Fjeldhytten serverer: svinekoteletter, paprikasauce og majsrisotto

DSC_6459kopi

Her i Norge, på fjeldtoppen, prøver vi at slå regnvejrstunge dage ihjel. Vi prøver at holde fanen højt, selvom tågen ligger som et tykt tæppe over os og indeni (nogle af) os. Jeg er ramt af tågetungsind. Indrømmet. Mut, trist og stille. Akut efterårsdepri. Venter på solens stråler. Suk.

Her ser i fjeldhytten.

DSC_6466kopi

Normalt, når jeg har mutte stille dage plejer jeg at gå i køkkenet, og bage og kokkere. Der er sparsomt med køkkenudstyr heroppe, og kagebag er det ikke blevet til. I dag har vi købt smurte lefser (kolde pandekager med smør og sukker, en nationalspise heroppe), lidt chokolade (der kostede en million) Jeg var NØDT til hamstre sødt til at forsøde tågetilværelsen!

Siden vi ankom har jeg truet familien med, at NU begynder det at gå ned af bakke med madlavningen. Vi har en masse dåsemad med, færdig kartoffelsalat osv., pølser, vakuumfrikadeller osv. da ALT kød er vildt dyrt heroppe. Ikke unormalt at finde 500 gram fersk kød (svin, kylling, oksekød) til 100 kr. Det er DYRT når man har to sultne teenagere med, derfor har jeg adviseret om, at maden ikke bliver fantastisk heroppe.

Foreløbigt har vi dog fået cuvettesteg (medbragt hjemmefra) og i går fik vi store stegte koteletter med skaft. Altså foreløbigt går det da meget godt på menufronten. Ingen nedgang at spore foreløbigt. Af en eller anden grund er store svinekoteletter med skaft meget billige heroppe, hvis man altså køber dem dybfrosne.

1 kg for 50 kr. Det er ok! Sådan en pose snuppede vi. Ingen problem at lade koteletterne tø langsomt op i køleskab. Ferske koteletter koster det dobbelte, til den prisforskel tøer jeg gerne langsomt 😉

DSC_6428kopi

Ris var på forunderlig vis også billigt heroppe. 1 kg jasmin ris for 30 kr. Rigeligt til de sultne teenagemunde der skal mættes 😉

DSC_6439kopi

Planen var at lave risotto. Jeg havde et par løg med hjemmefra og en dåse majs. Det er NEMT at lave risotto!

Steg løg, tilsæt krydderi (gerne et par bouillonterninger hvis du har, jeg brugte noget medbragt grillkrydderi). Snit og svits løg. Tilsæt majs og tilsæt ris og herefter vand. Jeg brugte på slump metoden. ½ kg ris, og 1 liter vand. Låg på gryden og nu skal risottoen simre.

DSC_6436kopi

. Jeg fandt en karton med kyllingesauce med 4 breve i supermarkedet (kostede kun….35 kroner…) Det viste sig at være en rigtig lækker sauce af en færdigsauce at være. Ungerne var VILDE med den. Jeg foretrækker at lave min sauce selv, helst fra bunden, men her i fjeldhytten hersker de nemme løsninger. Det må godt være lidt primitivt, for det ER primitivt heroppe.

DSC_6441kopi

DSC_6454kopi

Jeg stegte koteletterne i smør og krydrede dem selvfølgelig godt. Det er gode store koteletter man kan få, så køb gerne de frosne hvis du overvejer en fjeldtur til Norge.

Ja som sagt, så er hytten her jo lidt sparsomt udstyret. I går vendte jeg pandekager med en ostehøvl og tja, i dag var jeg så nødt til at vende koteletterne med en…..pølsetang….Det var den faktisk meget god til 😉DSC_6443kopi Koteletterne blev stegt ca. 5minutter pr. side og blev derefter holdt lune i ovnen. (Der var kun plads til 3 på panden af gangen). DSC_6447kopi DSC_6451kopi

Så er der serveret på spiseborden med den fantastiske udsigt.

Bordskåner er der ikke i huset, men et grydelåg kan fint bruges. De kreative løsninger må i brug her 😉 
DSC_6448kopi
Dampende varm risotto. Nok til at mætte selv meget sultne teenagemunde!
DSC_6453kopiMør og saftig kotelet. Der var 5 store i posen. 10 kr pr stk. Måske vi kommer til at overleve på koteletter heroppe? 😉
DSC_6457kopiEn fornem middagstallerken, efter Norge-standard. Det bliver svært at holde niveauet oppe. I dag har vi fået dåsemad. Rensdyr-kødboller (kostede en formue, men den kuriositet skulle prøves)
DSC_6460kopiHer ser i udsigten fra hytten.

DSC_6467kopi

Sådan ser det ud når jeg kigger ud af vinduet lige nu. Udsigten er der ikke noget at udsætte på. Det lykkedes mig at få taget et billede i et kort sekund hvor der ikke var en drillende tågebanke. Vi har været i Norge en del gange før og har ikke været ude for så dårligt vejr. Måske fordi vi er rimeligt langt nordpå? (ved Sognefjorden) og måske fordi vi bor højt oppe på fjeldet? Tror det er skyer vi har om ørerne og ikke tåge.

Nå ikke mere piveri fra mig. Nu venter Chai-te og chokolade. Jeg trøstespiser heroppe javist men hytten er primitiv, så der er ingen badevægt. Pyyh! 😉

See you in the morning. Vejrudsigten bliver bedre og bedre som ugen går, lad os håbe mit humør går i samme retning.

God sommer til dig 🙂

Mange hilsner fra Fjeldhytten

Mere inspiration

Læg en kommentar