Dagens vinder: Mørbradgryde i paprikaflødesauce

DSC_1659

Jeg er nødt til at råbe det ud til hele verden! Bagenørden har i dag lavet mørbrad-vindergryden over alle! Er helt blæst omkuld. Var komplet uforberedt på den store succes.

En lang, sen og travl dag. Først hjemme efter 17 og i gang med at “lave mad fra bunden”. Rakte energien? Ville det hurtige sammenbiks bliver lækkert?

Jep – mørbradgryden smagte fantastisk godt! Faktisk blev den ikke engang tilberedt i gryde, men på pande. Mørbradgryde lyder bare bedre? Skønt med lækkert hjemmelavet mad på en mørk og regntung onsdag. Fedt også nu, at der er nem mad til en sen, lang, mørk regntung torsdag også 🙂

Opskriften er nem og jeg iler med at bringe den:  DSC_1673

Opskrift på mørbradgryde med paprika og flødesauce (til 4 personer i 2 dage):

2 afpudsede svinemørbrad (eller 8 koteletter)

2 løg i tern

5 paprika i tern (eller 3 røde peberfrugter)

1 pakke bacon

1 glas champignon incl. væde (eller en kasse friske)

1 svinebouillonterning

3 dl. fløde (gerne Milda light)

4 dl. tykmælk (eller creme fraiche, men så skal det være lightversionen, eller bliver retten for fed)

Salt/peber.

2 spsk. soya

Mørk saucejævner.DSC_1647

Sådan laver du mørbradgryde med paprika og flødesauce:

Jeg var heldig. Fandt to svinemørbrad til 60 kr på tilbud i et supermarked. Hvis min familie ellers får instrukser om rationering, så kan der fint være mad til to dage, med to svinemørbrad. Jeg kan dog se, at hvis maden smager alt for godt, så svinder der for meget. Men det er vist et godt tegn. 😉

Jeg viklede den ene svinemørbrad i baconsvøb og stegte den sammen med ovnkartoflerne. Den anden mørbrad lavede jeg paprikagryde af. Og hvorfor så to forskellige tilberedningsmåder? Tja, tjo, fordi mine teenagere ikke altid er vild med at jeg putter (alt) kødet i saucen. Mørbradgryden smagte dog så godt, at jeg sagtens kunne have puttet den sidste mørbrad i saucen også, så gør du bare det. Har tjekket hos teenagerne. Mørbradgryden i den grad godkendt!

Start med at afpudse og fjerne hinder på de to svinemørbrad

DSC_1616 Skær svinemørbradene i skiver, vend stykkerne i mel og steg dem i smør. DSC_1619Omvikl evt. den ene mørbrad med en halv pakke bacon. Smager lækkert, især også på grill.
DSC_1623 Steg mørbradbøfferne og krydr godt på begge sider. DSC_1628Baconmørbrad lagde jeg bare i kartoffelfadet, og tilberedte sammen med kartoflerne. Jeg vendte kartoflerne i lidt olie og dryssede med salt og peber. Satte fadet i ovnen på 175 grader varmluft i 30-35 minutter.DSC_1637 Imens kartoflerne stegte lavede jeg “mørbradgryden”. Tag mørbradbøfferne af panden og steg resten af baconen, løg og champignonerne i stegeskyen. Klip evt. baconen i mindre stykker, det er nemmest. Omvikler du ikke en mørbrad, men bruger begge mørbrad i mørbradgryden, så bruger du bare en hel pakke bacon i retten. Jo mere bacon jo bedre. 😉

Svits bouillonterningen og paprika/peberfrugt med. DSC_1639Steg nogle minutter.DSC_1645 Tilsæt mørbradbøfferne og fløde (og skyl flødekartonerne med vand. Tilsæt også “skyllevandet”)DSC_1646 Tilsæt lidt mere fløde og tykmælk/creme fraiche også. Rør med mørk saucejævner til saucen har en passende konsistens. Når saucen har simret lidt, smages til med salt/peber og soya. Lad saucen simre med låg på, til kartoflerne er færdige..;-) DSC_1648

Snit gerne lidt gulerødder tilDSC_1653

Lav en hurtig tykmælksdyp til kartoflerne og gulerødsstavene. Her er dyp’en smagt til med hvidløgspeber og salt. Uhm!
DSC_1654 Kartoflerne er færdige og mørbradgryden er færdig. Så er der klar til servering. Mørbradgryden var en vindergryde og hvorfor ved jeg ikke? Ok der er jo kun brugt gode ingredienser, men alligevel? Er det bacon’en der tryller (igen-igen?)DSC_1656Mørbraden i baconsvøb var også blevet ganske fin. Frit valg ved middagsbordet. Jeg kunne sagtens bare have puttet begge mørbrad i i mørbradgryden, og  tilsæt lidt ekstra væde, men eksperimentér gerne med det.DSC_1664 DSC_1668Ja det blev en lidt rodet tallerken, men sådan er det, når der er mange hensyn at tage. 😉 Det blev en fornem menu, og jeg sender hermed vindergryden mine allerbedste anbefalinger. Den stryger direkte ind i kategorien “Familiens favoritter”.

Uha mørbradgryden var så god, at portionen til 2. dagen er svundet ind til næsten ingen ting. Gruble. Mon ikke vi kan supplere resten med en dåse tomater?`Det er ihvertfald forsøgt nu. Tip: Lav ikke mad der smager for godt, hvis du vil være sikker på, at der er mad nok til to dage 🙂DSC_1679

Lækker, lækker mørbradgryde. 🙂

Rigtig god fornøjelse. Bliver det mørbrad i baconsvøb eller en “dobbelt-mørbrad-gryde?” Er I ikke helt så mange som os her i huset, så halverer du jo bare portionen 🙂DSC_1659

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. I. Kammeyer 24. februar 2014 af 22:25- Svar

    Vil gerne spørge dig, om jeg kan lave retten dagen i forvejen, nu hvor der er fløde i retten? Tusind tak for din fine blog, som jeg følger trofast. På forhånd tak for svaret. Mvh.

    • Gitte Hansen 24. februar 2014 af 22:51- Svar

      Hej trofaste!
      Dejligt med læsere som dig. Jeg svarer dig fluks.
      Du kan sagtens lave dagen i forvejen, du vil faktisk kunne opleve den smager bedre på dag 2. Retten vil også sagtens kunne fryses.
      Den smager fantastisk denne mørbradgryde, kast du dig roligt ud i den.
      Rigtig god fornøjelse i køkkenet fortsat.
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar