Jeg havde egentlig bestemt mig for, at efter en aften med aftenvagt, skulle bloggen have hviledag.
Men der ligger sådan en sød lille hund her i sofaen ved siden af mig og kigger så insisterende. Den ser så sød ud. Kær, nuttet, legesyg, glad, fræk, umulig, ustyrlig, helt fantastisk.
I dag er det på tide med et Kallebjæf til dig.
Er du Kallefan så spring på her, er du mere til mad, brød og kager så spring over blogindlægget lige i dag. Her sværmes nemlig for hundehvalpe 🙂
Det gik jo over stok og sten da vi fik Kalle, efter vores elskede hund Pelle døde alt for pludseligt. Vi var fyldt med tungsind og sorg, så tunge af triste tanker og knust hjerter, at jeg ikke troede familien kunne finde ud. …..men så kom Kalle ind i vores liv. Snart kunne du følge vores første begejstrede chokoladebrune forelskelse. Vi var solgt – fra dag 1. Nej og det var ikke for at erstatte den gamle hund med en ny hund – nej det var for at have et sted at kaste vores overskudshundekærlighed hén. En kærlighed, der pludselig bliver alt for meget af, hvis man én gang har haft hund.
Åh hvor er jeg glad for, at vi har fået Kalle. Selvfølgelig skal du da have en lille hundeupdate, nu hvor vidunderet er blevet 5 måneder gammel.
Flere har efterlyst mere, mere, mere om Kalle. Flere film, flere billeder, mere #Kallespam.
Jeg prøver dog at nedtone det lidt, da jeg tænker det også vil kunne skræmme ikke-hundegale-bloglæsere væk? Det er jo mad, brød og kager der er i højsædet på bloggen her ikke? Og så alligevel ikke.
På Bagenørdens blog finder du “hvad hjertet er fuldt af” – og jep – det er altså også fyldt med hunde-kærlighed. Kærlighed der lykkeligvis nu kan kastes på denne lille lækre fyr her.
Kan du slet ikke få nok #Kallespam så følg bloggens Facebook-side, hvor der drypvis vil blive vist små billeder og fotos. En gang Kallefan, altid Kallefan? 🙂
Hvordan går det så med Kalle her på matriklen? Hvordan er dens personlighed, dens favoritbideting, dens største glæder i livet?
Kalle er – som en vaskeægte cavalier – en total familie-hyggehund. Den er konstant opmærksom på hvor dens familiemedlemmer er. Den hygger sig helt vildt med at være der hvor vi er. Den elsker allermest at bide bideting siddende på vores skød. Den elsker allermest at sove i sofaen med dens yndlingsmennesker siddende lige ved siden af.
Kalle er begyndt at elske gåture, den snuser alle de spændende – farlige – dufte fra andre hunde og synes derfor stadig det er det tryggeste, at tisse hjemme i haven. Lette ben er stadig alt for svært. Man er vel kun en hvalp?
Favoritsovested?
Når mor og far er på arbejde, er yndlingssovestedet en sweater eller en jakke. Der kan også soves ovenpå hjemmesko og træsko. De må dufte godt. 😉
Når vi skal ud af døren om morgenen, får Kalle en lille stump tyggestix. Det gør, at den totalt glemmer at være ked af det. Hundestix må smage så fortryllende, siden det kan gøre en hund så vimsende glad og forventningsfuld at den glemmer omstændighederne er triste? Jeg kender det godt. Jeg spiser bare lakridspiber 🙂 Sidder familiemedlemmerne i en stol og læser, indfinder Kalle sig hurtigt og sætter sig pibende, lidende, beklagende nedenfor og kigger op med det mest plagsomme blik. “Løft mig op, så jeg kan sove lidt på dig, ikke? Jeg er jo kun en lille hund jo?”
