Jeg er glad helt ind til knoglerne! Træt, euforisk, begejstret, oplivet, udmattet og godt brugt.
I dag har jeg undervist 125 unge HHX studerende i informationssøgning og haft fornøjelsen af at vejlede dem på biblioteket bagefter, imens de arbejdede.
Lige dér blev jeg ramt af den dér følelse: Det nytter. Det batter. Skønt at gøre en forskel og være glad for det man laver, i sit arbejdsliv. En gave!
Søde unge videbegærlige unge mennesker, har jeg været omgivet af, det meste af dagen. Det var en sand fornøjelse. Vi var et godt match og jeg er top-imponeret: de havde hørt efter bibliotekarens undervisning og kastede sig – uden at kny – ud i søgningerne selv bagefter.
De søgte løs i databaser og fandt bøger, artikler og DVD’er til analysen. De spurgte ivrigt om hjælp, når de strandede. Havde nu ansigt på de ansatte og var ikke forlegne over at spørge “en voksen”.
Fedt at være tæt på unge mennesker i denne proces. Snakke med dem. Joke med dem. At føle at man betyder noget for dem, lige nu og lige dér. Ja ja, jeg ved det jo godt. De har jo højst sandsynligt glemt bibliotekaren ret hurtigt, for hvad betyder en bibliotekar mon i et ungt menneskes liv, hvor der er så meget andet på spil?
Det kan godt være, at de glemmer mig ret hurtigt, men de skulle bare vide hvor meget sådan en dag som i dag betyder for mig. <3
De unge spurgte om alt imellem himmel og jord og vi hjalp så godt vi kunne. Cubakrisen. Irak-krigen. Terrorisme. Det folkelige gennembrud. Identitetsdannelse. Kropsidealer. Senmodernitet. Bush-taler, Noveller og 1000 andre emner.
Jeg – og mine kolleger – sprang rundt. Vi nød at se så mange unge mennesker på biblioteket.
Kun 1 ud af 125 kendte til og brugte biblioteket, fortalte de, da de ankom i dag. Det fik vi lavet om på i dag. Nu kender de os alle og ved hvad biblioteket kan. Biblioteket har kilderne, bøgerne, databaserne og de gode og uundværlige bibliotekar-søgekompetencer.
De ved de unge nu. De fandt os og vi fandt dem.
Vi har fundet på et mega-godt koncept på mit bibliotek, hvor biblioteket og uddannelsesinstitutionen samarbejder omkring de unges læring.
En bibliotekar underviser i de baser, der er aktuelle i forhold til de unges specifikke opgave, og herefter vejleder både fagundervisere og bibliotekarer de unge mennesker i forhold til deres aktuelle problemstillinger. I slutningen af dagen skal problemformulering og litteraturliste afleveres. Genialt!
Alt går op i en højere enhed og alle spiller med, med hver deres kompetencer, både bibliotekarer, fagundervisere og studerende. Synergi-effekt. Meningsfuldhed og unge mennesker, der måske prøver at bruge et bibliotek for første gang og forhåbentligt- får lyst til at komme igen – og igen – og igen. Unge mennesker, der opdager en verden, udenfor Google, fyldt med valide kilder, der – måske – kan redde deres opgave.
Jeg elsker at hjælpe. At vejlede. At videndele. Jeg elsker at mærke de unges videbegær og flytte dem videre. Jeg elsker, når de unge viser taknemmelighed og begejstring eller når de bare glade smiler med en bogstak eller stolte kommer forbi for at sige at de fandt en god artikel. Jeg elsker den gode kontakt og de spontane, sjove og finurlige situationer der kan opstå.
Som da jeg i dag på biblioteket inviterede en ung fyr med “back-stage” og trak med ned på bibliotekets magasin, for at finde de sjældent-udlånte bøger om Pearl Harbor. Vi kørte i den gamle elevator og han kiggede sig benovet omkring. Fyren og hans kammerater fik det store smil på. En anderledes dag udenfor gymnasiet. På tur med bibliotekaren 🙂
Ja jeg ved det godt, at nogen vil sige, at jeg er ved at være et gammelt fjolle-hovede af en bibliotekar. Nogen vil sige, at det er fordi de unge mennesker er på alder med mine egne børn, at de står mit hjerte så meget nær. Jeg er vild med de unge mennesker. Jeg elsker deres umiddelbarhed, deres spontanitet og deres energi. Det er en fornøjelse at være deres bibliotekar – deres stifinder i informationsjunglen.
