Flæskesteg. Uhm en saftig langtidsstegt flæskesteg i stegeso. Sådan en lækker steg skal du høre om i dag 🙂Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskrift

Jeg har længe tænkt på at afprøve udfordringen med en flæskesteg i stegesoen.

Vil det kunne lade sig gøre at få en mør saftig steg MED sprøde svær på toppen, selvom stegen bliver stegt under låg?

JA! Det er det korte svar, det kunne sagtens lade sig gøre. I dag skal du høre om flæskesteg stegt i min Römertopf stegeso.

Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskriftDet er nemt at tilberede mad i en stegesoen. Ovnen klarer alt arbejdet, imens du har tid til at passe andre gøremål. Du kan slappe af, tage en tur i skoven, læse bog eller spille et spil med din familie måske?

En langtidssstegt flæskesteg bliver ekstra mør, saftig og lækker, så sådan én skal du da næsten prøve at lave

Min flæskesteg var ret lille, så jeg kunne nøjes med kort stegetid, men tilbered gerne din flæskesteg over flere timer. Gerne 4-5 timer. Du får anvisninger i opskriften nedenfor.

Prøv en langtidsstegt flæskesteg. Det vil du ikke fortryde 🙂

Jeg puttede laurbær i dagens flæskesteg. Hvordan det eksperiment gik, kan du læse om nedenfor. 🙂
Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskrift
Det er rigtigt nemt at tilberede en flæskesteg i stegeso og du får opskriften lige her:

Langtidsstegt flæskesteg i stegeso – få den nemme opskrift her

Flæskesteg med laurbær i Römertopf
Mør og lækker flæskesteg med laurbær stegt i Römertopf
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 2 timer 30 minutter
Samlet tid: 2 timer 40 minutter
Ret: Flæskesteg med laurbær i Römertopf
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 flæskesteg á ca. 1½-2 kg ribbensteg eller svinekam kan også bruges
  • Tørrede laurbærblade kan udelades
  • Salt
  • Kartofler til at lægge i bunden af stegesoen
  • Salt
  • Ca, 1 liter koldt vand 1-1½ liter

Sådan gør du

  • Lad din stegeso stå i blød i vand i minimum ½ time. Fyld begge halvdele med vand og sænk den ene del ned oveni den anden.
  • Rids flæskestegen og gnid med salt.
  • Stop laurbærblade i rillerne.
  • Læg nogle store rå kartofler i bunden, det løfter stegen fri af vandet.
  • Hæld det kolde vand ved, og kun lige i en mængde, så stegen kommer fri af vandet. Læg låg på Römertopfen. Sørg for, at det slutter godt tæt.
  • Tilbered stegen 2 timer v. 175 grader varmluft (afhængig af hvor stor din steg er). Du kan også stege i 3 timer v. 150 grader varmluft eller 4 timer v. 125 grader varmluft. Gå efter en kernetemperatur på 65 grader.
    Flæskesteg med laurbær i Römertopf
  • Når stegen har stegt 2 timer, tager du låget af og tilbereder yderligere ½ time v. 175 grader varmluft (fjern laurbærbladene inden). Stegen skal ca. have en kernetemperatur på 65 grader
  • De sidste 5 minutter fik stegen grill fra oven i 5 minutter, så sværen kunne boble op. Fyr godt op for ovntemperaturen her hold godt øje med stegen. Der er kun få minutter fra sprød til brændt, når du bruger ovn-grill.
    Flæskesteg med laurbær i Römertopf
  • Hæld stegeskyen fra og lav saucen imens flæskesværene bliver sprøde. Smag saucen til med rødkålssaft og salt. 

Noter

Tilberedningstiden afhænger meget af hvor stor din flæskesteg er. Gå efter en kernetemperatur på max. 65-68 grader. Hvis temperaturen kommer over 70 grader synes jeg godt stegen kan blive for tør
Du kan med fordel tilberede stegen over flere timer: 3 timer v. 150 grader varmluft eller 4 timer v. 125 grader varmluft, eller 5 timer v. 100 grader varmluft. Gå efter en kernetemperatur på 65 grader.
Har I rester til dagen efter, så lav evt. flæskestegssandwich
Når du bruger laurbær i flæskestegen, får den en mere krydret smag. Laurbær kan sagtens udelades
Flæskestegen kan også sagtens laves i et almindeligt stegefad - gerne tildækket. Kan også tilberedes i støbejernsgryde i ovnen.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Svinekam med sprøde svær langtidsstegt i Römertopf – en mør og saftig steg. Du kan også bruge ribbensteg eller svinekam.

Man må sige at jeg vovede pelsen og satte livet på spil i min familie. Laurbær i flæskestegen og hvad med de sprøde svær? Hvor dristigt!

Jeg vovede pelsen…..Overlevede jeg mon familiens angreb? Læs mere nedenfor. 😉Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskrift

Jeg funderede lidt over hvordan der skulle blive sky nok at lave sauce af.

Jeg plejer jo at hælde godt med vand i flæskestegens stegefad og så hælde stegeskyen fra til sovs undervejs.

Hvis jeg hældte den samme mængde vand i som jeg plejer, ville stegen jo svømme i vand? Rømertopfen har jo en mindre overflade og stegen ville nærmest blive kogt?

Jeg fik en ide. Jeg lagde kartofler i bunden af fadet og hældte vandet ved. Det fik løftet stegen fri fra vandet.

Det var et smart tip, der hermed er givet videre til dig. Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskrift Sådan så stegen ud da den havde stegt 2 timer. Nu var den klar til at blive stegt færdig uden låg.

Jeg fjernede laurbærbladene inden og hældte stegeskyen fra.  Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskrift De sidste minutter fyres der godt op for grillen og se nu sværen boble op. Hold øje med flæskestegen hvert minut hér.

Lige pludselig er flæskesværen KUL hvis du ikke er opmærksom! Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskrift

Imens stegen stegte færdig jævnede jeg flæskestegssovsen og smagte den til med rødkålssaft og salt.

Hm, hm. Jeg blev noget bekymret her. Smagen er lidt anderledes, end almindelig flæskestegssovs p.g.a. laurbærbladene. En mere “voksen”-krydret smag?

Mør og lækker langtidsstegt flæskesteg med kartofler, brun sovs og rødkål – en lækker menu

Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskriftMin mand elskede den, men mine børn (der er LANGT mere konservative) var lidt skeptiske.

De spiste nu alligevel en grydefuld sauce, så mon ikke vi kan sige at den blev godkendt? Undervejs kom små ytringer undervejs som “Man må altså ALDRIG lave om på en flæskestegsovs!” 🙂

Suk. Det er ikke nemt at eksperimentere med den familie! 😉

Men sværene på flæskestegen, der også er enhver madmors “eksamen”, bestod med glans. De blev knasende sprøde! 🙂

Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskriftJeg skar pæne skiver flæskesteg.Tynde skiver. Fin mør var stegen. Den smagte skønt og stegesoen præsterede igen at holde fint på fugten.
Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskrift

Vi spiste flæskestegen med “hele svineriet” til 😉 Rødkål, salte chips og brun sovs. En sand julemiddag. 😉

P.S.: De kartofler der blev stegt under flæskestegen smagte rigtigt godt, stop gerne lidt flere under, så der er smagsprøver til flere.

Tør du kaste dig ud i flæskestegsprojektet og tør du vove pelsen og stoppe laurbær i stegen? Hvo intet vover, intet vinder.

Er du til nytænkning når der kommer til flæskesteg, så kig med her 🙂
Flæskesteg langtidsstegt i stegeso opskrift