Hvem kan stå for dette blik? Nej vel? Hvorfor tror du allerede at Kalle er flyttet ind i sofaen? Det er da også et rigtigt hyggeligt sted 🙂 Lange gåture er også et hit, selvom Kalle stadigvæk skal øve sig på at gå i snor. Den halser og trækker og vil frem i verden. Det øver vi os på, med godbidder i lommen og ros på rette tid. Vi øver os. Stadig. Hver dag 😉
Kalle er startet til hundetræning og får ros for at være en kvik, hurtig og lærenem hund. Træneren siger dog også, at det bliver dyrt i godbidder at lære den at gå i snor. Det tror vi på 🙂
Lige nu er der blade i dynger udenfor. Det er sjovt for en lille hund, at kaste sig rundt i dem. Hop, kast til siden, kolbøtter og krudt bagi. Ja gid vi mennesker satte lige så meget på November-løvfalds-tristessten!?
Det er sjovt at lege i det fri. Det er sjovt at kaste med legeting indenfor. Det er sjovt at gnave sin morgenfoder ud af en tom pålægschokoladeæske. Det er sjovt og hyggeligt at lege med katten. Det har taget nogle måneder for de to at blive gode venner – katten har i allerhøjeste grad skullet “skue hunden på hårene”. Nu lever de som hund og kat, men kan snuse og komme tæt på hinanden uden at få skrammer 🙂
Katten har indset, at den lille Kalle-fyr ikke er farlig. Den er fyldt med lutter godhed og glæde. Det tror jeg godt katten kan gennemskue. Kalle er en god hund – og den venligste hundesjæl.Familien er blomstret op med den lille ny i familien. De store teenagere tager godt ansvar, så vi er nu 4 voksne omkring hunden. Den er blevet vores alles efternøler, men vi spolerer den da ikke, hvordan kunne du da tro det? Ok, den må sove i sofaen og bide toiletrullerør over hele huset, men hvem kan sige nej til det? Forkælelse? Nej, da! 🙂
Verdens sødeste bedste Kalle. Et lyspunkt, der giver os alle mening og glæde. Nu leger vi igen. Nu snakker vi babysprog igen – nej da, selvfølgelig ikke officielt, men Kalle har mange tilnavne: “lille Kallebasse”, “Kallebølle”, “lille hund”, “lille ven”. Tonefaldet vi siger kælenavnene i? Det snakker vi ikke højt om! Selv teenagerne går op i stemmeleje og finder babysproget frem. SIG IKKE JEG HAR SAGT DET, DE TILGIVER MIG ALDRIG! 🙂
Den søde lille Kallefyr har krammet på os. Den er totalt flyttet ind hos os og flyttet ind i vores hjerter.
Har du mistet din hund, kan jeg anbefale dig at kaste din overskuds-hundekærlighed på en ny hund. Du vil ikke fortryde det.
Jovist det er et stort arbejde, men som med babyer i huset, så glemmes det, når man står i situationen. Det følger ligesom bare med og pludselig er man en sammentømret familie, hvor ikke ét eneste familiemedlem kan undværes.
Dagens lille Kallebjæf til dig – vuf vuf fra en lykkelig hund og en kærlig taknemmelig hilsen fra den lykkeligste hundefamilie.
Hej Gitte
Jeg skal nok give vores Molly et kram, hun er helt klart prinsessen hjemme hos os 🙂 hun har nu efterhånden 8 år på bagen, så hun er i sin 3 alder, ja det var helt bestemt et kærligt råd, vi har set at når hun får speciel foder så har det hjulpet på hende, synes det er så synd når hun har de våde øjne og nu er der ingen ting.
Mange hilsner Lene 🙂
Hej Hvor er det dejligt at høre at du er kommet ovenpå igen, man kan tydeligt mærke det på dig når du skriver, og dejligt indlæg med Kalle, hvor er han skøn. Jeg tænkte på at hans øjne løber i vand, og det gør at han er fugtig under øjnene, vi har en boxer og de har jo også tilbøjelighed at være våde under øjnene, vi har købt hundefoder som er lavet til en boxer, det vil sige at hun ikke savler og hun har ikke de her våde øjne, tænkte om det var noget du kunne bruge, jeg vil… Læs mere »