Jeg elsker også at arbejde på et stort bibliotek, især på sådan en dag, hvor vi alle summer rundt som arbejdsomme bier. Alle gør en forskel. Alt betyder noget. Hvor vi alle løfter i flok og giver et nap med, og snildt klarer udfordringerne sammen. Så bliver 125 unge mennesker pludselig piece of cake. Det er skønt med gode kolleger, der elsker at hjælpe og vejlede lige så meget som jeg. Som elsker at nørde og nyder når der er brugere, der sætter pris på vores kompetencer og vores nørderier.
Det var herligt at løfte sådan en stor opgave med yndlingskolleger. Jeg kunne næste flyve hjem på cyklen efter sådan en dag og for at det ikke skulle være lyv, så ventede en aftentjans i Biblioteksvagten – endnu en af mine yndlingsbiblioteks-opgaver.
Bibliotekerne har en online-spørgetjeneste hvor vi sidder klar og besvarer spørgesmål hver eneste dag. Jeg havde tjansen i dag på www.Biblioteksvagten.dk – sammen med en god kollega. En skøn vagt med en masse gode spørgsmål. Igen fik jeg følelsen af at gøre en forskel. Brugerne skrev taknemmeligt tilbage: Tusind tak – hvad skulle jeg have gjort uden Biblioteksvagten? Tja. Hvad skulle en taknemmelig Biblioteksvagt have gjort uden alle de mange spørgelystne?
Brugerne er vilde med os – både digitalt og i det fysiske rum. Hvad skulle de gøre uden os og vi uden dem? Biblioteker og bibliotekarer er vigtige.
Offentlige budgetter er under pres og det er Bibliotekssektoren også i disse år. Det forhindrer dog ikke brugerne i stadigvæk at være totalt vilde med os. De bruger vores kompetencer og sætter stor pris på dem. Måske de ikke altid kommer for trykte bøger, men bruger os, gør de i stor stil og sætter biblioteket og bibliotekarerne i spil på nye måder. Måske de hører en lydbog på Ereolen, måske de vil have anbefalet en ny god krimi, måske de kommer for at spille de nyeste brætspil?
Vi er på bibliotekerne gode til at tænke ud af boksen og til at rykke ud af huset. Vi inviterer os selv ud i alle mulige sammenhænge og brugerne elsker det. Vi er velkomne alle steder. Bogcafeer, arrangementer i foreninger, læsekredse, intro’er i biografer, debataftener, på messer, på skoler, i børnehaver, i bogbusser. You name it.
Bibliotekarlivet anno 2018 rykker sig og jeg synes stadigvæk det er topcharmerende, på alle plan. Det er spændende, udfordrende, givende, lærerigt og til tider nervepirrende. Jeg lærer så meget hver eneste dag, på mit job. Det er en gave! Jeg er fan og er vild med bibliotekarlivets mange muligheder og udviklingspotentialer. Vi vover ofte pelsen og kaster os ud i noget nyt og vi vokser hver gang.
Jeg vovede pelsen og stillede mig op på en scene i dag i bibliotekets store sal overfor 125 HHX-elever. Jeg overlevede. Så rigeligt og mere til. Mine anstrengelser kom tifold tilbage. Jeg gør det gerne igen. Med glæde 🙂
I morgen venter en ny dag. En fredag. En helt almindelig fredag på biblioteket. Måske? Vi ser hvad der sker. Jeg er klar 🙂
Tak fordi du læste med til sidste ord. Jeg håber du bærer over med, at mit bibliotekarhjerte brister engang imellem? Tak fordi du er så rummelig og er med på, at jeg bruger denne kanal som ventil 🙂
P.S.: Vi skriver 1. februar. Endelig sluttede den uendelige januar. Dagene er blevet lysere og i sommerhuset er buskene begyndt at skyde. Man kan mest kun se det, hvis man kigger særligt godt efter, men det gør jeg gerne. Vi klarede vinteren du og jeg 🙂
Tak for at du ville dele en så dejlig positiv og livsbekræftende oplevelse med os andre.Indrømmet – jeg har ikke været på vores lokale bibliotek i årevis, men får lyst til at lægge vejen forbi igen. Dejlig start på en fredag – som jeg nu følger op med at bage din chokoladekage og forskanser mig i sofahjørnet med en “mursten” om Winston Churchill – glæder mig.
Altid værd at læse hvad du har i tankerne.
Ja viden skal deles. Biblioteket bliver flittigt brugt. Prøver på at påvirke de store børnebørn i stadigvæk at bruge biblioteket. De små børnebørn elsker bøger, og godnathistorier.
Rigtig god weekend til dig og din familie.