Den perfekte julemiddag – Julemad – Bagenørdens bedste opskrifter

Juleaften nærmer sig og anden eller flæskestegen er lagt på køl. Snart skal der kreeres og trakteres. Moderen (eller faderen?) skal snart i køkkenet og svede, koge, stege og simre.

Hyggelige dufte af julens mad breder sig i huset på en laaaang juleaftensdag med god tid til køkkensysler.

DSC_1727

Julemiddagen planlægges ofte i god tid. Husmoderen/faderen funderer om årets and eller flæskesteg skal tilberedes helt som hjemmets traditioner foreskriver det eller om man “tør” driste sig til at afprøve nye tilberedningsmetoder eller evt. bare nøjes med at finpudse lidt?

Måske er det nøden der lærer nøgen kvinde at spinde? Måske er det første gang du skal lave julemiddagen på egen hånd og insisterende siger: “Ka’ selv! Vil selv!”?

Vi pynter en smuk adventskrans

Den perfekte julemiddag!

Uha hvor jeg kender det, men derfor kan man jo alligevel godt blive usikker, for en julemiddagen den dag SKAL jo sidde lige i skabet?

Forventningerne er skyhøje. Alles forventninger. Julemiddagen har vel status som årets midddag, skarpt efterfulgt af nytårsmiddagen. Juleaften har alle julelys i øjnene når saucen bæres ind. Åhh andestegssauce! Åh sprød flæskesvær!

Forbistret, forbandet at floppe sådan en aften. Nok mest ærgerligt for kokken, for gæsterne overlever jo nok?

Her nedenfor kan du finde inspiration og anvisninger på hvordan du steger en helt perfekt and, hvad enten du vil langtidsstege eller korttidsstege, i eller uden en stegeso. Hvordan du laver en perfekt flæskesteg og får lavet den bedste brune sauce til.

Inspiration til årets julemiddag:

 

Sprød og saftig langtidsstegt andesteg med svesker og æbler (6 timer)

“Anden er, som traditionen foreskriver, proppet med svesker og æbler og den bliver saftig og lækker og er faktisk også nem at lave, du skal bare starte i god tid, i VIRKELIG god tid. 6-7 timer før middagen skal serveres ….”  Læs opskriften her

Sprød og lækker langtidsstegt andesteg med æbler og svesker

Andesteg med æbler og svesker (stegetid 3 timer):

“Andestegen blev sprød, mør, saftig og meget smagfuld….” Læs mere her

DSC_9288

Saftig langtidsstegt andesteg i Römertopf:

“Andestegen blev saftigere og saucen blev lækrere og mere velsmagende end nogensinde, men nemmere var det ikke, men bestemt anstrengelserne værd, hvis du har tiden til det”. Læs mere her

2014-11-09 18.24.25

Langtidsstegt flæskesteg med sprøde svær

“Næste gang du steger flæskesteg, skal du da prøve at langtidsstege den!  Kødet bliver fantastisk mørt og flæskesværen kan altså godt blive sprød alligevel! Tricket får du senere. Fordelen ved langtidsstegning er, at stegen bevarer saft og kraft uden at tørstege….” Læs mere her

DSC_2696

Flæskesteg i Römertopf med laurbær:

“Jeg har længe tænkt på at afprøve udfordringen med en flæskesteg i stegesoen. Vil det kunne lade sig gøre at få en mør saftig steg og få sprøde svær på toppen, selvom stegen bliver stegt under låg? JA! Det er det korte svar, det kunne sagtens lade sig gøre”  Læs mere her:

DSC_3980

…og nu til desserten:

 

Luksus ris a la mande med vanilje og Amarena kirsebær:

“Når der skal bruges fornemme luksus kirsebær, skal der da også kræses for dén ris a la mande. Rigeligt fløde, rigeligt mandler, kogt på sødmælk og med en god “fuldfed” vaniljestang” Læs mere her

DSC_9623

 

Ris a la mande classic med vanilje og hakkede mandler: 

“Her får du en opskrift på ris a la mande til….mange. Til ca 20-25 personer, eller lidt flere (og så er der endda også rigeligt med rester til dagen efter. Ris a la mande-rester dagen derpå er det BEDSTE, synes jeg, så jeg laver altid rigeligt. Skal I være færre, nedjusterer du jo bare opskriften. Jeg lavede firdobbelt-portion af julens bedste risengrød…….” Læs mere her

DSC_0624

Rigtig god fornøjelse i julekøkkenet! Jeg er sikker på at du får frembragt lækkerier. 🙂

Rigtig god jul til dig og din familie

Mere inspiration

Læg en kommentar