Sommerhus opmuntring. Her får du lige et lille pip fra mig. Sommerhus opmuntring til den sløjeDer har været tyst på min kanal en uges tid. Jeg hænger i bremsen. Er syg, sløj og sølle. I min krop hærger en ubestemmelig virus, som giver mig småfeber, gør mig elendig, giver mig ondt i maven og skæve blodprøver.

Det er jo derfor jeg har været så stille, og vil blive ved med at være det  i noget tid endnu. Jeg har ingen energi. Sover meget og har lyst til bare at være… stille.

Det er ikke længe siden du sidst skrev søde sygdomshilsner til mig – og i guder hvor jeg forbander mit elendige helbred. Der er alt muligt fat efter mig. Fysiske ting og en krop der kæmper for at følge med til det hele – både de helbredsmæssige udfordringer jeg har og at jeg, når alt går godt, har speederen lidt for meget i bund.

Jeg prøver at navigere i det hele, men lige nu er min krop slået hjem i ludo. Læger/sygehus prøver at finde svar.

Mig? Jeg prøver at holde modet oppe, men det er svært! Normalt er jeg utålmodig af natur, men nu er jeg bare mat og resigneret. Et sygdomstegn, at der næsten ikke er noget kampånd at spore. Har heller ikke lyst til kaffe, kage, bagning, madlavning, solskin og grin og latter. Noget er galt.

Sommerhus opmuntring til den sløje

Ny Hortensia og brændeskur. Frosten har allerede dræbt den smukke blomst. Øv. Møgforår!

Jeg håber snart at være på toppen igen og indtil da håber jeg at du er tålmodig med mig og bloggen. Jeg vil skrive når jeg har energi og lyst til det igen.

Det skulle jo have været en glædens tid lige nu. Forårssol og nøglen til vores nye sommerhus, som vi fik i sidste uge. Jeg har glædet mig så længe. Det ved du alt om, dig der læser trofast med på bloggen. Et euforisk sommerhusindlæg skrev jeg for ganske nylig og pludselig orkede jeg ingenting.

Sommerhus opmuntring til den sløje

Glad er jeg nu alligevel, inderst inde. Jeg suger til mig af al den lykke og gode stemning min familie smitter mig med. De er SÅ glade for sommerhuset og hvor er det godt <3

Jeg fulgte slattent med, på vores første ture til sommerhuset. Jeg lod de andre knokle. Min mand og de – gudskelov – store teenagere flyttede al vores habengut ind (og kørte en masse retur på genbrugspladsen). Amanda har vist sig at være en knag til at samle møbler og Mikkel er bare helt genial til at slæbe og bære ting.

Kalle elsker at kunne snuse og drøne rundt på en kæmpe stor sommerhusgrund med en masse nye og spændende dufte. Den dejser udmattet omkuld efter sine løbeture. Glad lille hund, der bringer os liv og lys.

Sommerhus opmuntring til den sløje

Vores nye spisebord som Amanda har samlet helt selv. Stolene er blå og smukke og passer så fint ind

Hvor er det godt at have en god familie, når man er mat og stille, syg og slap. Life goes on og det minder familien én om – både de to- og firbenede <3

Vi har prøvet at tage det hele i et roligt tempo på de første sommerhusdage, for mig er det kommet helt af sig selv. Komplet energiforladt har jeg været og en dag på sygehus tilbragte jeg også, efter et ildebefindende. Det var slet ikke sjovt. En slem forskrækkelse.

Sommerhuset er skønt. Det er allerede vores. Vi har allerede ejerfornemmelser over det og Amanda tog bussen ud til sommerhuset igår, for at hygge sig og lave en aflevering. Vi kørte forbi med aftensmaden og hentede hende hjem igen. Det åbner for helt nye perspektiver for familien med det sommerhus. Som at få bragt lys og sommer ind i hverdagen.

Sommerhus opmuntring til den sløje

Amanda er også en knag til at samle borde og lamper!

Jeg glæder mig til at blive rask så jeg kan nyde det og for alvor sætte pris på det. Det kan jeg ikke som situationen er nu. Lige nu tænker jeg, at åh nej et sommerhus betyder jo flere økonomiske forpligtelser og hvis man nu ikke er rask, og hvad nu hvis?

Du får et lille sneak-peak fra sommerhuset hér og flere indlæg vil jo følge, når vejret bliver lunere og jeg forhåbentlig er blevet frisk igen.

Det skal nok blive godt for os med det sommerhus <3

Sommerhus opmuntring til den sløje

Smuk blå vase indkøbt hos den gamle keramiker i Lønstrup

Et forsigtigt pip fra mig. Send mig gerne en kærlig tanke – i dine tanker. Det vil fint række for mig. Det er nemlig ikke sikkert jeg har energi til at svare dig. Jeg vil nøjes med at sende en taknemmelig tanke retur til dig – i tankerne.

Håber du hænger trofast på, når der igen er pip fra mig her på kanalen og ellers, at du, hvis du nu skulle blive sulten i mellemtiden, vil gå ombord i bloggens store spisekammer.

Jeg bliver helt overvældet når min vej falder forbi bloggen. Tænk at jeg har orket at producere alt det? Mig? Har det virkelig været mig? Så slatten en grøntsag?

Sommerhus opmuntring til den sløje

Solgård, lækrog og udsigt til skov og anneks. En skøn plet!

NÅ men prøver at holde fanen højt og tro på at jeg nok skal komme på benene igen. Genstridig virus eller ej. Tro på mig – det prøver jeg af fuld kraft selv at gøre.

Alt skal nok blive godt igen <3