Citronkylling. Uhm her får du opskriften på en hel kylling i ovn med citron, tilberedt med kartofler og grøntsager.
Ej hvor var jeg modig idag! Jeg udsatte familiens obligatoriske fredagskylling for et eksperiment. Et citron/honning-eksperiment! Ih hvor dristigt!
Det blev en citron-honningglaseret kylling. Opskriften var så enkel og simpel. Heldigt, for familien kom nemlig meget sent hjem.
Det er nemt at lave citronkylling. Forberedelserne tager et kvartér og så klarer ovnen ellers resten af arbejdet. Det er så nemt.Retten krævede ikke mange ingredienser. Heldigt. Der var en citron til overs fra nytårsmiddagens rejeforret og der var honning i køkkenskabet. That’s it, mere eller mindre.Nem opskrift på citron-kylling med honning:
Citronkylling – få en god nem opskrift på kylling i ovn med kartofler og citron
Ingredienser
- 1 hel kylling
- 8-10 gulerødder
- 1 kg kartofler alt afhængig af hvor mange munde du har at mætte
- Salt og hvidløgs- eller citronpeber.
- 2-3 spsk akaciehonning eller anden flydende honning.
- 1 citron i skiver appelsin kan også bruges. Du kan lægge en citron i både ind i kyllingen også
- 3-4 spsk olie
- evt. hvidløgsfed
- Evt. rødløg
- Tilbehør: evt. creme fraiche dressing
Sådan gør du
- Skræl kartofler og gulerødder og læg dem i et fad, gerne et af aluminium/støbejern, så dine kartofler også kan blive sprøde under bunden. Dryp lidt olie over og drys med salt og peber
- Læg kyllingen på toppen af kartoffelfadet og kom lidt striber flydende honning på kyllingen (alternativt pensles honningen på). Drys med salt og hvidløgs-/-eller citronpeber. Gnid evt. kyllingen med friskpressede hvidløgsfed og krydderurter, efter eget valg.
- Skær citronen i skiver og læg citronskiverne på toppen.
- Sæt fadet en tur i ovnen i ca. 1 time på 175 grader varmluft (afhængig af kyllingens størrelse). Omrør kartoflerne og gulerødderne flere gange undervejs. Skru evt. lidt ned, hvis kyllingen branker
Noter
Retten kan laves i stegeso / Römertopf også. Beregn ½-1 times længere tilberedningstid.
Servér gerne en god creme fraiche dressing til
Mør og saftig kylling i ovn med citron og ovnkartofler – nem, lækker og billig aftensmad
Kylling med citronskiver på toppen.
Skær citronen i skiver og læg citronskiverne på toppen. Så nem en ret og kyllingen bliver saftig, smagfuld og lækker. Citron kan du også erstatte med appelsin.
Du kan lægge en citron i både ind i kyllingen også – det vil give ekstra saft og smag til kyllingekødet.
Gnid gerne kyllingen med friskpressede hvidløgsfed og krydderurter efter eget valg. Det smager super godt sammen med citron.Voila. Så er der honningindsmurt citronkylling på vej.
Prøv at se. Det ser næsten ud som om kyllingen har fået dyne på med fint citron-betræk 😉
Sorry alle de billeder af citronkyllingen, men jeg blev faktisk lidt forelsket i de smukke rene klare farver. 🙂
Jeg må desværre skuffe dig med at citronkyllingen var langt pænere før den kom i ovnen end efter, se selv her.
Den ser noget branket og mørbanket ud, men lad dig ikke narre: kødet var ekstra saftigt, smagfuldt og lækkert.
Men igen. Det er jo ikke udseendet det kommer an på. Heldigvis.
Citronkyllingen var den saftigste kylling du kan forestille dig.
Det var som om citronskiverne holdt på fugten i kyllingekødet eller måske var det den citronsaft der blev frigivet?
Under alle omstændigheder blev det en LÆKKER saftig fredagskylling familien kunne nyde.
Kyllingen var en succes, selvom der var enkelte der savnede det sprøde kyllingeskind.
Har du en Römertopf/ stegeso? Så vil citronkyllingen også være en succes at lave i denne. Beregn længere tilberedningstid.
Måske du også er klar til at driste dig til et forsøg? Glæd dig. Citronkyllingen var god
Få flere gode opskrifter på kylling i ovn & kylling i fad her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.