Æblekage. I dag får du opskriften på både en sund æblekage og sunde æblemuffins. Tænk sig at nogle af de mest lækre kager nogen gange også er de mest enkle.
En enkel sukkerbrødsdej med tykmælk, æbler fra haven, kanelsukker og mandler på toppen med en lille stribe smør. Voila.Pludselig kan man hive et fad lækre æblemuffins ud af ovnen OG en kæmpe æbletærte lavet efter samme dej.
Æblekagerne duftede HIMMELSK og dejen var klar på under ½ time.
Det er en virkelig nem og lækker æblekage, der ovenikøbet er fedtfattig og sundere end andre æblekager.
! Kagen hedder “Den Gode Æblekage” og er en let omskrivning af en vinderkage fra en æblefestival i Ebeltoft. Kan godt forstå at den kage vandt! Kan rigtigt godt forstå det!
Æblerne kan sagtens erstattes af anden type frugt. Hvad med en pæretærte eller rabarbertærte f.eks.? Idag er det gode æbler fra haven der er brugt. 🙂
Der er skurv på, som I kan se, så æblerne skal skrælles. Men indeni er de søde og lækre. Ingen æbler går til spilde her.Æblekagerne kan nydes som både kager og dessert. Prøv at tilsætte nogle tern marcipan i, inden de kommer i ovnen. Uhm
Kagerne kan nydes som de er, men de smager også rigtigt lækkert med iskoldt flødeskum, creme fraiche eller en god vaniljeis til.
Jeg har i dagens anledning lavet dobbelt portion af nedennævnte opskrift. Hvorfor mon egentlig det? Vi er jo kun 4??
Ups vi kunne vist godt have nøjes med en enkelt portion. Vi har nu en KÆMPE æbledessertkage der står og frister på køkkenbordet.
Heldigvis findes der større problemer i denne verden 🙂Opskriften er rigtig nem og den er fedtfattig ovenikøbet – du får den lige her:
Æblekage og æblemuffins – få en nem, sund, lækker og fedtfattig opskrift her
Ingredienser
- 125 g sukker
- 1 æg
- 30 gram smeltet smør gem et par spsk. til at dryppe på toppen.
- 1,5 dl tykmælk Kan erstattes af andet surmælksprodukt
- 3 tsk bagepulver
- 3 tsk vaniljesukker
- 225 gram mel
Æblefyld:
- 3 store æbler i både eller tern. Kan erstattes med anden frugt
- 2 tsk kanel
- 2 spsk sukker
- Et par gode håndfulde groft hakkede mandler. kan udelades eller erstattes af andre nødder
Sådan gør du
- OBS: Hvis du vil bage både 1 æblekage og 8 muffins skal du bage dobbelt portion.
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt.
- Bland tykmælk og smeltet smør i (gem et par spsk).
- Bland bagepulver og mel og rør det i dejen. Hæld dejen i et velsmurt, ovnfast tærtefad (28 cm i diameter) eller i små smurte muffinforme af metal/silicone (fyldes 2/3).
- Skræl æblerne og skær dem i tynde både. Stil æblestykkerne på højkant i tærtedejen, stop dem lidt ned og drys med kanel og sukker. Hvis du laver muffins, så stop små æbletern ned i dejen i stedet.Drys hakkede mandler over.
- Dryp til slut med det smeltede smør.
- Kagerne sættes i en 175 grader varm ovn (varmluft) i 30-40 minutter. Muffins skal kun ca. have den halve tid. Alm. ovn bages v. 200 grader
Noter
HUSK at spraye/pensle muffinsformene med sprayfedt eller brug forme af silicone, ellers kan muffins'ene godt hænge fast i papiret.
Sæt gerne papirformene i silicone/muffinforme af metal, så bliver dine muffins høje og fine og flyder ikke ud. Du kan også bruge 2 papirforme pr. muffin.OBS: Hvis du vil bage både kage og 8 muffins skal du bage dobbelt portion.
Kan fryses og kan laves med anden frugt/bærSkønne kager og muffins med æbler – sunde og fedtfattige. God som dessert eller mellemmåltid
Lækre æblemuffins eller en lækker æblekage. Hvis du vil bage både æblekage og muffins, så skal du bage dobbelt portion.
En æblekage skal bages ca. 30-40 minutter. Muffins skal kun ca. have den halve tid.
Pensl gerne formene med smør eller sprayfedt, så du undgår, at de hænger i papiret.
Dine muffins bliver høje og fine, hvis du sætter muffinformene af papir ned i metalforme eller siliconeforme. Du kan også bare bruge to papirforme pr. kage.
Ej hvor blev den en fin lille kage. Virkelig fin! Et lille mesterværk. 🙂
Tykmælk i kager er et mindre mirakel! Kagerne bliver saftige, svampede og det fungerer så godt som erstatning for fedtstof.
Det betyder at disse æblekager havner i den fedtfattige kategori. Jubii. Det betyder at man godt kan tillade sig at spise to stykker, gør det ikke? 😉Vi fik spist de mindste kager, men har nu den store æblekage tilbage.
Den er lidt stor nok, til den lille familie her. Måske den skal stoppes i fryseren til en festlig lejlighed engang?
Den kan uden problemer fryses ned og lunes i ovnen inden gæsterne kommer. Med en klat is til er det en fornem dessert.
Du vil blive populær. Især hvis du lige tilsætter marcipan også. Så bliver kagerne som lækre mazarinkager med æbler. Uhm.
Tjek disse opskrifter ud hvis du gerne vil bage æblekage uden æg eller æblemuffins uden æg.
Dejlige æblekager. Dejlig æble-søndag. Har tjekket æble-træet. Der er mindst æbler nok til et par kager endnu…:-)
Bon æble-kage-appetit!
Hvilke æbler er gode at købe til muffin kagerne…jeg har ikke nedfalds æbler
Kære Gitte, jeg kan ikke få din smørmængde til at stemme.
Du skriver: “10 g smeltet smør, gem et par spsk til at dryppe på toppen”.
Men 10 gram smeltet smør svarer kun til 2 1/2 tsk – 1 spsk smeltet smør vejer 13 g.
Vil meget gerne prøve denne kage, så håber du vil opklare det med smørmængden 😉
Kh Hanne
Hej Gitte
Tak for en super blog som jeg ofte havner på når jeg søger opskrifter på alt ml himmel og jord. Jeg kan især godt lide at det er forholdsvis nemme opskrifter, som de fleste kan navigere rundt i.
Tror du jeg kan bruge græsk yoghurt i stedet for tykmælk? For det skal jo bruges 😉
Bedste hilsener
Mie
Jeg bagte disse kager forleden dag. Jeg fik dog 12 muffins ud af opskriften (måske er mine forme mindre end dine?). De blev superlækre!! Jeg skar dog lidt ned på sukkeret, tilsatte 100 g revet marcipan og brugte A38 i stedet for tykmælk. Og så var jeg lidt doven: mine æbler var meget store, så der var mange æbletern, derfor kom jeg først en skefuld dej i formene, kom æbleternene i resten dejen og fyldte formene op – det kunne jeg bedre overskue. Men der var rigeligt med kanelsukker – jeg brugte kun halvdelen. Det er i hvert fald ikke… Læs mere »
Hej. Nu har jeg prøvet din opskrift, og min dej bliver EKSTREEEEEM tyk og umedgørelig, når jeg putter de 225 g mel i. Hvad gør jeg forkert? Har fulgt din opskrift til punkt og prikke.
Den skal jeg prøve…. Mon ikke også kardemomme vil være godt i? Knus