Pærecrumble med marcipan. Uhm her får du opskriften på en dejlig pæretærte med crumble og marcipan.

Pærecrumble med marcipan - nem pærekage

Pærecrumble er den nemmeste lækreste kage du kan bage. Faktisk er det bare en dej af smør, sukker og mel der smuldres sammen og drysses over frugt.

Jeg har brugt pærer her, men du kan bruge lige den slags frugt der er sæson for lige nu eller som nemt kan købes året rundt.

Du kan bruge pærer, æbler, blommer, rabarber til en crumble, men også jordbær, brombær eller hvad du nu ellers kan finde på?

En crumble smager bare super godt, selvom den ikke nødvendigvis er den mest fotogene kage.

Pærekagen smager mega godt og denne version med marcipan og krydderier er ekstra lækker.

Prøv den som dessertkage eller som en kage på et kagebord. En lynhurtig kage at lave og alle kan lide den, tro mig 🙂

Har du ingen marcipan på lager, så fortvivl ej, kagen kan sagtens laves uden.

Du kan også fint udelade krydderierne. Pærerne kan som sagt også sagtens udskiftes med anden frugt.

Pærecrumble med marcipan - nem opskrift Jeg lavede to pærecrumbler og jeg vil gå så vidt som til at sige at jeg har lavet mit livs bedste crumble…EVER!

Jeg lavede TO kæmpe lækre store crumbler. Heldigvis kommer der kaffegæster imorgen. Håber de er kagesultne! 🙂Pærecrumble med marcipan - nem pærekage

Der var lutter gode sager i dagens pærecrumble. Smør, marcipan og krydderier og Clara Friis pærer.

Vi nød kagerne med en smule vaniljecreme og iskoldt flødeskum. Jamen er det muligt at komme højere op i kagehimlen??? Jeg tror det ikke. 🙂Pærecrumble med marcipan - nem pærekage

Du milde skaber den var god og her kommer opskriften. Der er nok til to crumbler, så du kan sagtens halvere opskriften.

Pærecrumble med marcipan – få en nem opskrift på pærekage  hér

Pærecrumble med marcipan - nem opskrift
En nem og lækker pærekage med marcipan
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Ret: Pærecrumble med marcipan - nem pærekage
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 8-10 pærer kan erstattes med æbler eller anden frugt/bær. Syltede pærer kan også bruges
  • 150 gram blødt smør
  • 150 gram sukker
  • 200 gram hvedemel
  • 1 dl. havregryn
  • 1 tsk kanel kan udelades eller erstattes med f.eks. kardemomme
  • 2 tsk stødt ingefær kan udelades
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 100 gram marcipan kan udelades
  • Evt. 1 håndfuld grofthakkede mandler som drys

Sådan gør du

  • Skyl pærerne og befri dem for hus og kerner. Skær pærerne i grove tern.
    Pærecrumble med marcipan - nem pærekage
  • Smuldr smørret med mel, havregryn og kanel, ingefær og vaniljesukker. Brug bare fingrene til at smuldre med dejen med - det bliver en grynet smuldredej. Dejen må helst ikke få alt for meget mel, så den bliver for tør.
    Pærecrumble med marcipan - nem pærekage
  • Skær marcipanen i små tern eller riv marcipanen og vend den i smuldredejen.
  • Fordel pærestykkerne i en springform på 25 cm eller 1-2 mindre smurte tærtefade. Drys smuldredejen over og evt. lidt grofthakkede mandler også
  • Bag pærecrumblen ca. 30 minutter ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagen er færdig, når frugten er gennembagt og kagen er sprød og gylden på toppen. Tilberedningstiden afhænger af størrelsen på formen
    Pærecrumble med marcipan - nem opskrift

Noter

Pærerne kan erstattes med anden frugt f.eks. æbler, blommer, rabarber. Syltede pærer kan også bruges
Havregryn kan erstattes med ekstra hvedemel eller anden grovere meltype
Marcipan kan udelades
En crumble kan laves dagen før og lunes på serveringsdagen.
Kagen er fryseegnet, men den skal fryses i formen
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Prøv en nem og lækker pæretærte med marcipan – med knas af havregryn

Den allerbedste dessert kage med pærer.

Det er havregrynene der bliver til lækkert knas. Det smager bare skønt, når den rister sammen med smør, sukker og marcipan.

Drys gerne grofthakkede mandler på toppen – det er et hit.  Pærecrumble med marcipan - nem pærekage

Smuldredejen er meget nem og hurtig at lave. Det bliver en grynet smuldredej. Mon du kan fornemme det på billedet her? Pærecrumble med marcipan - nem pærekage

Marcipan havde jeg på lager i fryseren. Jeg havde købt en xl-rulle Anthon Berg marcipan på 1 kg, som jeg i små bidder.

Perfekt, at kunne tage små portioner op af fryseren.

Det er både nemt, billigt og meget praktisk at have marcipan liggende klar på lager i fryseren.Pærecrumble med marcipan - nem pærekage Det er også super nemt at rive eller skære  marcipanen, når den har været en tur i fryseren, bare lige et tip til dig.

Tit står man med en halv rulle marcipan til overs, så frys den gerne ned i små bidder så har du til mange bagelækkerier.Pærecrumble med marcipan - nem pærekage

Nu er dine pærecrumbler klar til ovnen. Kagerne er færdige, når frugten er gennembagt og kagen er sprød og gylden på toppen.

Drys gerne lidt grofthakkede mandler på toppen inden bagningen. Det smager skønt Mandler er lækkert som toppingknas! 🙂

Sådan ser den færdige pærecrumble ud. Du kan se de bagte marcipan tern på toppen.

Man er HELDIG hvis man får sådan en marcipantern i sit stykke.

Nogen er så ivrige, at de kan finde på at fiske efter de store stykker.

Bagt marcipan smager nemlig svært uimodståeligt godt sammen med bagt frugt. Haps du gerne. Du kan sagtens også bare rive marcipanen i dejen.Pærecrumble med marcipan - nem opskrift

Nyd gerne kagen lun og servér med flødeskum eller vaniljeis til. Servér også gerne kagen med creme fraiche eller vaniljecreme til.

Brug gerne rigtigt smør i din crumble. Det vil du ikke fortryde.

Den smørbagte smag er fantastisk i kager. Det er smørret der gør’et, er der nogen der siger, og det passer synes jeg. 🙂

Prøv denne lækre pærecrumble. Den vil være fin som gæstedessert. Den er hurtig at lave og så er den både nem og billig at lave også.

Kagen er særligt smart at lave, hvis du har pærer eller anden frugt klar i haven eller i din frugtskål.

God fornøjelse med kagen til dig. Pærecrumble med marcipan - nem pærekage

Få flere gode opskrifter på pærecrumble her:

1.

Pærecrumble i kop - nem kage i mikroovn
Hurtig pærekage i kop i mikroovn
Se opskriften her
Pærecrumble i kop - nem kage i mikroovn

2.

Pærecrumble med ingefær - nem opskrift
Pærecrumble med ingefær, sirup og vanilje - nem og lækker
Se opskriften her
Pærecrumble med ingefær, sirup og vanilje - nem og lækker

3.

Pærecrumble med havregryn sund pærekage
Pærecrumble med havregryn og solsikkekerner - grov og lækker
Se opskriften her

4.

Pærecrumble med kardemomme og ingefær
Pærecrumble med kardemomme og ingefær - nem og lækker
Se opskriften her
Pærecrumble med kardemomme og ingefær

5.

Pærecrumble med brun farin og ingefær - nem
Nem hurtig pærecrumble med brun farin, havregryn, ingefær og kardemomme
Se opskriften her
Pærecrumble med brun farin og ingefær - nem

6.

Pæretærte med smuldredej af havregryn - nem
En nem og lækker pærecrumble med havregryn og ingefær
Se opskriften her
Pæretærte med smuldredej af havregryn

7.

Pæretærte - kage med pærer & mandler opskrift
Pæretærte med mandler og strejf af ingefær - nem og lækker
Se opskriften her
Pæretærte med mandler og strejf af ingefær - nem og lækker

8.

Pæretærte - opskrift på lækker frugttærte
Pæretærte med ingefær og mandler - SÅ nem og lækker
Se opskriften her
Pæretærte – opskrift på lækker frugttærte

9.

Pæretærte med marcipan og chokolade
Pæretærte med chokolade og marcipan
Se opskriften her

10.

Pærekage med marcipan og nougat - svampet
En nem kage med pærer, marcipan, nougat og ingefær
Se opskriften her
Pærekage med marcipan og nougat - opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.