Ferie! Åh hvor jeg nyder mit feriedriverliv….
Hvor tiden står stille og hvor al tid i verden ligger ubrugt hen og venter.
Mulighederne er mange, som et buffetbord med overflod, hvor man ikke kan vælge.
Alt det gode, alt det sjove, alle overspringshandlingerne, der pludselig bliver ophøjet til eneste – og vigtigste – punkter på dagens to-do.
En feriebuffettallerkenen der kan fyldes med alle yndlings-fritids-beskæftigelserne, uden at mæthedsgrænsen tilnærmelsesvis bliver nået.
Krimi, blogindlæg eller surferi efter ny mobil? Kagebag eller ekstra hvalpeklap? En strandtur? En skovtur? En god lang snak? Frit valg på alle hylder. Pludselig er der tid til det hele.
Timerne forsvinder med ingenting – men pyt.
Lang tid ved frokostbordet – måltider der trækker ud og spises langsommeligt og forskudt. Vi spiser når vi er sultne, ikke når uret siger vi skal. Madpakker forholder vi os ikke til, maden nydes frisk fra fad. Søvn der varer til vi er friske og en seng der først kalder, når vi har lyst til at gå i seng, ikke når vi bør. Middagslure ad libitum. Det plagsomme ur er pakket væk.
Vejret er sølle, men som dagene går, mister vejrudsigterne sin betydning. Vi har fri.
Vi kigger ud af vinduet og som ægte sømænd, forholder vi os til vejret på dagen. Spejder ud over havet – er der skum på toppene, er beslutningen enkel, så skal båden ikke ud.
Vi tager paraplyen med når det regner og bliver indendøre hvis det rusker. Vi jamrer ikke.
Byder dagen på ekstra vådt efterårsrusk, er det bare en kærkommen undskyldning for at bage endnu en portion bløde grovboller, forberede endnu en simreret eller planlægge næste kageprojekt.
Dårligsamvittighedsopgaver som at fjerne mos fra plænen og beskære og klippe ned, er skrinlagt for en stund. Den beskidte bil vasker sig selv, med hjælp fra naturens egen våde vaskehånd. Den indre dovendæmon frydes og jamrer ikke. Stængerne smækkes op. Der puttes endnu et stykke i brændeovnen og kroppen fyldes med glæde, varme og lækker ferie-ladhed.
Kallehunden læner sig tilbage og lader sig klø under maven, på det bløde yndlingssted.
Den nuttede hund er salig i blikket og hvis den kunne tale, ville den sige: “Åh hvor jeg nyder at være i centrum og at have mine yndlingsmennesker omkring mig døgnet rundt, helt uden triste hverdagsfarveller”.
En Kallehund der forvirret og forundret kigger på sine mennesker. Pludselig giver de jo efter for pibende plagerier og lader én komme på tur i skoven eller op på skødet, hver gang, man skulle få lyst? Hvad er der med de mennesker? De er jo helt som forandrede?
Kallehunden er i hundedrømmeland, for hver dag er der også én der sover til middag på sofaen og efterlader et perfekt lille smørklat-sovehul til en sød lille hund.
Tekoppen fyldes igen – igen – og endnu et blad vendes i den tykke krimi.
Påskeferie eller var det vinterferie? Vejrguderne er i tvivl og det kommer jeg pludselig også. Who cares. Vi gør ikke. Vi stornyder ferien og trækker feriedagene så langt vi kan.
Hverdagene venter forude, med skemalagte rytmer og rutiner, en hjerne under pres og en følelse af at skulle snyde sig til små glimt af feriefridags-overspring. En hverdag der lokker med hurtig intelligens og reflekteret klogskab, i skærende kontrast til feriedriverlivet – hvor krybdyr-hjernen har overtaget – og hvor kroppen dovendyr-agtigt bevæger sig i slowmotion og hallucinerer om et langsomt liv med solbadning på savannen.
Al tid i verden
Feriedriverliv med overskud til at give og spise påskeæg og til at give og få kærlighedsblomster fra blomsterhandleren. Tid til kys, kram og taknemmelighed.
God tid til nabosnakke over hækken – i ly for regn under paraply.
Ro til at lytte og spørge – uden fortvivlet hverdagsagtig skelen til uret. Hvad mon klokken er? Har vi tid?
God tid til at se alles ventende yndlingsprogrammer på net-tv, til at høre alles yndlingsplaylister. Musikdyst på musiksmag, hvor generationer kærligt musikudfordrer hinanden med genrer, stilarter og lydstyrke.
Man har tid til at lade ordene flyde frit, på skrift eller med lyd. Ord der pibler frit og hæmningsløst og ord der kommer som de vil, friske og velnærede fra en sjældent så veludhvilet hjerne.
Ro og tid til vandreture i mørket, hvor lyset skinner hyggeligt og varmt ud fra stuerne, som rækker det en hånd ud og byder én velkommen.
Tid, kærtegn, opmærksomhed og nærvær.
Ingen stress.
Ferieåndehuller er som små blomstrende oaser.
Åh hvor jeg nyder mit feriedriverliv.
Tak fordi du havde lyst til at læse med.
Rigtig god ferie til dig.
Jeg håber du nyder feriedriverlivet lige så meget som jeg <3
Mange hilsner Gitte
Hej Gitte.
Dejligt at besøge din nye blog! Nem at bruge. Jeg har også prøvet med light ost på gulerodskagen! Med samme resultat som dig! Men den blev da spist alligevel.
Mange påskehilsner fra Ann Marie.
Hej Gitte. Det lyder som skønne dage, og smukt formuleret.
Tillykke med bloggens nye udseende, den er virkelig blevet fin.
Fortsat god påske.
Mange hilsner Jette