“Du skal da ikke sidde alene med den næse” – en feriefortælling

Jeg holder sommerferie alene. Pulsen er i ro. Livet står stille. Solen skinner, når den vil. Jeg trisser rundt og tager mig sammen til lidt, men så alligevel ikke. Falder i staver. Læser lidt. Åbner køleskabet. Hører P5 – “gammelmandskanalen” som mine børn kalder den, helt uden nogen beklager sig. Jeg kunne fyre op alt det jeg ville, uden brok. HÆ!

Jeg øver mig i at holde ferie alene, imens drengene vandrer i Norge og min datter nyder sit nye liv i sin nye lejlighed, med glade gæster og nyvunden livslykke. Først på ugen skrev jeg dette positive indlæg, hvor jeg skrev, at jeg virkelig nød tiden på egen hånd, med de friheder det medførte. Som dagene er gået, har det dog vist sig at være sværere for mig, end jeg først havde regnet med. Det er og har været en prøvelse for mig at finde balancen som selvkørende, når man=jeg i bund og grund er et familiemenneske og vel nærmest ikke har været alene i 25 år. Det er sundt at øve sig i at være alene, men indrømmet, jeg savner snakkemakkere, nogen at se film med, nyde maden med, nyde solnedgangen med, gå ture med, lægge terrasseplaner med, snakke lidt om livet eller vejret med, høre yndlingsmusik med, spise kager med, køre til fiskemanden med?

Ene-boer bliver jeg aldrig

Jeg er vist ikke bygget til at være alene, men er noget menneske mon det? Det kan læres javist, men er du vimmer hvor jeg glæder mig til familien bliver samlet i næste uge. Den sidste uges læringsproces ville jeg dog ikke have været foruden. Jeg er blevet klogere på mig selv og kan sagtens finde roen alene – grundkernen i mig er stabil. Samværet med andre mennesker er bare livets bonus har jeg erkendt. Ene-boer bliver jeg vist aldrig 🙂

Lange intelligente hunde-samtaler

Der sker ikke det store i sommerhuset. Her er zen-agtig ro og heldigvis er der naboer, ellers ville jeg vist miste og helt glemme talens kraft.

Kallehunden bliver der snakket særligt meget og længe med. Lange samtaler á la:”Nårrh, hvor er du en fin lille hund. Sikke da en sød og fin lille hund du er. Så fin. Fine søde Kalle…..” men helt ærligt, hvad og hvordan kan den svare intelligent på det? Nej vel? Den kigger bare overbærende på mig og tænker tydeligvis: “Bindegale kvindemenneske! Hvornår kommer de andre hjem??” 🙂 Drama i sommerhuset

I går var der til gengæld drama i sommerhuset. Har du mon lyst til at læse med på en stemningsrapport fra min oplevelse? Nogen ville sige, at når der sker meget lidt, kan man=Gitte nemt få en fjer til at blive til fem høns. Ja det kan der vist være noget om? Læs med her og vurdér selv 🙂

Gitte – live-transmitterer fra sommerhus-haven:

Holder ferie mutters alene og prøver – som tidsfordriv – at aktivere sig selv med alskens remedier: malerpensel, beskæresaks og hækkeklipper.

Der nynnes imens alt plynes. Grenbunken vokser og hækklipperen brummer lystigt. Tiden går så godt og fint. Stemningen er i top. Hektisk aktivitet.

Pludselig lyder intens summen og ud fra hækken farer vrede hvepse. En sværm flokkes om Gittes næse og en særligt ihærdig hveps fortsætter med fuld fart op i næse.

Et hvepsestik gør ondt, men et hvepsestik indeni næsen gør…….%&#”# ondt.

Tiden står stille i sommerhushaven, men nu på en smertefuld og ikke særlig rar måde. Hvepsen i næsen får stukket færdigt og de stygge hvepse udenfor næsen, slutter af med to stik på næsespidsen, som afskedssalut, før de vredt vender retur til hvepseboet. “Så kan hun lære det kan hun. HA!!” Gitte farer rundt, fægtende med hækklipperen. Angrebet og slået i kamp, uden mulighed for forsvar. 

Det er SLEMT at blive stukket af hvepse, især når der er flere på én gang. Dobbeltslemt er det dog at blive stukket, når man er alene hjemme, uden nogen at “pibe” til.

Der blev jamret, pebet, bandet og tudet lige dér midt i haven og selvmedlidenheden var stor. Ensom midt i krigszonen. Jammer, klage og tændersgnidsel og ingen i miles omkreds til at have ondt af staklen eller puste bare lidt? Hvilken uretfærdighed. Hvad har jeg dog gjort for at fortjene dette? Klippet hækken med stik som tak og uden trøst?

Gitte øjner liv hos naboerne og farer over til de søde sommerhus-nabo-mennesker.

Nabo-Lilian kommer farende med et råt løg skåret i både: “Bare hold sådan et på næsen Gitte, det hjælper!”
Tænk lige tanken. Et stærkt råt løg, på en smertende tud. Kan du se det for dig?

Gitte nu med endnu flere tårer i øjnene og nu med en meget ildrød næse i sky, med rå løg ude som inde i næsen. Ubetaleligt syn. 

Næsen hæver op og bliver rødere og rødere. Den er blank og udspilet. Begge næsebor stopper nu til og overlæben bliver underligt stiv. Søde Lilian kommer med spejl og frem bryder skraldgrinet.

Nabo-Sten er kommet til : “Sådan går det når man stikker næsen for langt frem Gitte” siger han med alvorsord og glimt i øjet. “Rudolf med den røde tud?” skraldgriner Lilian. “Ej jamen jeg har jo fået en portvinstud? eller det ligner vist mere en klovnenæse?” siger Gitte – nu hulkende af grin.

Det fyger i luften med kække bemærkninger og Gitte glemmer næsten den intense smerte. Tårene flyder nu af grin i stedet, godt fremprovokeret af de løgfremkaldte dampe. Pludselig har vi en fest. En næse-fest 

“Du skal da ikke sidde alene, med sådan en næse!”

Stemningen bliver løssluppen og de søde naboer inviterer på grill. “Du skal da ikke sidde alene, med den næse!” siger de søde mennesker Lilian og Sten.

Et fint bord blev dækket med servietter og rødvin. Sten grillede koteletter. Lilian rensede og kogte små nye kartofler. Jeg fandt en rest pastasalat og en hvid dressing. Pludselig var der tryllet et nabosammenskudsgilde, med en ildrød, smertende næse som kickstarter og fest-igangsætter. Næsen pyntede så smukt i landskabet og lyste godt op ved middagsbordet.  

Næsen blev plejet, snakket til og snakket om og middagsselskabet var godt for den sommerferieensomme Gitte, tydeligvis tørstende efter omsorg, og godt selskab. Pludselig var alle smerter glemt, snakken flød og rødvinen også og Gitte grinede de første skraldgrin i dagevis. De første ægte skraldgrin med sommerhusnaboerne faktisk også. Saliggørende. Befriende. Livgivende som god og vigtig medicin?! Det var som om de hvepsestik næsten havde været det hele værd? 

Billede siger du? Det vil jeg skåne dig for. Meget synlig næse der ville være på det foto skulle jeg ellers hilse og sige. Solen behøvede næsten ikke skinne 🙂Lyst til mere hvepse-drama?

Gitte – dagen derpå, nu med normale næse-tilstande og en halvt-klippet hæk. Har du lyst til at opleve hvepse-drama på tæt hold, så kig bare forbi sommerhuset. Jeg har en hæk der skal klippes færdig. Du kan fint se hvor langt jeg er nået og du starter bare lige dér. 😉

Gitte aka Rudolf med den røde tud – livetransmitterer ude fra sommerlandet – og ja – det er ganske vist 🙂

P.S: Det allerværst-tænkelige scenarie, ville jo have været, at jeg var hvepse-allergisk. Det er jeg heldigvis ikke. Pyh – så havde dette jo været en helt anden historie, med en knap så festlig udgang måske?

P.P.S: Pas på de drilske hvepse derude. Et godt tip, før du klipper hæk: Kør et kosteskaft igennem hækken og oplever du hvepsesværm, så: 1) skynd dig væk og 2) få fjernet hvepseboet, før du drister dig til at klippe igen.

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Peder Lassen 17. juli 2017 af 15:08- Svar

    Hej Gitte. Har mistet noget. Er din mand gået bort, eller er det en skilsmisse?
    Begge dele er ikke sjov. Blev selv alene efter knap 50 år.
    Gode naboer og en hund er godt at have i den situation.
    Ligegyldig hvad Gitte. OP PÅ HESTEN IGEN
    Alt det bedste for dig

    mvh Peder

    • Gitte Hansen 18. juli 2017 af 10:25- Svar

      Hej Peder
      Tak for din omsorg og din velmente hilsen. Nej jeg er heldigvis ikke blevet alene, men har tilbragt sommerferien på egen hånd imens min mand og søn har været i Norge. De kommer hjem i morgen og det glæder jeg mig meget til.
      Jeg kan godt forstå at det må have været en stor omvæltning for dig – kæmpe stor omvæltning, som man ikke sådan lige kan vænne sig til. Håber du er ok igen?
      Mange gode tanker til dig og tak for din søde hilsen
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Hans Jørgensen 16. juli 2017 af 16:28- Svar

    Kære Gitte

    Det var synd ,jeg har virkelig ondt af dig,gode naboer er guld værd

    • Gitte Hansen 18. juli 2017 af 10:20- Svar

      Hej Hans
      Tak for din søde hilsen – jeg er helt ok igen. Ja gode naboer er guld værd 🙂
      Rigtig god sommer til dig
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar