Fedtfattig chokoladekage på 5 minutter! – Drømmer jeg eller er jeg vågen??

Ja, drømmer jeg eller er jeg vågen? Sådan tænker man næsten, når man ser en sådan overskrift.

Sådan ser de ud. 5 minutters kagerne. Det KAN faktisk lade sig gøre! 😀

“Mug-cake” i to skåle istedet for “mugs” (krus)

Min familie fik gammeldaws budding til dessert idag (dr. Oetker pose kogt med sukker og mælk). Det er ikke lige så meget mig, men til gengæld fik jeg chokoladekage-trang efter at være “kommet til” at bladre lidt i en af mine yndlingsopskriftbøger “A piece of cake” af Leila Lindholm. “Kommet til at bladre” Det skal man ALDRIG gøre! Man kan f.eks. risikere at få chokolade-kage-besættelse!  😉

Leila Lindholm har en lokkende opskrift på brownie muffins med sirup, smør og chokolade….Ah, kunne ikke rigtigt få chokoladetrangen til at forsvinde efter at have læst og set hendes fantastiske kagebilleder!

Det var blevet lidt for sent til at bage,  men kagetrangen var der stadig. Var gør man så?  Kom pludselig i tanke om lyn-chokoladekageopskriften.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men JO MAN KAN FAKTISK GODT BAGE EN LÆKKER CHOKOLADEKAGE PÅ 5 MINUTTER! ….og så en fedtfattig udgave ovenikøbet!Tricket er, at kagen bages i mikrobølgeovnen. Ja du læste rigtigt. Så har du alligevel noget at bruge den til 😉 (Vi bruger dog vores rigtigt meget og nej det er ikke til chokoladekage hver gang 😉

Her kommer opskriften på “Kage i kop – på 5 minutter”:

Fedtfattig chokoladekage på 5 minutter! - Drømmer jeg eller er jeg vågen??
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Fedtfattig chokoladekage på 5 minutter! - Drømmer jeg eller er jeg vågen??
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 1-2 kager
Det skal du bruge:
  • 4 spsk mel
  • 4 spsk sukker (erstat gerne halvdelen med snydesukker)
  • 1 spsk kakao
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk. vanillesukker
  • Hakket chokolade/nødder/tranebær/mandler?
  • 1 æg
  • 3 spsk olie
  • 3 spsk mælk
  • Hvis fedtfattig version ønskes :
  • Erstat mælk og olie med 5 spsk. tykmælk
Sådan gør du:
  1. Tørre ingredienser, grofthakkede mandler og chokolade omrøres med æg.
  2. Mælk/olie/tykmælk tilsættes.
  3. Rør ingredienserne godt sammen. Fordel den i skåle som vist, eller brug krus/store kaffekrus.
  4. OBS. De skal kunne tåle mikrobølgeovn.
  5. Sæt kruset eller skålene i mikrobølgeovnen på højeste styrke.
  6. Hvis du laver kagen i små skåle, skal kagerne kun have 1½ minut. Laver du hele portionen i et krus skal den nok have 2-3 minutter.
  7. Kig lidt til kagen og prik med en gaffel om den har fået nok efter 1½ minut. Giv den 15 sekunder af gangen, hvis den skal have ekstra.
  8. Kagen hæver op over krusets/skålens kant men synker sammen igen når den kommer ud af ovnen. Den bliver fast, tung og brownie-agtig.

 

“Mug-cake” i to skåle istedet for “mugs” (krus)

Vildt ikke? At lave en kage på TO minutter??? 😀

Kig lidt til kagen og prik med en gaffel om den har fået nok efter 2 minutter. Giv den 15 sekunder af gangen, hvis den skal have ekstra. Kagen hæver op over krusets kant men synker sammen igen når den kommer ud af ovnen. Den bliver fast, tung og brownie-agtig.

“Mug-cake” i to skåle istedet for “mugs” (krus)

På ingen tid breder der sig den skønneste chokoladekageduft sig i huset. 😀

Jeg valgte at putte grofthakket chokolade og mandler i, men det kan undværes. Jeg tænker at man kan lave utallige varianter af denne kage?

Det er, så vidt jeg ved, et amerikansk påhit. Kagen kaldes “mug-cakes” over-there. Mug betyder krus. 😉

Jeg tænker, at man kan lave en banankagevariant? En marmor-kage-variant? En yoghurt-version, med appelsinyoghurt f.eks.? Nam, nam!

En ny (kage)-verden åbner sig! 😀

Uha. Det er GODT at jeg har fundet en fedtfattigere version. Med tykmælk og snydesukker må det da også være begrænset hvor meget ulykke der kan være i sådan en LILLE bitte kage?? 😉

“Mug-cake” i to skåle istedet for “mugs” (krus)

P.S.: Der er temmelig meget kakao i, og det tager faktisk ret hurtigt sukkertrangen. Jeg spiste ikke engang ½ kage før mit chokoladebehov var dækket. O la la endnu mere fedtfattig, når man ikke spiser hele kagen 😉

Hm, hm. Jeg tænker at kagen ville smage endnu mere fantastisk med iskoldt flødeskum til eller måske en kugle god vanilleis? Ups, bevæger mig vist væk fra det fedtfattige spor??

P.P.S: Imorgen er det SØNDAG og fridag. Måske man skulle kaste sig ud i Leila Lindholms syndige chokoladebomber dér? Dette her var jo kun ligesom en lille bitte chokolade-narre-fristelse? 😉

6 Kommentarer

  1. Berith 18. august 2016 af 16:28- Svar

    Gad vide hvor mange kalorier der i ? Smager hammer godt

    • Gitte Hansen 18. august 2016 af 17:04- Svar

      Hej Berith
      Desværre kan jeg ikke hjælpe dig her. Vil gætte på 100 kalorier mindst?
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Jeanette 28. april 2016 af 14:35- Svar

    Hvad er snyde sukker ?

    • Gitte Hansen 29. april 2016 af 11:31- Svar

      Hej Jeanette

      Det kunne være Stevia eller Hermesetas 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

    • Berith 18. august 2016 af 16:28- Svar

      Stevia sukker

  3. Gitte Hansen 10. juni 2012 af 12:37- Svar

    Skylder vist lige at sige, at det IKKE er Leila Lindholm der er ophavet til denne opskrift, bare lige for at rydde enhver misforståelse af vejen. 😉
    Opskriften til disse hurtige kager har jeg set flere steder f.eks. her http://hwickmann.wordpress.com/2012/04/11/chokoladekage-pa-5-min/
    Prøv Google. Søg på : “chokoladekage 5 minutter” eller “mug-cake”

Læg en kommentar