Efterårets lækre simreretter – Bagenørdens 5 bedste

For nogen er det ferietid. Efterårsferie. Nogle kan slå vækkeuret helt fra, gå lange ture, snuppe en middagslur og simre verdens bedste gryderetter på komfuret.

Efterårsferie har ramt nogen,  men efteråret har heldigvis ramt os alle. Når du ikke en simreret til hverdag kan du måske nå den i weekenden? Når mørket og kulden trænger sig på, kommer trangen til at fyre op under kogekedlerne i køkkenet. Lade dufte brede sig lifligt og langsommeligt af mad der bobler i ro og mag.

Når solen og varmen forsvinder om efteråret må vi lune os på det vi kan: simreretter, brændeovnsvarme, skønne supper, lune tæpper, yndlingste og masser af kram og kærlighed.

DSC_9456 DSC_9472

Savner du inspiration til efterårets simreretter kan du kigge med her.  Med nænsom hånd har jeg udvalgt de af mine yndlings-simreretter der ville passe perfekt til efterårs-simre-dage hjemme hos dig. Mine to yndlings og bloggens allermest populære supper og tre kødfulde hit-simre-retter der smager fortryllende og som giver smør-mørt kød.

Vi starter med supperne. Dem kunne du jo passende servere som forret til en kødfuld hovedret? Hvis du bager et lækkert suppebrød til, bliver de pludselig tryllet om til en hovedret. Supperne er SLET ikke til at komme udenom når vi snakker simre-retter.

1)  Kylling-karrysyppe med kokosmælk og flødeost:

Uha valget var svært. Er min yndlingssuppe kylling-karrysuppe med kokos eller den lækre krydrede tomatsuppe jævnet med fløde? Valget var svært, men det blev kyllinge-suppen der tog føringen. Den er en ubetinget familie-favorit.

En god fyldig suppe fyldt med kylling og nudler og med en lækker cremet, krydret men rund og blid smag. Er du lidt skeptisk overfor kokosmælken, så tag det bare helt roligt. Du vil blive glædeligt overrasket og du vil ELSKE denne suppe. Prøv den 🙂

DSC 9224 300x199 God stærk kyllingkarrysuppe med kokosmælk og pestoflødeost

2. Krydret tomatsuppe med fløde:

Ind på suppernes 2.plads stryger denne lækre  krydrede tomatsuppe med fløde.

Suppen er cremet, rund, mild og lækker og er også en absolut familie-favorit. Den hjemmelavede tomatsuppe er ultralet at lave, dufter himmelsk og er god at varme sig på, især på en råkold efterårsdag. Jeg sender denne suppe mine allerbedste anbefalinger.

DSC 9481 700x464 Nem og lækker krydret tomatsuppe med fløde

3) Bagenørdens paprikagryde

Denne mørbradgryde er en af familiens absolutte yndlings.

Det er også en af de absolut syndigste med lutter gode sager i: Mørbrad, bacon, pølser og fløde og en masse andet lækkert. Ingredienser der alle giver særlig god smag. Lyder det ikke bare fortryllende? Mørbrad behøver strengt taget ikke simre i 100 år, men en time kan du sagtens give retten også uden mørbradens struktur går fløjten.

Lad gerne denne simreret være nr.1  på efterårsferiens menuplan. Både børn og voksne i din nærhed vil være ellevilde.  🙂

DSC 9033 700x464 Paprikagryde med mørbrad, bacon, pølser og fløde.

4) Römertopf koteletter i flødesauce med løg, paprika og tomat

Når vi taler om simreretter, er det ikke til at komme udenom Römertopfen; stegesoen i rødler, der gør det muligt, at trylle lækre simreretter der bevarer saft og kraft. Römertopfen afgiver fugt og holder på fugten, så maden bliver særlig mør og lækker. Du kan læse mere om Römertopf-retter i Bagenørdens helt særlige Römertopf-kategori. Måske du er så heldig at du har en stegeso helt selv?

Den særligt udvalgte Römertopf-ret er familiens absolut favorit. “Røde koteletter” hedder retten i “folkemunde” her i huset. I den oprindelige opskrift er der en hel flaske ketchup og en halv liter fløde. Det er en syndig bombe og dagens opskrift er en videreudvikling – og jeg har prøvet at gøre den den lidt lettere, lidt, ikke meget. Jeg har tilsat cocktailpøser i stedet, såeh hvor meget lettere ved jeg ikke?  😉

Du kunne kalde denne ret “Koteletter i fad” classic og med et twist – tilberedt i Römertopf, så disse koteletter tørsteger uden tvivl ikke, det har “koteletter i fad” jo ellers tit en tendens til?

Römertopf koteletter i flødesauce med løg, paprika og tomat

5) Gullash – langsommelig sammenkogt simregryde:

Skal du slutte af i luksus-klassen, så prøv en lækker langtidssimret gullash. Gullash bliver kun bedre hvis den simrer i 100 år, helt ligesom Bøf Stroganoff eller beouf bourguignon Oksekød er særligt smagfuldt i simreretter, fyldt med kraft og smag. Det er dyrt kød, javist, men slå til søren engang imellem og gå forbi slagteren og køb en okseklump til opskæring (billigst) eller køb hans fornemme gullash udskæringer.

Denne gullash er et af de mest populære indlæg på bloggen – og det forstår man godt. Den  ret skal du da også prøve 🙂

DSC 1040 1024x680 Gullash   langsommelig sammenkogt simregryde

 

Kun et lille udvalg af Bagenørdens lækre simreretter er præsenteret her. Kig forbi kategorien “Slow-food simreretter” som netop henvender til én som dig; én der har god tid i efteråret, måske efterårsferie? Dig som gerne vil forkæle dine kære med lækker langsommelig mad, tilberedt med kærlighed.

God fornøjelse – og rigtig godt simre-efterårtil dig  🙂

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. tina nymann 14. oktober 2014 af 11:22- Svar

    Tak for dine altid lækre og nemme opskrifter.
    P.t. har vi jo lige fået to små hundehvalpe, så nemt mad står øverst på listen:-)

    • Gitte Hansen 14. oktober 2014 af 21:45- Svar

      Pyha Tina, klart du har hænderne fulde. Tillykke med de nye små familiemedlemmer. Hundehvalpe er da en sand lykke og kig endelig forbi til nemme opskrifter 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar