Farverig mad i det fri

Dagen bød på sol og sommer helt uventet!

Morgenen startede grå og diset og da jeg slap fri af arbejdets greb ventede der mig en mur af varme, sommer og sol udenfor. Hvilken glæde! 🙂

Terrassen skulle indvies til årets første aftenmåltid i det fri.

Grøntsagstærter med grillede tomater og auberginer

Vi har haft en travl weekend men heldigvis var der en rest grøntsagstærte.

JUBII for solskinsdage hvor der er nem og hurtig restemad! Så er der mere terrassetid. Solskinsdage er terrassedage og ikke køkkendage (regnvejrsdage er der så rigeligt af), men maden skal jo alligevel på sådanne dage være være let, lækker og indbydende og tage INGEN tid.

Det evige dilemma for mig. Vil jeg hellere slappe af eller lave lækkert mad? Hvor er det SVÆRT!

Dette er grunden til at jeg ofte laver store portioner mad. Hvorfor nøjes med én tærte når man kan lave to på næsten samme tid? Så sparer man tid! Tid der kan bruges med benene oppe på en solskinsdag. Som i dag 🙂

Jeg skyndte mig at ordne lidt grønt : tomater i halve med lidt olie og urtesalt

Grillede tomater med olie og urtesalt
Grillede tomater med olie og urtesalt

Jeg køber altid store mængder grøntsager så grønsagsskuffen er fyldt. Dette er i virkeligheden et slanketrick. Når grønsagerne findes i huset bliver de som regel også tilberedt og spist. Det er noget mere besværligt hvis der skal handles først.

Har altid et velforsynet lager. Forleden var der discounttilbud på auberginer til 5 kr og jeg købte 4.

Dem tilberedte jeg på lynmetoden idag : Halvere. Pensle med olie og urtesalt og ind i ovnen sammen med tomater og tærten.

Aubergine med olie og urtesalt

På under et kvarter var der let, lækkert sundt og sommerligt terrassemad

Grillede auberginer med olie og urtesalt

Vejrudsigten melder sol igen imorgen og der skal vi fejre Bo’s fødselsdag. Vi skynder os hjem, pakker madkurven og suser ud i det fri. Fødselaren bestemmer og ønsker sig allermest en tur ud i det grønne. Ud til havet. Det er svært at være uenige i det valg. Hvad madkurven kommer til at indeholde kan du læse om lige om lidt 😉

Bagt/grillet tomat med urtesalt og olie
Mere inspiration

Læg en kommentar