkager og venter og ved du hvad? Nu kommer der endnu én til samlingen.

Hvis de andre var “Verdens Bedste”, må denne være universets? Den smager så godt, at man kan høre englene synge.

Jeg er totalt vild med denne citronkage og det var min familie også. 5 – 6 nej 10 stjerner herfra!

En færdigkøbt citronmåne blegner totalt ved siden af denne hjemmelavede citronkage. Har du først én gang prøvet at bage din egen citronmåne, er du færdig med at købe én, tro mig.

Kagen du skal høre om i dag, fik jeg idé til fra en sød bloglæser.

Hun skrev og spurgte, om man mon ikke kunne lave den gode tykmælkskage i en citronvariant?

God ide, tænkte jeg og tanken har spøgt hos mig længe.  Da der forleden var øko-citroner på tilbud i supermarkedet, slog jeg til.Citronkage uden æg - svampet citronmåne

Alle sejl blev sat og i dag blev citronkagen som tykmælkskage udviklet i mit køkken. Sikke en kage succes!

Tykmælk i kagen gør kagen ekstra svampet og lækker. En citronkagen uden æg kan røres sammen på ingen tid, blot med ske.

Der er ialt brugt 3 citroner til kagen, både citronskal og citronsaft og det er netop dét der gør kagen så ekstra god.

Husk at du allerhelst skal bruge øko.citroner, når skallen skal brugesCitronkage uden æg - svampet citronmåne

Jeg har brugt 1 citron i dejen og saften fra 1 citron blev dryppet over den færdigbagte kage.

I glasuren brugte jeg saft fra 1 citron og revet citronskal fra alle citronerne. Dvs. 3 citroner i alt.

Man er ikke i tvivl om, at det er en citronkage der er på kagetallerkenen, men på den gode måde.

Glasuren blev fin gul og den er hvinende syrlig, netop som glasuren på en ægte citronmåne skal være.

Kagen er totalt et hit og nu kan jeg vist ikke trække den længere.Citronkage uden æg - svampet citronmåneHer kommer opskriften på den skønne citronkage:

Citronkage uden æg – få opskriften på en god, nem svampet citronmåne hér

Citronkage med citronglasur - lækker svampet citronmåne
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Ret: Frugttærter og bradepandekager
Kategori: Brød og kager
Portioner: 12 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Dej:

  • 5 dl tykmælk yoghurt eller andet surmælksprodukt kan også bruges
  • 250 gram sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Saften fra 1 øko. citron
  • 50 gram smeltet smør kan udelades
  • 360 gram hvedemel ca. 6 dl
  • tsk natron
  • Dryp: Saften fra 1 øko. citron når kagen er bagt

Citronglasur

  • 1 citron saften
  • 2-250 gram flormelis ca.
  • revet citronskal fra alle 3 citroner

Sådan gør du

  • Riv citronskallen af alle 3 citroner fint og stil til side
    Citronkage uden æg - svampet citronmåne
  • Rør sukker og vaniljesukker i tykmælken
    Citronkage uden æg - svampet citronmåne
  • Pres saften af den ene citron og tilsæt sammen med smeltet smør. Det er nemmest at smelte smørret i mikroovnen. Bland natron i hvedemelet og sigt det i dejen.Vend dejen med en dejspatel, og rør til dejen er fri for klumper.
    Citronkage uden æg - svampet citronmåne
  • Smør et tærtefad og hæld dejen heri. Mit tærtefad måler 26 cm og er 5-6 cm. i højden. Du kan fint bruge en firkantet bageform eller fordele dejen i to lavere tærtefade.
    Citronkage uden æg - svampet citronmåne
  • Bag kagen nederst i ovnen i ca. 35-40 min. v. 150 gr. varmluft (175 grader alm. ovn). Den er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt. Pres citron nr. 2 og dryp/pensl kagen med citronsaften straks kagen er kommet ud af ovnen. Afkøl
    Citronkage uden æg - svampet citronmåne
  • Pres den sidste citron og tilsæt den fintrevne citronskal fra alle 3 citroner. Rør flormelis i. Start med 200 gram. Glasuren skal ikke være for tynd. Mængden du skal bruge afhænger af hvor store dine citroner er
    Citronkage uden æg - svampet citronmåne

Noter

Du skal bruge i alt 3 appelsiner. Kagen kan også laves med appelsiner
Fryseegnet.
Kan også bages som citronmuffins, halvér bagetiden i så fald.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Citronkagen smagte skønt – en helt perfekt citronmåne. Tykmælkskage med citron

Citronkage uden æg - svampet citronmåneJeg er sikker på, at kagen vil smage endnu bedre i morgen, når den har trukket og rigtigt fået lejlighed til at “sætte sig”.

