Sommerferie efter alles hjerter

Sommerferie efter alles hjerter. Juhuu sommerferien er godt i gang.

Tiden hvor freden, roen, idyllen og lykkeglimtene sniger sig ind. Tid til nærvær med familie, vennebesøg, tid til at trække stikket, tid spontane ture ud i det blå, rejser, havearbejde eller malerprojekter af større eller mindre omfang.

Tid til at nyde, tid til at yde, bade, tage på tur i det grønne, lave og spise lækkert mad i det fri eller måske tage på restaurant?

Her hos os er ferien i fuld gang. Vi er top erfarne, efter 1 uge i godt i gang. Den første uge afsted og vi tilbragte de fleste dage i vores skønne sommerhus, hvor livet – og ferierne – giver sig selv. Hvilepulsen sænker sig pr. automatik, når vi indfinder os dér. Et skønt sted.Jeg nyder samværet med familien, men denne første ferieuge oplevede jeg som meget mere intens end normalt. Jeg stornød øjeblikkene, solen og feriefølelsen. Jeg følte at jeg havde min familie på lånt tid, og det havde jeg faktisk også, for nu er de alle fløjet fra “min” rede.

Min datter er flyttet hjemmefra og er så vild med sin nye lejlighed, at sommerhuset pludselig ikke trækker mere. Sådan skal det jo også gerne være, når man er 21 og både kan og vil livet selv. Jeg er SÅ glad for at hun er lykkelig i sit nye hjem.Min mand og søn har også forladt mig. De er rejst til Norge, for at vandre Hardangervidden tynd. De rejste tidligt i morges, med fuld oppakning. De får en fantastisk tur sammen – en oplevelse for livet! Jeg har stor respekt for deres valg og synes det er imponerende flot, at de orker at vandre 25 km om dagen med en 12 kg tung rygsæk. Seje fyre!

Jeg blev inviteret med, men takkede pænt nej. Utaknemmelige skarn! 😉  Jeg mangler simpelthen et så primitivt gen. Jeg vil gerne vide hvor jeg skal sove, hvor og om jeg kan komme i bad og nej, er heller ikke storfan af frysetørret mad. Gad godt være en vildmarkstype, men det er jeg bare slet ikke (men luksusdyr heller ikke. En ting midtimellem vistnok? 🙂Som du nok kan forstå, er det en noget anden sommerferie for os i år. Vi stikker lidt i alle retninger, flyver og flagrer og holder ikke de primære ferieuger sammen. Jamen hør nu, hvordan og hvorfor?

Tja – vi har taget valget, at vi holder ferie på den måde vi foretrækker det hver især. Det var vi alle afklarede med i teorien, men i praksis har det taget mig nogle uger at acceptere tanken, der strider imod alle følelser og fornuft. Måske det er kvindeurkraften og trangen til at holde sammen på flokken? Styr på tropperne? Familien i samlet flok? Alle mætte, glade og SAMMEN.Jeg har helt sluttet fred med ferien nu og kan faktisk se det ultrasmarte i det. Vi er lykkelige for det vi gør hver især. Jeg er typen der er meget mere “grounded” end min familie. Jeg behøver ikke rejse ud, for at finde lykken. Jeg kan snildt finde den dér hvor jeg er: i sommerhuset, i skoven, på terrassen, med krimien, igang med at beskære, male, grille eller bage en kage.

Jeg nærmer mig de 50 år – og endelig er jeg vist ved at have sluttet fred med at være den jeg er. Jeg elsker Italien, men min krop bukker for let under i varmen. Jeg elsker Norge, men synes lige pludselig at det ville være et ORK at beslutte hytte, placering, aktiviteter, udflugter, pakke og pakke ud til en familie på 4. Ikke afstressende tænkte jeg, ikke nødvendigvis ferie i min optik? Ikke lige min tanke, da ferien skulle planlægges i hvert fald?

Jeg elsker faktisk at rejse, skifte miljø og se noget nyt, men nogen gange er jeg kommet overstimulereret hjem fra vores ferier og har manglet roen. Den har jeg nu, selvom jeg har drønet rundt i haven hele dagen. Jeg stresser af, med at være igang med praktiske gøremål og nu, hvor jeg holder ferie alene, forsømmer jeg ingen eller intet ved at gøre det jeg har allermest lyst til.Jeg skal ikke tage hensyn. Jeg kan spise når jeg vil og hvad jeg vil og kan fint nøjes med en rugbrød, hvis jeg hellere vil fortsætte hvor jeg slap. Jeg kan gøre lige præcis det jeg har lyst til og gøre det når jeg vil og hvornår jeg vil.

Jeg forsømmer intet og vi er ikke 4 i familien der skal “forventningsafstemme” først. Vi har haft skønne ferier, men er ofte blevet ramt af vores forskelligheder. Min søn skal helst bruge en masse energi hver dag, for at han får en god ferie: vandre, fiske, jage, cykle. Han er en rigtig friluftsfyr og jeg har STOR respekt for ham og hans interesser (hvor har han mon fået dem fra? 😉

Min mand er eventyrlysten og er typen der læser alt om de steder vi besøger og helst vil se det hele. Han er også særligt vild med at flyve, køre på stejle skråninger eller vildt dybe tunneller. Han er typen der vil opleve og se alt det der er nævnt i “Turen går til”-bøger f.eks. Mere action-packed end mig altså. Min mand vil gerne planlægge og allerhelst gerne i måneder forud for turen. Min datter finder roen der hvor hun er og foretrækker at læse bøger i fred på terrassen, uden alt for mange familieorganiserede planer og jeg?

Jeg vil gerne se noget, men ikke for meget. Jeg har flyskræk og hader dybe tunneller og at køre på stejle skråninger. Jeg elsker derimod at handle lokalt og lave retter af lokaltindkøbte råvarer, og bage en kage måske?

Jeg vil helst ikke trækkes for meget rundt i manegen, når jeg har ferie. Bliver irritabel hvis jeg skal tage alt for mange hensyn og får knopper, hvis vi slavisk skal følge “Turen går til…” og se/opleve alle punkter på listen. Jeg er klart den spontane type og bliven næsten træt af ferien på forhånd, hvis vi skal booke og planlægge i alt for god tid. Hvem ved, hvad man har lyst til om 4 måneder, nej vel?

Der står vi så. 

Det er virkelig et luksus-problem, hvis det skal give anledning til problemer at holde ferie, men her i huset, har vi erkendt vores forskelligheder. Vi nyder, at vores børn er blevet så store nu, at vi kan splitte os op.

Far-datter, far-søn, mor-datter? Mor-søn……øh – jeg tror simpelthen ikke han gider holde ferie kun med mig? Min datter og jeg snakker om at tage til Berlin i efterårsferien. Måske. Hvis vi gider. Vi vil indlægge rigeligt med cafe-tid til afslapning, skobutikker, kultur, historie og gode læsestunder på hotellet. Ah – den ferie glæder jeg mig – også – til. 🙂

Min mand og søn tog afsted i morges og jeg har funderet over mine følelser omkring det. Føler jeg mig som offeret, der bliver efterladt hjemme med “aben” (=det beskidte tøj, beskidte hus/sommerhus, haver der trænger begge steder o.a.?) eller har jeg sluttet fred med, at vi er forskellige?

Ja – det har jeg og jeg har stornydt dagen! Jeg kunne læse kapitler i min krimi, når jeg havde lyst, f.eks. lige midt i aftensmaden? Jeg kunne spise sært mad, der tog ingen tid at lave. Ingen der i løbet af dagen spurgte mig: “Hvad skal vi spise? Hvornår skal vi spise?” Hvilken frihed! Det øjner jeg pludselig nu.Jeg er ferielykkelig og mine norges-vandrere er nået sikkert frem. Pyh – heldigvis. Så er jeg endnu gladere. Top-glad bliver jeg når de er retur igen, og vi bliver samlet som familie igen, opladet med god energi alle mand. Vi har suget feriedepoter til os, hvor vi nu har kunnet finde dem, hvad enten der skulle være i de norske fjelde eller hos fiskemanden i Fjellerup?

Jeg er taknemmelig og glad og fortsætter ferien i samme feriestil. Skinner solen, kører jeg i sommerhus, regner det bliver jeg nok hjemme. En sms fra min datter er lige tikket ind: “Mor, vil du med i sommerhus?” Ej jamen det vil jeg da min søde ven <3

På fredag kommer der søde mennesker på besøg og vi skal spise fisk og kage og grille og snakke og hygge os. Jeg har god tid, al tid i verden.

Jeg læser så meget jeg kan og er lige nu på min 3. feriekrimi og denne er den bedste indtil nu. Stefan Ahnhem: Atten grader minus. Knippelgod bog, og heldige dig, hvis du endnu ikke er begyndt, for der er nemlig 2 krimier i serieon forud for denne.  Din heldige kartoffel 🙂

En masse maling er indkøbt. Min mand var så sød at få styr på malingen, før han rejste. Det var flinkt gjort. “Værsgo Gitte – 10 liter maling. Vi ses om et par uger!” Han har forstået det, har han.   😉 NÅ men jeg elsker at male og skulle det komme til en byttehandel, vil jeg til enhver en tid foretrække malergerningen fremfor overlevelsesturen. 😉

NÅ men her til eftermiddag, gik jeg rundt i min singleagtige lykke-rus og følte mig top-lykkelig med grensaksen i min have. Jeg snuppede en pause og læste en nyhed på mobilen: “Det bedste du kan gøre for dit parforhold, er at rejse ud og være sammen i jeres ferie”.

Hm, hm. NÅ men ind tikkede en sms fra gemalen: “Vi er nået sikkert frem til Oslo”.

Godt så 🙂Jeg tror faktisk at vores forhold står stærkere efter denne sommerferie, hvor vi har prøvet at gå egne veje, for at finde ferielykken. Jeg glæder mig i hvert fald enormt til min mand (og søn) kommer hjem igen. Der er ikke noget med at vi har slidt hinanden op denne ferie og er småvrantne og irritable. Der bliver kæmpe gensynsglæde.

Det bliver skønt at se dem og blive samlet som flok igen. Kunne man så bare ønske sig 2 ugers ferie bagefter, til en totalt begivenhedsrig familieferie hvor alle har skyhøje forventninger, er glade, og er lykkelige sammen allesammen på samme tid? NOT!  😉

På Facebook postede jeg i dag denne statusopdatering. Tankerne, da jeg skrev den, inspirede mig til dagens blogindlæg. Måske du har lyst til at læse med?

To af mine yndlingsmennesker, mand og søn, er taget på en udfordrende vildmarkstur til det norske. Hardangervidden skal krydses med tunge rygsække fyldt med vabelplaster, Trangia, frysetørret mad og hjemmebagte boller. 
Målet er 130 km på 1 uge. Vildt. Seje gutter! Jeg jokede med at vandrerne næsten skulle vejes før og efter turen, men det faldt ikke i god jord. Retursvaret: “ok, men så vejer vi altså også dig før og efter din ferie?“ Øh nej tak siger mor, med udsigten til jordbærkager, grill og ferieis. ?
Amanda er flyttet hjemmefra og nyder livet i sin nye lækre lejlighed, så jeg nyder foreløbigt ferien på egen hånd, med havearbejde, krimi, lange gåture og skønne timer i sommerhus, med male- og terrasseprojekter.
Det er nu ikke så ringe at være ‘single’, det har sine privilegier: Høj musik fra firserkanalen, uden at nogen skruer ned, simpelt lækkert mad, uden tanke for om der vil være nok til 4 og en dagsorden og døgnrytme jeg helt selv er herre over. Som den glade studentertid?
Nej: Helt ærligt savner jeg da mine kære enormt, men synes det er fedt at de og vi alle vælger den ferieform vi hver især har lyst til, uden at skulle forventningsafstemme. Far og søn får helt sikkert en mindeværdig tur, for livet!
Håber og tror på at vi får den skønneste ferie alle mand ?
Kryds lige fingre for, sammen med mig, at norgesvandrerne klarer turen uden skader og brækkede lemmer <3

Hvordan har du det med ferie og hvordan finder I ferielykken hjemme i din familie monstro? Det gad jeg godt høre. Skriv gerne en kommentar herunder. Jeg vil ELSKE at læse dem 🙂