Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugter

Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugterHvis du følger bloggen trofast, vil du vide, at jeg er stor fan af retter hvor alt tilberedes i ét og samme fad. Retter hvor alle ingredienser får smag af hinanden og hvor grønt og kartofler steger i den gode stegesky fra det kød man tilbereder.

Hvis du f.eks. steger en culottesteg på toppen af kartoffelfad med rødløg og peberfrugt, får du den lækreste ret med det mest fortryllende tilbehør. Kartoflerne bliver SÅ lækre og de bagte rødløg/peberfrugt ligeså. Spring du roligt – også – på denne opskrift.Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugterDen opskrift du skal høre om i dag er lavet efter samme princip: En sprød flæskesteg stegt på toppen af et fad kartofler og rodfrugter. En genial servering hvor både steg og kartofler/rodfrugter bliver SÅ sprøde og får den lækreste stegte smag.

Fælles for disse “alt-i-et-fad” er også, at retterne både er nemme at forberede og også nemme at vaske op efter. Èt fad er der jo kun. 🙂Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugterDet er en rigtig nem ret, og forberedelserne tager ingen tid. Du skal dog være lidt “over” retten undervejs, for kartofler og rodfrugter skal jo vendes en del gange, så alle flader bliver dækket af den lækre stegesky. Hvis du kan finde en flæskesteg der ikke er alt for fed, er det bedst, og sundest. Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugterJamen hvordan laver man den så, den lækre og nemme ret? Tjo kig da bare med her nedenfor – du får opskriften lige her:

Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugter
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugter
Forfatter:
: Familiens favoritter
: Slow food - simremad
Portioner: 8-10 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 flæskesteg á ca. 1½-2 kilo
  • 2 kg kartofler (gerne de små hurtige med skræl - de er vaskede og klar til brug)
  • 1 kg blandede rodfrugter (rødbeder, gulerødder, pastinak. Kan nogle gange købes i en "sampak"-pose)
  • Salt/peber og tørret timian (timian kan udelades)
  • Tilbehør: Creme fraiche-dressing rørt op af ½ liter creme fraiche, ½ tsk akaciehonning, 1 tsk tørret timian, salt og peber.
Sådan gør du:
  1. Kartofler vaskes og skrælles evt.. Rodfrugter vaskes og skrælles og både kartofler og rodfrugter fordeles i et stort ildfast fad. Stegen saltes godt på alle sider og placeres ned midt i kartoffelfadet. Den mases godt på plads.
  2. Brug gerne et fad af støbejern eller af aluminum, så kartofler/rodfrugter og steg sprødsteger under bunden også.
  3. Krydr kartofler og rodfrugter godt med salt/peber og evt. tørret timian
  4. Sæt fadet i en 175 grader varm ovn (varmluft og steg stegen ca. 1½-2 timer eller til kartofler/rodfrugter er sprøde på alle sider og stegen har nået en kernetemperatur på 65 grader.
  5. Vend kartofler/rodfrugter mange gange undervejs, så de bliver dækket med stegesky på alle sider
  6. Brug ovnens øverste grillelement, de sidste minutter, for at få sprøde flæskesvær. Skru temperaturen op til 225 grader varmluft og hold øje imens sværen bobler op. Bare få minutter uden opsyn, kan skabe stor ravage.
  7. Skær stegen og servér retten straks. Servér gerne creme fraiche-dressing til.

Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugterMåske lyder det lidt snirklet og besværligt? Tror mig, det er det slet ikke. Det er den nemmeste ret. Stegen bliver super mør og saftig og jeg tænker at det kan være p.g.a. fugten fra kartofler og rodfrugter? Det har stegen i hvert fald godt af. Det bliver SÅ lækker en steg!

Tilberedningstiden er kun anvisende. Jeg har skrevet 1½-2 timer, hvilket er ret lang tid til en flæskesteg. Ovnen skal åbnes en del gange undervejs for at vende kartofler, så noget varme vil forsvinde ud. Derfor skal ekstra tilberedningstid påregnes. Stegen skal have kernetemperatur på 65 grader, brug bare det som rettesnor.  Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugter
Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugterHvis du synes tilberedningsprocessen lyder besværlig, så kig med på billederne her. Det er legende let:

Sådan så stegen ud, da kartoflerne blev vendt første gang. Rod så godt op i fadet, som du kan komme til. Stegeskyen vil nu fordele sig godt.
Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugter Flæskestegen blev en total succes og flæskesværen også. Knasende og luftig, helt perfekt faktisk. Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugter

Det var en nem servering. Alt-i-ét-fad med creme fraiche dressing til. Det smagte SKØNT! Bagte rodfrugter er et hit, især om efteråret/vinteren og det er bare med at bruge årstidens grønt, så meget som vi kan komme til.

“Flæskesteg på toppen” endte som en af familiens helt store favoritter, næsten på linje med “Cuvettesteg på toppen

Prøv opskriften og se om du også bliver fan af alt-i-et-fad- med en steg stegt på toppen. Så smart og lækkert 🙂

Rigtig god fornøjelse med retten. Måske en ide til weekendens servering? 🙂
Flæskesteg med lækre ovnstegte kartofler og bagte rodfrugter

Mere inspiration

Læg en kommentar