Citronsaften vil trække godt ned i kagen og smagen fra den syrlige citronglasur vil også fordele sig helt perfekt.

Jeg var totalt begejstret for denne citronkage. En kæmpe succes! Den smager virkelig ustoppeligt godt… et stykke til og endnu ét og endnu et.

Citronkagen indeholder ikke meget fedtstof og virker derfor som et “let” kage.

Kaloriemæssigt er den mere fedtfattig end normalt. Da den indeholder rimeligt meget sukker, er den dog alligevel ikke nogen slankekage – desværre 😉 Citronkage uden æg - svampet citronmåneTykmælken gør kagen svampet og lækker og den vil kunne holde sig frisk i dagevis.

Det smarte ved at bruge tykmælk er, at man kan reducere fedtstoffet og alligevel få en svampet kage med en lækker konsistens.Citronkage uden æg - svampet citronmåne

Der er ikke æg i kagen, så hvis du er ægge-allergiker, så spring du bare på kagen her.

Kagen er meget nem at røre sammen hurtigt, og den kan røres blot med ske eller dejspatel – selv opvasken vil gå som en leg.

Sådan laver du citronkagen uden æg – se billederne her:

Billederne her viser hvor nem kagen er at lave:

Fordobler du portionen, kan du bage citronkage i bradepande til mange lækkersultne gæster. Lynhurtig kage til mange!

Jeg er også sikker på, at det vil være en kage alle vil kunne lide. Uhm!

Den vil være et hit på ethvert kagebord, som fødselsdagskage, skovturskage og ikke mindst som en påskegul forårskage måske?

Citronkage uden æg - svampet citronmåneDer blev gjort et stort indhug i citronkagen denne eftermiddag.

Amanda, der var hjemme på besøg, plagede om at få et stykke med hjem, til hende og kæresten. I love it! 🙂

Min nye svigersøn sætter stor pris på svigermors bagværk. YES! Skønt at få endnu én ind i familien, der elsker kage.

Jeg tror at han kan være sikker på, at kagerne vil fortsætte med at komme i en lind strøm. Stensikker garanti 😉

Mon du har fået lyst til at bage citronkagen efter alle mine lovprisninger? Bare klø på – du – og dine kagegæster – vil ikke fortryde det.

Prøv også denne appelsinkage uden æg eller denne citronkage med marcipan. En citronkage med birkes er også en populær kage

Bon appetit – kageappetit 🙂
Citronkage uden æg - svampet citronmåne

Er du vild med citronkager, så kan du få flere gode opskrifter på kager med citron her:

1.

Citronkage med birkes - saftig citron kage
Saftig og syrlig citronkage med birkes - svampet og nem at lave
Se opskriften her
Citronkage med birkes - saftig citron kage

2.

Citronkugler med smørcreme af kagerester
Nemme lækre kage kugler af lyse kagerester
Se opskriften her
Citronkugler med smørcreme af kagerester

3.

Sandkage med citron - nem sandkage opskrift
Nem saftig sandkage med citron
Se opskriften her
Sandkage med citron - nem sandkage opskrift

4.

Rebildboller - små citronkager med citronglasur
Nemme hurtige citronkager med citronglasur
Se opskriften her
Rebildboller - små citronkager med citronglasur

5.

Citronmåne med marcipan citronkage opskrift
En lækker syrlig citronmåne i luksusversion med marcipan
Se opskriften her

6.

Citronkage - svampet og lækker. Nem opskrift
Lækker svampet syrlig citronkage med sød glasur og revet citron
Se opskriften her

7.

Citronkage med mandler - nem kage opskrift
Nem sandkage med citron, mandler og olie i dejen
Se opskriften her
Citronkage med mandler - nem kage opskrift

8.

Citronkage med marcipan - nem kage med citron
Saftig og syrlig citronkage med marcipan - svampet og nem at lave
Se opskriften her
Citronkage med marcipan - nem kage med citron

9.

Kage i kop med citron - citronkage i mikroovn
Nem citronkage i kop i mikroovn
Se opskriften her
Kage i kop med citron - citronkage i mikroovn