Dagen var en heldig dag på madfronten. Uden de store armbevægelse kunne vi hive sådan en gigantisk lækker kyllingeburger i land.

Burgerbollerne blev lavet igår, og bare lunet i ovnen. En pakke kylletter blev åbnet og stegt i lidt olie, frisk grønt blev vasket. Den gode karrydressing fra Heinz fundet frem. Vupti. Så var der kyllingeburger a la kyllette.

En LÆKKER LÆKKER burger. Brødet gør den allerstørste forskel. Kylletterne er ganske fine med en burger omkring.

Igår spiste vi også XL-burgere, der puttede vi bare en oksebøf i. Der blev lavet rigeligt med burgerboller igår, så maden kunne nydes tilbagelænet uden køkken-anstrengelser idag. Opskrift på de gode burgerboller kan findes her.

Karry-dressing er et MUST i en kyllingeburger. Så ved du det! 🙂

Der skal et kæmpe gab til, hvis man vil gabe over denne. Men vi anstrenger os gerne 😉

…og prøv lige at se hvem der har vundet i madpakkelotteriet imorgen?

Det har JEG!

Køkkenskriveren kunne tømme fadene med familiens rester og smøre sig en lækker kyllingesandwich.

Tror lige at den madpakke dér vil kunne redde den fredag i land 😉

P.S.: Beklager den dårlige belysning. Nu er sæsonen startet for : “madbilleder taget ved spisetid bliver dårlige underbelyste billeder”. Sol sol kom igen!!


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.