Cookies med lakrids, chokolade og hasselnødder

  • Cookies med lakrids, hasselnødder og chokolade

DSC_8878Lakrids, lakrids, lakrids i alt for tiden og alligevel er jeg – endnu – ikke træt af det. Lakridscookies bliver jeg heller aldrig træt af.

Nogen har yndlingsaversioner mod lakrids i kager. “Man behøver jo ikke stoppe lakrids i alt, vel?” Næh, men lov  mig, at du drister dig til en smagsprøve af disse, før du beslutter dig for at have en holdning til lakridscookies.:-)

Her i huset flokkedes familien om kagerne, gemalen ligeså (han er vældigt reaktionær med kager, foretrækker helst kringle-classic eller lignende smørtunge kager der ALDRIG bliver lavet om på).

Jeg skød replikken ind, imens manden knaste kagen “Ja er de ikke gode og der er lakrids i?”. (fnis)Cookies med lakrids, hasselnødder og chokoladeStraks stoppede han op – fortrydeligt, kunne jeg se. Han ærgrede sig over at han lige havde nået at rose dem. Hvo intet vover intet vinder, siger jeg bare. Kast dig roligt ud i lakridscookie-eksperimentet – drøngode og helt sprøde. Når min reaktionære mand kan og imponeres, så kan du også blive overvundet 😉

Der bliver 75 cookies ud af denne portion, med kun 150 gram smør. Der er rimeligt meget farin og rørsukker i, som giver en god krydret ind. Jeg bilder mig ind, at det ikke er de mest usunde kager du kan spise, hvis du altså kan nøjes med et par stykker, og det kan du med garanti ikke 😉
Cookies med lakrids, hasselnødder og chokolade Lækre cookies, som jo selvfølgelig også fint kan laves uden lakrids. Tilsæt evt. anden smagsgiver i så fald, f.eks. vanilje og flere nødder og chokolade. Hvis du undlader lakrids, så bliver det helt klassiske cookies hvis du er mere til det. Brug gerne opskriften som springbræt  🙂

Her kommer opskriften på de lækre cookies med lakrids. Glæd dig, den er nem 🙂Cookies med lakrids, hasselnødder og chokolade

Cookies med lakrids, chokolade og hasselnødder
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Lækre cookies med lakrids, hasselnødder og chokolade
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 75 stk.
Det skal du bruge:
  • 150 gram blødt smør
  • 150 gram brun farin
  • 250 gram rørsukker (alm. sukker kan også bruges, rørsukker er dog sødere og giver en mere krydret smag)
  • 3 æg
  • 400 gram mel
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 7 tsk lakridspulver
  • 2 tsk lakridssirup (eller alm. sirup)
  • 75 gram grofthakket chokolade
  • 75 gram grofthakkede hasselnødder
  • P.S.: Har du ikke lakridssirup kan alm. sirup også bruges. Tilsæt nok til at dejen kan røres og hænger fint sammen.
Sådan gør du:
  1. Blødgør smørret 10 sekunder i mikrobølgeovnen
  2. Rør sukker og farin i.
  3. Rør æggene i ét af gangen
  4. Bland natron, bagepulver, salt og lakridspulver i melet og rør det i lidt af gangen. Brug gerne køkkenmaskine.
  5. Tilsæt lakridssirup (eller alm. sirup)
  6. Hak chokolade og hasselnødder groft og vend i dejen.
  7. Beklæd en bageplade med bagepapir.
  8. Form cookies med 2 teskeer og sæt på bagepladen med god afstand. Der kan være 25 stk. pr. bageplade
  9. Bag dine cookies 7-8-9 minutter i ovnen v. 175 grader varmluft. Det er lidt svært at bedømme hvornår kagerne har fået nok. Lad dem køle lidt og virker de stadigvæk for bløde, så bag kagerne 2-3 minutter ekstra.
  10. Lad kagerne afkøle helt, før du putter dem i kagedåser. Bliver de bløde i kagedåsen, så kan du altid bage dem op 5 minutter igen, og få dem helt sprøde påny.

Cookies med lakrids, hasselnødder og chokoladeBrug gerne lidt flere nødder og lidt mere chokolade, hvis du synes. Det bliver kagerne ikke ringere af. DSC_8882Det er nemt hurtigt at røre cookiedejen sammen og det kan fint gøres blot med ske. Tricket er, at smørret skal være blødt nok, så lun det gerne i mikrobølgeovnen 10 sekunder af gangen. Det skal ikke smelte.

Her kan du se den nemme cookie-proces fra start til slut.

Der bliver jo en hulens masse kager af denne portion, så der er rigeligt til kollegerne, det er også længe siden de er blevet forkælet. Familien var også vilde med kagerne, ja selv manden jo. Teenagedatteren var nærmest ustoppelig – og kagerne fik hende til at  bryde sit selvbestaltede sukkerstop. Uha – ikke nemt at have en mor, der kagefrister så tit (hele livet vel nærmest?);-)

Tør du kaste dig ud i lakridskagerne?

Prøv det, også selvom du er skeptisk overfor lakrids i kager. Disse er drøngode. De kunne få selv den slatne Bagenørd uden appetit til at spise 3. Smager perfekt med en god kop kaffe til.

Opskriften er god, hvis du skal bage til mange. Til fødselsdag, til kolleger, til skoleklassen?

Bare lige et cookietip fra mig til dig. 🙂

Lakrids – lakrids – lakrids <3 Cookies med lakrids, hasselnødder og chokolade

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Lise Wenche Pedersen 15. november 2015 af 15:55- Svar

    Uuuuhm… Lækre, lækre! Meget fint afstemt lakrids, smager som sådan ikke af lakrids, men har liiiige en lille snert. Skønt! Jeg puttede 50 gram sukker mindre i og erstattede 100 gram mel med 130 gram havregryn. Smager forrygende! ????❤️

    • Gitte Hansen 16. november 2015 af 08:37- Svar

      Hej Lise
      Tusind tak for din tilbagemelding – dejligt du synes om kagerne. God ide at gøre cookies’ene sundere – så har vi jo samvittighed til at snuppe en ekstra måske 😉
      Tak for dine gode tips der kommer mig og andre læsere til gode
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar