Din nytårsmenu : tips til forret, hovedret og dessert

Det er nytår, men måske du alligevel er komplet ideforladt til årets nytårsmenu?

Bare rolig. Der er hjælp at hente her. Jeg har nemlig gennemtjekket bloggen for opskrifter til dig, der snildt vil kunne passe til både forret, hovedret og dessert. Måske også en enkelt snack og en lækker kransekage, hvem ved? 🙂

Snacks til Dronningens nytårsstale: 

Ristede snackmandler med salt, pommes frites krydderi og karry

Det er mega nemt at riste et bjerg snackmandler og de vil gå som varmt brød til talen, eller som snacks efter middagen. Mandlerne kan krydres med alskens krydderi – chili- og paprikamandler smager også SÅ godt 🙂 Kig forbi opskriften og afprøv din helt egen variant. DSC_0971

Bruschetta med parmaskinke og rød pesto:

Køb et lækkert brød eller brug en brødrest, så er du allerede langt i tilberedningen af disse lækre bruschetta. Smør rødt pesto på og læg en skive skinke på toppen. Gratinér i ovnen. Voila!. En lækker snack eller forret. Serveres rygende lune.

DSC_4177

Nytårsforretter:

Avocado med rejer, mayonnaise, dild og citron

Hvad siger du til en forret der kan laves på 5 minutter? Vil det passe dig fint, så kig med her. Avocado med rejer er den nemmeste forret i verden og alle vil elske den, både store som små. Retten vil nemt kunne anrettes når I ankommer til festlighederne. Brug gerne store luksus-rejer til retten og servér gerne et lille stykke flute til. Avocado med reje, dild og citron

Hvidløgsstegte rejer med smørstegte champignon, citron og aioli

Vi fortsætter i den nemme kategori. Røde tigerrejer stegt i smør og hvidløg. Smørristede champignon, citron og aioli. Et stykke lækkert nyristet brød. Voila. Sådan laver du endnu en nem forret.

Hvidløgsstegte argentiske rejer, aioli og smørstegte champignin

Lækker laksemousse med friskost, dild og citron 

Denne opskrift blev skrevet da jeg havde brækket kravebenet. Vildt alligevel, at der blev tryllet mad dengang. Billedkvaliteten er ringe, det er kravebenets skyld. Lakseforretten smagte SÅ godt og er også meganem at lave. Har du ikke et brækket kraveben, vil det gå endnu lettere 😉 Der kræves kun ganske få ingredienser til retten. Kig forbi.2014-12-31 18.38.30

Lakseruller med asparges og rejer

Endnu en 1-2-3-voila-opskrift venter. Ristet brød, lakserulle, rejer, gravad laks dressing, citron og mayonnaise. Fiskeforret på 5 minutter. Måske et bud for dig? Et af de særligt nemme bud 🙂

DSC_1039

Tunmousse med rejer

Man kan ikke sige nytår, uden at sige tunmousse med rejer, kan man vel? Kig forbi den nemmeste opskrift lige her. Det dér husblas er jo faktisk slet ikke så svært?

Gratinerede champignoner med hvidløgssmør

Åh en af mine livretter er altså disse gratinerede champignoner med hvidløgssmør. Smager fortryllende godt og kan serveres som forret, som snack eller som mellemret?Gratinerede champignon med hvidløgssmør

Hovedretter:

Grillet oksetyndstegfilet og grillede kartofler

Orker du at tænde op i din grill, så skulle du næsten prøve denne lækre tyndstegsfilet serveret med grillede kartofler. Smørmørt oksekød med lækkert grillet smag. Overvej det lige, ikke? Jeg sender dig retten mine allerbedste anbefalingerMør og lækker grillet oksetyndstegsfilet

Svinemørbrad med timian i baconsvøb, på kartoffel/sesambund

Selvom det “kun” er en svinemørbrad der serveres her, så smager den altså så fortryllende lækkert, at den snildt vil kunne serveres nytårsaften også. Mørbraden er omviklet med bacon, men forinden dryppet med honning og et timiandrys. Sesamkartoffelfadet er min livet. Alt-i-et-fad. Voila. En rigtig nem og lækker nytårsmenu 🙂

DSC_0351

Syndigt smørstegte Pommes Anna kartofler

Kartoffelfadet der smager så godt og e så smørsyndigt, at du sent vil glemme retten. Start gerne dagen før, så retten rigtigt kan sætte sig. Der er brugt timian i denne version, fordi kartofler og timian bare klæder hinanden så godt. Kig forbi opskriften, hvis du også savner inspiration til nytårstilbehøretDSC_0083

Hvidløgscuvette med sprødstegte kartofler, rødløg og peberfrugt

Hvem kan sige nej til en lækker, mør oksesteg med diskret hvidløgssmag og lækre sprødstegte kartofler. Nej vel? Retten kan forberedes i god tid og kan stå og hygge sig i ovnen imens I spiser forretten. Et oksestegstip fra mig til dig 🙂

Hvidløgscuvette og sprødstegte kartofler, rødløg og peberfrugt

Sprødt kartoffelfad med skært oksekød, løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomat: 

En totalt lækker ret venter dig her. Et sprødt kartoffelfad med skært oksekød og stegt i olien fra et glas soltørrede tomater. Bagte rødløg og bønner der svitser ind. Drys gerne lidt pinjekerner på toppen. En total klassiker og en af mine største livretter.Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomat

Langtidsstegt kalveculotte med hvidløg i Römertopf

Har du god tid nytårsaften og vil du have ro i køkkenet, når gæsterne ankommer, er en stegeo en god ting. Maden kan småsimre og hygge sig i timevis og præmien er, at kødet bliver supermørt. Her en opskrift på en kalveculotte med hvidløg, der snildt vil kunne serveres for gæster. 🙂Langtidsstegt kalvecuvette med hvidløg i Römertopf

Desserter:

Citronfromage med flødeskum og granatæble

En ægte mormorklassiker kan sagtens storme ind på nytårsdessert-menuen. Prøv denne lækre citronfromage, fint pyntet med flødeskum og granatæbler. En nem og lækker dessert

Citronfromage med flødeskum og granatæble

Klæg, svampet og syndig svensk chokoladekage 

Man kan næsten ikke sige nytår, uden at komme forbi en chokoladefyldig dessert, vel? Her et tip om en nem og lækker chokoladekage, der kan serveres med is og frisk frugt til. Klæg og syndig svensk chokoladekage

Svampet chokoladekage med marcipan og Nutella

Vi bliver i de syndige chokoladekager. Denne kan også anbefales! Smager SÅ lækkert. Kagen rækker langt, da man kun skal have et lille stykke. Måske det kunne være lækkert at servere is og friske bær til, hvis du kan opdrive dem?

Chokoladekage med marcipan og Nutella

Lækker, syndig brownie med karamel af kondenseret mælk:

Åh de to foregående chokoladekager er lækre, men denne brownie har lige en ekstra bonus: nemlig karameltopping øverst. Halløj hvor er den lækker altså! En sød bloglæser skrev til mig, at kagen bliver endnu bedre med revet appelsinskal i og det kan jeg sagtens forestille mig. Tippet er hermed givet videre til dig. Syndig brownie med kondenseret mælk og søde jordbær

Hjemmelavet stracciatella-is af kondenseret mælk

Nu vi er ved opskrifter med kondenseret mælk, så skulle du da næsten vide, at man kan trylle den lækreste, hjemmelavede is sådan en lille dåse?

Du behøver ikke frygte at isen krystalliserer og det er bare SÅ meget nemmere, end at trylle den alm. hjemmelavede is. Kig forbi opskriften her og se hvor nemt det er. Håber du kan finde lidt friske bær at servere til? Start dagen før, hvis du skal servere is nytårsaften. Bare lige et hint til dig 😉

Hjemmelavet stracciatella is

Koldskålsfromage med mandelnougat

Kan du opdrive koldskål på denne årstid, er du altså bare en heldig kartoffel! Så kan du nemlig trylle denne lækre dessert. Uhm – smager komplet fortryllende, især med et bjerg mandelknas på toppen. En af mine hit-favorit-desserter og ganske nem at trylle oven i købet. Spring du roligt på her 🙂

DSC_1744

Til champagnen:

Hjemmelavet nytårskransekage med nougat

Selvfølgelig slutter nytårsbraget da af med hjemmelavet kransekage og det er helt oplagt at få brugt julens overskydende marcipan og nougat. Måske det er derfor det er blevet en tradition med kransekage nytårsaften. Sådan et Stop madspilds-initativ i virkeligheden? 🙂

Her finder du en opskrift på den nemmeste kransekage. Kig forbi :-.)

DSC_0635

Lækre kransekagestjerner med hasselnøddekerne

Orker du ikke lige at forme kransekagestænger, så kan du hurtigt og nemt trylle kransekagekonfekt formet som stjerner med hasselnøddekerner. Er de ikke fine? Det synes jeg 🙂

Lækre kransekage stjerner med hasselnødder - af passionfrugtmarcipan

Nu er du vist så rigeligt mæt? Og jeg har skrivekrampe. Jeg håber du kan finde inspiration i nogen af ovennævnte opskrifter? Åh jeg håber virkelig! 😉

Vi slutter af her med denne inspirationsliste til dette års nytårsmenu. Husk at du altid kan finde mere inspiration i bloggens kategorier: “Gæster og festlige retter” og Dessert og sødt.

Rigtig god fornøjelse med årets sidste store brag i køkkenet. Jeg håber du vil have en FEST med dine gæster, at maden vil smage dig, at du vil synge, danse,  smile og le og ikke have det mindste problem med at holde dig vågen til kl. 24.00 😉

Rigtig godt nytår til dig og dine. Tak for 2016 med dig med ombord på skuden. 2017 venter forude på os og skuden er allerede rigget fra land. Er du klar? Kaptajnen er 🙂

Mange kærlige nytårshilsner til dig fra Gitte <3

Mere inspiration
By |december 29th, 2016|Dagens ret|2 Comments

2 Kommentarer

  1. Jette 1. januar 2017 af 19:20- Svar

    Tak for endnu et fantastisk indlæg! MEGET inspirerende 🙂 Godt nytår 🙂

    • Gitte Hansen 1. januar 2017 af 20:19- Svar

      Hej Jette
      Tusind tak for din søde feedback – det glæder mig meget at du kunne finde inspiration.
      Rigtigt godt nytår til dig også 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar