Flødekartofler med bacon – de lækreste flødestuvede kartofler

  • Flødekartofler med bacon - lækre flødestuvede kartofler

Er du også vild med flødekartofler? Vild, som i helt vild?

Det er jeg og resten af min familie. De smager jo skønt, men desværre går det ikke at spise dem for tit jo, for de er jo vældigt kalorietunge. Jeg har lavet flødekartofler på utallige måder og også eksperimenteret med mere kalorielette versioner.

De smager også godt, men altså den ægte fuldfede piskefløde-version er nu altså den bedste, må jeg indrømme, med hånden på hjertet.Flødekartofler med bacon - lækre flødestuvede kartoflerOg ved du hvad? Nu kommer der en endnu mere syndig version.

Jeg er ked af at sige det, men flødekartofler bliver ENDNU bedre, hvis du tilsætter bacon. Ja måske det ikke kommer som den store overraskelse for dig, for næsten alt, bliver jo bedre, hvis man tilsætter bacon. Det er vist ikke nogen hemmelighed, men halløj for nogle lækre kartofler altså! 🙂

Jeg lavede kartoflerne i mit Scanpan-støbejernsfad, der også kan bruges på komfuret. Smart! Her svitsede jeg bacon, løg og hvidløg på bradepanden, tilsatte kartofler og vendte fløde i. Lutter gode sager! Det var en god ide at svitse løg og bacon sammen først, for de gav den fineste smag til kartoflerne.Flødekartofler med bacon - lækre flødestuvede kartoflerHar du ikke en Scanpan der kan bruges på komfuret, så svits bare på en almindelig pande, før du tilsætter løg/baconblandingen til et ildfast fad – eller hvad du nu ellers vil lave dine flødekartofler i.  Flødekartofler med bacon - lækre flødestuvede kartoflerOpskriften skal du da ikke vente længere på, du får den lige her:

Flødekartofler med bacon - de lækreste flødestuvede kartofler
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Flødekartofler med bacon - de lækreste flødestuvede kartofler
Forfatter:
: Familiens favoritter
: Slow food - simremad
Portioner: 8 pers.
Det skal du bruge:
  • 2 kilo kartofler
  • 3 løg i tern
  • 4-5 fed hvidløg
  • ½ liter fløde
  • 2½ dl mælk
  • 1 pk. bacontern
  • Salt/peber
  • Evt. revet ost
Sådan gør du:
  1. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver
  2. Svits bacon, løg og hvidløg sammen på en pande
  3. Bland kartoflerne med bacon, løg og hvidløg.
  4. Tilsæt rigeligt salt og peber
  5. Tilsæt evt. revet ost
  6. Hæld fløden over. Skyl kartonen med mælk og tilsæt også det.
  7. Tildæk fadet godt med stanniol og sæt det nederst i ovnen. Bag kartoflerne i minimum 1½ time v. 175 grader varmluft. Kartoflerne kan også laves i stegeso

Flødekartofler med bacon - lækre flødestuvede kartoflerVi spiste de lækre flødekartofler til en portion Verdens Bedste Frikadeller og det var bare en helt perfekt servering. Der skal selvfølgelig også lidt grønt til, for ellers kan det blive en ret tung servering.

Vi lavede et kæmpe fad frikadeller, for vi er helt vilde med, når der er mad nok til to dage. Vi var 3 omkring middagsbordet og jeg tror nok lige, at der var frikadeller nok 🙂Flødekartofler med bacon - lækre flødestuvede kartoflerDet var altså bare nogle mega-lækre flødekartofler og måske det var bacon-smagen eller også var det “sammen-svitsningen” først, der gav den fineste smag? Kartoflerne var en succes og strøg direkte ind på listen over Familie-favoritter. Uhm – en succes 🙂Flødekartofler med bacon - lækre flødestuvede kartoflerSpring du roligt på kartoflerne, hvis I også er vilde med flødekartofler hjemme i din familie. Disse skal nok også blive et hit.

Vi droppede den revne ost, fordi vi synes at retten var overdådig nok, men jeg er sikker på at et lag revet ost ville have været et ekstra plus, så tilsæt det gerne, hvis du synes 🙂
Flødekartofler med bacon - lækre flødestuvede kartoflerFlødekartoflerne vil smage fint til ethvert buffetbord og de kan fint laves i forvejen. Fadet skal blot være helt tildækket, da kartoffelskiverne ellers vil blive brune.

Kartoflerne vil også være et hit til et fødselsdagsbørnebord tænker jeg? Børn vil elske retten – men voksne også. Alle vil jeg tro 🙂

Rigtig god fornøjelse med retten 🙂

Jeg håber du har haft en god weekend? Det har jeg. Den skønneste faktisk 🙂

Hvis du følger med på Facebook, vil du vide, at jeg har været i sommerhus, slappet af, gået ture, læst krimi, bagt kage, sovet længe, nydt samværet med mine kære. En skøn weekend <3

Skønt med miniferier i sommerhus i weekenderne. Det er næsten en lillebitte smule som en rigtig ferie? Jeg kommer lynhurtigt langt ned i gear. Fedt! Jeg stornyder det og glæder mig allerede til vi skal i sommerhus igen. 🙂

Tak til alle jer der har bidraget med søde kommentarer på bloggen og på Facebook denne weekend – det er herligt, som I har lyst til at være med. Flere spurgte i dag hvilken bog jeg var igang med lige nu og det affødte en lang, spændende tråd på Facebook hvor flere havde lyst til at tippe om gode bøger de var igang med lige nu. Læs med her hvis du savner god læseinspiration – jeg fik da selv straks lige reserveret 3-4 nye bøger på biblioteket. Fedt!

Tusind tak for inspirationen og fordi I havde lyst til at bidrage. Hvor er I altså bare en herlig flok at have med her. I gør dette sted til et rigtigt rart sted at være. Tusind tak <3

 

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Bente Poulsen 10. februar 2018 af 15:07 - Svar

    Hej Gitte
    Skal have gæster i morgen, og nu skal denne lækre opskrift prøves. Jeg har valgt de skal have en Cuvette til, og nu er jeg i tvivl om hvor lang tid den skal med i ovnen på de 175 gradet, den skal være rosa, absolut IKKE rød og fyldt med blod 😀
    Jeg tænker at jeg vil brune Cuvetten på panden inden jeg kommer den i ovnen
    Hilsen Bente

    • Gitte Hansen 12. februar 2018 af 11:24 - Svar

      Hej Bente
      Beklager, jeg ikke har fået svaret dig, men jeg er syg med influenza og har ikke et vågent øje på bloggen disse dage.
      Det bedste du kan gøre er at bruge stegetermometer og så gå efter at ramme en temperatur på omkring 58-60 grader (uden at du må hænge mig helt op på det)
      Håber maden smagte dig og dine gæster 🙂
      Med venlig hilsen
      Gitte

  2. Sandra 15. januar 2018 af 09:06 - Svar

    Er der noget mad i ikke putter bacon i? Har aldrig læst nogen bruge så meget bacon som jer. Der er jo bacon i alt jeres mad

    • Gitte Hansen 15. januar 2018 af 20:48 - Svar

      Hej Sandra
      Tak for din hilsen. Der er nu kun mig her på bloggen, så du behøver ikke skrive i flertal. 🙂
      Du er da vist i et lidt dårligt mandagshumør? Mystisk at du går ind i en opskrift, der handler om bacon, for at kommentere på at der bruges bacon i opskriften. Var det ikke nemmere bare at scrolle forbi opskrifter med bacon? Det ville jeg da synes.
      Du finder en masse opskrifter på bloggen og hvis du spørger mig, synes jeg faktisk at der er bacon i alt for få af retterne 🙂
      Mange hilsner
      Gitte – totalt-fan-af-bacon 🙂

Læg en kommentar