Flæskestegssandwich med rødkål og barbecuefritter

I weekenden spiste vi den LÆKRESTE flæskesteg med sprød svær og hele svineriet 

Øj manner den var lækker! Saftig, sprød og velsmagende.

Helt perfekt og kæmpestor! Så kæmpestor at der var rigeligt til flæskestegssandwich dagen efter OG biksemad dagen efter igen. Lækkert! Sovs var der også rigeligt af, så den havde vi også glæde af flere dage i træk. ELSKER når lækkert søndagsmad trækkes og strækkes helt ind i de travle arbejds-hverdage. 🙂

Sådan så vores flæskestegssandwich ud.

Bollerne havde jeg bagt om søndagen. En færdigblanding fra Lidl godt peppet op tykmælk og ekstra mel.

Hvis man putter dobbelt mængde væske i en sådan en færdigblanding, og supplerer med ekstra mel, har man pludselig hurtigt dej til 20 boller og 1 franskbrød. Ja hvorfor egentlig bruge en færdigblanding? Tja. det er hurtigere. Dejen røres hurtigt sammen i røremaskinen og der er tilsat tørgær, så du skal ikke have fingrene i før bollerne skal trilles. Det er faktisk nogle fine færdigblandinger man kan købe i Lidl for 8 kroner.

 

Måske kunne det også være genvejen til hurtige burgerboller en travl hverdags-dag? Du vil kunne have færdigbagte burgerboller på 1 time incl. bagetid (hvis du altså lader hævningen foregå i ovnen på 50 grader 2 gange 15 minutter). Bare lige et tip, hvis det skal gå lidt hurtigt. Det skal det jo som regel til hverdag. Kvaliteten er faktisk fin, kompromisserne til trods 🙂

Bollerne du får er KLASSER bedre end de færdige tørre “pap”-burgerboller man kan købe i supermarkedet. Dem køber jeg ALDRIG! Der er jeg kontrær. Hvis der ikke er en ordentlig bolle til burgeren vil jeg hellere undvære. Basta! Hovedparten af min familie har det heldigvis på samme måde (teenagesønnen foretrækker dog “papbrødet”

Altså opskriften på flæskestegssandwichen er simpel. Den kolde flæskesteg skæres i skiver

Der åbnes et glas rødkål. Wow. Nogen ville lave rødkålen selv. Det får jeg ikke gjort, selvom en hjemmelavet nok ville smage bedre.

Bollerne flækkes og der lægges rødkål i bunden, flæskesteg i midten, et drys salt og et par spsk. rødkål på toppen. “Låget” på, og så har du en frikadellesandwich. Har du bagt bollerne dagen før kan du lune dem i ovnen 10 minutter på 100 grader (hvis du vil have sprøde boller) eller 2 minutter i mikrobølgeovn (hvis du vil have store varme bløde boller).

Der kunne være to fine skiver flæskesteg pr. burgerbolle. Herrerne i huset kunne spise to burgere hver. Forstå det hvem der kan? Bare en enkelt af disse burgerboller fylder komplet min mavesæk ud, så én er nok til mig. 🙂

Vi købte en pose barbecue-pommesfrites som vi lavede til burgerne. Strengt taget var det ikke nødvendigt, men de forsvandt som dug for solen. Godt alligevel med lidt smag og krydderi til den lidt ferske burgere.

Det er altså et godt tip at få brugt sin rest steg til at lave en burger. Måske du også har prøvet at stå med en rest steg og bare lavet biksemad i mangel på gode ideer? ? Det er næsten ærgerligt. Nu er det snart juleaften, og det betyder jo så at du måske vil få en rest flæskesteg til overs? Hvis du ikke vil/orker/gider  lave burgere i juledagene, kan flæskestegs-kødet fint fryses .

Prøv at bruge kødet til en burger. De bliver fortrinlige!:-)

Jeg er sikker på din familie vil give dig ret. Min gør :-)’

God fornøjelse!

Mere inspiration

Læg en kommentar