Culottesteg på sprødt kartoffelfad med bagte rødløg

  • Culottesteg på sprødt kartoffelfad med rødløg og timian

Culottesteg på sprødt kartoffelfad med rødløg og timian*Indlægget er delvist sponsoreret*

Snart er det weekend og så er det da tid til gode stege, en culottesteg måske?

Her får du et nemt tip til hvordan du kan lave en lækker culottesteg, stegt på toppen af et fad sprøde kartofler/gulerødder og rødløg.

Det er helt genialt at tilberede kød og tilbehør i et, for kødet giver god smag til kartoflerne når de sprødsteger i den lækre culottesky. Samtidig er det også rigtigt nemt, for alt steger jo færdigt i ét, ja selv opvasken er nem, da du kun skal bruge ét stegefad.

Jeg har brugt mit gode Scanpan-fad, men brug gerne et andet ildfast fad af keramik eller af støbejern/aluminium. Ovnens bradepande kan også sagtens bruges tænker jeg. Har du lyst til at  kigge nærmere på det fad jeg har brugt, så kig med på Scan-Pan’s herCulottesteg på sprødt kartoffelfad med rødløg og timianBagte rødløg og et kartoffelfad med timian. Uhm her i huset er vi SÅ vilde med denne kombination. Prøv den. 🙂 De bagte rødløg og de bagte små hvidløgsfed er også uovertrufne. Uhm du er altså en heldig kartoffel hvis du får sådan en lækker bid i munden. 🙂

Jeg har brugt en culottesteg til denne ret, men en cuvettesteg kan også bruges og faktisk også en kylling tænker jeg?

Et lækkert kalkunbryst i baconsvøb vil også fint gå an
Culottesteg på sprødt kartoffelfad med rødløg og timian

Du får dagens opskrift lige her:

Culottesteg på sprødt kartoffelfad med bagte rødløg
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Culottesteg på sprødt kartoffelfad med bagte rødløg
Forfatter:
: Gæster og festlige retter
: Dagens ret
Portioner: 4 pers-6 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 culotte-/cuvettesteg á 1,5 kilo
  • 2 kilo vaskede kartofler skåret i både
  • 1 kilo skrællede gulerødder skåret i halve
  • 4 rødløg i både
  • 6-8 hvidløg
  • Lidt olie
  • Salt/peber/ tørret timian
Sådan gør du:
  1. Vask kartoflerne og skær dem i både. Køber du vaskede kartofler, behøver du ikke skrælle dem.
  2. Skær kartoflerne i både og fordel dem i et støbejernsfad
  3. Skræl gulerødder og skær i halve. Fordel dem godt i fadet
  4. Skræl rødløg og skær i både og bland med kartofler/gulerødder
  5. Fordel hvidløgsfed henover fadet
  6. Drys med salt/hvidløgspeber og tørret timian.
  7. Dryp lidt olie over kartoffelfadet og vend godt rundt
  8. Sæt fadet i ovnen og steg v. 175 grader varmluft i 30 minutter
  9. Imens gør du stegen klar.
  10. Rids culotten og krydr godt på begge sider med salt, peber og evt. tørret timian
  11. Lav en lille fordybning i kartoffelfadet og placér culottestegen her.
  12. Sæt et stegetermometer i stegen
  13. Sæt fadet i ovnen igen v. 175 grader varmluft i ca. 35 minutter, eller til stegen når en kernetemperatur på 58-60 grader (alt efter hvor rosa du ønsker den).
  14. Tag fadet ud et par gange undervejs og vend kartoflerne, så godt du kan. Kartoflerne er allerbedst, hvis de bliver sprødst på alle sider.
  15. Lad gerne stegen hvile 5-10 minutter før servering. Lad kartoflerne sprødstege videre imens
  16. Skær stegen i tynde skiver.
  17. Servér med bearnaisesauce eller en kold ylettedressing rørt op med krydderi

Culottesteg på sprødt kartoffelfad med rødløg og timianSprøde kartofler+lækker steg=Totalt nemt og lækkert måltid.

Nu er tippet hermed givet videre til dig. Lav retten til hverdag eller fest. Lav retten en dag det skal gå lidt i hurtigt i dit køkken, men en dag hvor du alligevel gerne vil servere en fornem ret til dine kære.
Culottesteg på sprødt kartoffelfad med rødløg og timianRetten ligner ikke en million her, indrømmet, men både kartofler og oksesteg sad altså helt i skabet. Stol du trygt på det. Sprøde kartofler og mør, rosastegt steg.

Er du klar til at eksperimentere? 🙂Culottesteg på sprødt kartoffelfad med rødløg og timian Culottesteg på sprødt kartoffelfad med rødløg og timian

*Indlægget er delvist sponsoreret*

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Vibeke 11. november 2016 af 14:49- Svar

    Tak for dejlig inspiration. Jeg nyder både tekst og billeder.

    • Gitte Hansen 11. november 2016 af 21:45- Svar

      Hej Vibeke
      Tusind tak skal du have. Det glæder mig at du har lyst til at kigge med her. Du skal være så velkommen da 🙂
      Tak for din søde besked <3
      Mange hilsner
      Gitte

  2. mormormedstiletter 11. november 2016 af 00:21- Svar

    Skønt med en opskrift på culotte, så jeg lige blev mindet om, at det er det første jeg skal lave, når vi kommer hjem her fra Bjerget i Spanien:-)

    • Gitte Hansen 11. november 2016 af 21:46- Svar

      Hej Tina
      Lyder rigtgt godt Tina, mon ikke snart at du er ved at have hjemve?
      Håber alt vel hos dig/jer
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar