Fortryllende sensommersol, sommerhuslykke og brombærjubel

En skøn weekend er slut. Septembers første weekend bød på den sommer vi aldrig fik. Sommerens sidste krampetrækninger? Som om vejrguderne på falderebet fik lidt ondt af os: “så lidt sommersol kunne de stakler vist alligevel ikke nøjes med. De må vist hellere have en ekstra portion?”.

Vi suger solen til os, som små hungrende udtørrede svampe, der venter på at få fyldt depoterne op. Ud, ud, ud. Skriger kroppen, når solen skinner.Min weekend var lidt amputeret, efter lørdagsvagt på biblioteket, men vi ilede i sommerhus efter fyraften og er der noget der kan kickstarte en weekendfølelse, så er det en tur i sommerhus. På bare 1 time – er man omstillet, nulstillet og i en helt anden verden. ½ dag i sommerhus, føles næsten som et par hele feriedage. Ja, det passer altså 🙂

At skifte miljø gør, at man skifter fokus og lynhurtigt kaster arbejdsstøvet af sig. De gode oplevelser, der er ophobet i sommerhuset, mindes kroppen og en følelse af velvære breder sig straks. Det kan anbefales. Har du ikke et sommerhus eller et andet fristed at drage i eksil i, så kan en skovtur, en strandtur, besøg hos dine kære eller en tur på café anbefales. I går, straks efter vi ankom, skinnede solen så fantastisk, at vi blev fristet til at køre en tur ud i det blå. Vi endte på Café Kajkanten i Bønnerup, hvor vi i timevis nød den lækre mad og de smukke omgivelser. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi blev ramt af akut sommerferiestemning og lykkefølelse i kroppen. Jeg har skrevet om vores besøg på den gode café her, hvis du har lyst til at læse med? Sikke en skøn lørdag. Søndagen startede vi i sommerhuset med morgenmad på den lille terrasse. I sidste weekend beskar vi store træer på grunden og det har givet solen meget bedre mulighed for at trænge ned til os. Træerne ser noget afpillede ud nu, ja kønt er det ikke, men til gengæld er der meget mere lys og luft på grunden nu. Skovstemningen er væk – piv – men solen kan få magt og træerne skal nok skyde igen.Trækyndige mennesker fortæller os, at vi nok skulle have beskåret egetræerne endnu kraftigere. Vi nænnede det ikke, men det gør vi måske næste gang vi skal beskære? Måske det ikke ridser os så meget i sjælen næste gang motorsaven skal sættes i gang? Uh – det er slemt og man føler sig næsten som en bøddel.

I dag dovnede jeg den totalt på terrassen. Sad stille med morgenkaffen i timevis. Hvor er det sjældent jeg gør det! Hverdagslivets effektivitet og vandrette tempo, giver sjældent mulighed for stille eftertænksomhed. Tænk at sidde så stille så længe, at man næsten får lyst til en ekstra morgenlur? “Det skal arbejdes væk” ville min aktive murerfar sige og ja indrømmet, en lad, doven stemning i kroppen er ikke motiverende for fortagsomhed. “Lediggang er roden til alt ondt” siger man også. Jeg nød nu et par timer i zombie-modus, det er sundt tror jeg og jeg kan anbefale dig at snuppe sådan et åndehul med udvidede tænkepauser.Hvis der er noget der kan rykke én op fra stolen, så er det en ivrigt hoppende lille Kalle-fyr, altid klar til dagens gåtur. Vi gik en tur i skoven og nu bliver jeg lalle-glad igen. Lige ved siden af sommerhuset ligger der nemlig en kæmpestor fredet plantage, som både to- og firbenede mennesker elsker at boltre sig i. Forestil dig at gå her – i skovens dybe stille ro.

Ikke en lyd, andet end summende insekter, skræppende fugle og en lavtbrummende plæneklipper i det fjerne. Duftene er så skønne, af harpiks og gran, og træerne giver læ for vinden, så solen rigtigt kan få magt. Man sveder under jakken og må slænge den over skulderen.. Kalle nyder at snuse til alle de gode dyrdufte. Der ligger ekskrementer fra harer, pindsvin og fasaner og er man heldig, kan man få øje på de hoppende harer eller de stolte fasaner, der spankulerer majestætisk, som ejer de hele verden.

Der er gravhøje med gamle egetræer i plantagen, helt uberørt natur og ikke et menneske at se. Vores sommerhus ligger et øde sted, der er ingen leben eller hurlumhej, hoppepuder, campingpladser eller isbutikker med lange køer i nærheden. Fedt! Det passer os helt perfekt. Det er netop roen vi søger. Jo mere øde, jo bedre. Lige som vi foretrækker det. Vi har rigeligt i storbyens hurlumhej til hverdag. Når der er ro, genfinder vi hurtigere roen kroppen. I plantagen kan man finde både hindbærbuske og brombærkrat og der bliver stoppet op mange gange, for lige at snuppe endnu en sød smagsprøve. Vildt nok, at de er så proppet med bær, de planter? Man skulle tro, at vi var de eneste der interesserede os for de sommersøde bær? Som paradisets uberørte have. Et naturens-tag-selv-bord.Brombær havde jeg ellers forsvoret aldrig at ville nærme mig. På sommerhusgrunden har jeg slidt skinneben og hænder til blods flere gange i genstridige brombærkrat. Jeg hader de forbistrede planter, med de lange stikkende fangarme! Hader, hader, hader – altså lige bortset fra, når det er september og planterne kaster søde, modne brombær af sig. Så har jeg glemt de onde tider.

De brombærplanterne er jo egentlig ganske ok og de stikkende fangarme bare en lille forhindring? Et spørgsmål om handsker, og langærmede trøjer? Ja hvor svært kan det være? 😉  Jeg tog en skål med, på gåturen og fik fyldt den lidt. Desværre er der skovmyrer i skovbunden, så brombærrene må plukkes imens man hopper og ryster sine krible-krablende underben. Åh altså, denne vilde, utæmmelige, genstridige natur – spiller den med eller mod os? Kalle nyder gåturene og det gør vi tobenede også. Skovens grønne frodighed og en himmel der står som en stærk blå kontrast, når ellers solen skinner. Åh hvilken skøn sensommerlykke <3Smukke blomster. Humlebier. Gode dufte. Sommerbriser med et strejf af en bidsk efterårsvind, når solen går bag et træ. Et for-varsel om en kold tid der venter.
Vi lever i nuet og nyder sensommerens farveflor, som var det den ægte vare. Sommerens farveflor. Vi lader som om, at der endnu er mange måneder tilbage til vejret vender igen. På så smukke sensommerdage, som vi har haft denne weekend, får man følelsen af, at sommeren er ubesejrelig – og at den ikke lader sig kue og nedkæmpe denne gang. At den vil vare evigt.

Men vi ved det godt. Vi lever på lånt tid, men suger glad og gerne solens sidste stråler ud – fylder lagrene og forrådskamrene alt det vi kan. Vi gemmer til dårligere tider og det er vi danskere heldigvis rigtigt gode til. Vi gemmer på sol-energi og sol-vitaminer og vi har meget plads, på  vores tomme lagre. Sommerblomsterne skyder også frodigt endnu og de er for mig det allerbedste bevis på, at vi mennesker også skal folde os ud, lige så længe vi kan. Leve i nuet – gribe dagen og opføre os som om sommeren – og livet – varer evigt. Livslang lykke. Glade farver. Varmen der trænger ind.  Endnu en weekend med sommerhuslykke. Heldige mig. Tænk en langsommelig morgen og en søndagsstille skovtursvandring kan gøre én så glad og varm og hjertet og melankolsk på samme tid? Søndags-zen af allerbedste slags <3Jeg kom hjem til sommerhuset med en skål nyhøstede brombær og kagefantasierne begyndte straks at spille søde melodier i mit sind. Uhm – brombærtærter  eller hvad med den særligt syndige version med marcipan ? Hvad med en bedstefars skæg-kage i brombær-version? Jaaa – sådan en søndagskage blev det og hvilken én. En overdådigt skøn kage med sprød marengstop – helt perfekt og en totalt succes.
Jeg sad på sommerhus-terrassen og nød en kop kaffe og et stykke yndlingskage. De søde naboer summede rundt i deres haver og jeg spurgte over hækken, om der var nogen der var kage-lækkersultne. Det var der! Pludselig var vi 6-8 naboer forsamlet til spontan eftermiddagskaffe med nybagt brombær-kage med marengs. Wow – hvor kagen blev rost til skyerne og opskriften finder du lige her

Dagen endte lige så sødmefuldt som den startede. Med glædesbobler i kroppen og en rar tilbagelænet stemning, i selskab med gode, søde naboer.  “Jeg burde….” blev pakket væk for en stund. Det effektive og vandrette tempo sat på pause. Sikke en skøn søndag. Håber du havde lyst til at dele den med mig?

Jeg håber din sensommersøndag har været lige så god og sødmefuld?

Glade og sensommerlige hilsner til dig fra Gitte 

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Lotte Kristiansen 4. september 2017 af 20:18- Svar

    Hej😀😀. Nyder så meget dine sommerhusfortællinger da jeg også elsker Fjellerup ☀️☀️☀️☀️. Lige nu undersøger jeg dine forslag til dessert/ kage som er nem, uden gluten, nødder og chokolade👍👍. God aften👍. Hilsen Lotte🌸🌸

    • Gitte Hansen 4. september 2017 af 22:02- Svar

      Hej Lotte
      Skønt! Så dejligt at du har lyst til at læse med. Det glæder mig.:-)
      Håber det lykkedes for dig at finde en kage/dessert? Jeg har jo ikke tonsvis af opskrifter til lige netop den målruppe, men måske? Kunne en roulade være en ide måske? Det håber jeg. 🙂
      Tak for din fine hilsen, søde du. Skønt med sådan et skulderklap fra dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Martha Bach 3. september 2017 af 23:34- Svar

    Uha så flot skrevet, jeg har også nydt weekenden med denne dejlige sensommer, har passet min søns golden rotteiver, vi har rigtigt nydt viores gå ture og haven, har plukket lidt blåbær og hindbær – mums. Forleden dag fik jeg plukket Aronia bær, lavede saft af 3 kg. Og syltetøj af 1 kg. resten kom i fryseren. Jeg kan godt forstå, du nyder frirum i sommerhus, det gør jeg i min have. God sensommer. Martha

    • Gitte Hansen 4. september 2017 af 20:02- Svar

      Hej Martha
      Tusind tak for din søde besked – dejligt du har hygget dig med læsningen og dejligt at du også har haft en rigtig god weekend. Lyder som en aktiv en af slagsen og sikke mange skønne bær, du er heldig at have. Heldige dig og lækker marmelade kan jeg forestille mig 🙂
      Tak for din hilsen – det var sødt af dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar