Frisk grøn pastasalat med tomater- lækkert grilltilbehør

DSC_6536I går hørte du om det lækreste grillede kalkunbryst, ølmarineret med hvidløg og rosmarin .

Grillvejret fortsætter jo åbenbart i det uendelige, så her følger opskrift på det lækreste grilltilbehør: en lækker frisk grøn pastasalat med tomater i olie/eddikedressing.

Det er altid grilltilbehøret der giver det største hovedbrud. Kødet giver ofte mere sig selv, men altså….hvad skal man lave til? Her får du et rigtigt forslag.

Jeg anbefaler denne lækre friske pastasalat der kan varieres i det uendelige, brug gerne de yndlingsgrøntsager du har på lager, brug grøntsager efter årstiden, tilsæt også gerne skinke- eller kyllingetern.

Jeg havde et bundt forårsløg, der skulle bruges, og nogle stilk-tomater, der var så modne, at de var ved at sprænges. Tøm gerne din grøntsagsskuffe. Stop grøntsagsspild – stop madspild 🙂

DSC_6527

Her kommer opskriften på frisk grøn pastasalat  med tomater- lækkert grilltilbehør:

Du skal bruge:

1 pakke fuldkornspasta

1 bundt forårsløg

1 bakke cocktailtomater (gerne store)

1 rødløg i tern

1 agurk i tern

Evt. peberfrugt, eller hvad du ellers kan finde på?

Olie/eddikedressing:

½ dl. olie

3 tsk. dijonsennep

3 spsk. hvidvinseddike

3 spsk. citronsaft

Salt/peber

DSC_6530

 

Sådan gør du: 

Kog pasta og stil det til afkøling. Rør gerne pastasalaten sammen minimum en time før servering, så den kan nå at trække. P.S.: Pasta kan du afkøle med koldt vand, hvis det skal gå lidt hurtigt.
DSC_6506

Snit forårsløg i skiver og rødløg i tern. Halvér tomaterne. DSC_6512

Rør olie/eddike-dressingen sammen:

Olie, hvidvinseddike, sennep citron, salt/peber. Smag gerne til, men dressingen vil smage stærk og koncentreret. Smagen fordeler sig fint i salaten, så vent med at smage til, til pastasalaten er færdigblandet. 
DSC_6513 DSC_6517

Bland grøntsager og pasta og vend marinaden i til sidst.DSC_6521
DSC_6529Så, nu er pastasalaten færdig og den kan nu smages til. Stil den til afkøling til den skal serveres.
DSC_6531Pastasalaten passede perfekt til det grillede kalkunbryst og den vil også passe godt til alle mulige andre grillretter, fjerkræ vil dog være bedst, tænker jeg?

Vi grillede også en pølse (selvfølgelig da!) og her passede pastasalaten altså også fint 🙂

Vi spiste et knasende sprødt Verdens Bedste Brød til, i dagens anledning lavet med grahamsmel. Brødet kommer du til at høre mere om, måske i morgen? Du kan finde en opskrift på et “klassisk” Verdens Bedste Brød her

Skønt med friskbagt brød på grillaftener.
DSC_6537 DSC_6541

Skønne terrassedage. Skønne grilldage.

Jeg kan se på bloggen,at I ikke har travlt med at surfe efter opskrifter for tiden? Måske giver grillmad sig selv? Jeg gør også, som dig. Jeg iler ud på terrassen så snart jeg kommer hjem, og prioriterer ikke køkkentid højt når solen skinner.

Pastasalaten er dog hurtig at lave og der vil kunne laves dobbelt portion så der er til 2-3 dage (FEDT med nemt grill-tilbehør i dagevis?), så den kan jeg anbefale, hvis du ønsker mere terrassetid og mindre køkkentid.

Pastasalaten fungerer også godt i frokost-bøtter. En meget mættende salat faktisk. Teenagebørnene var glade for pastasalat-bøtter i køleskabet efter endt skoledag også.

DSC_6551

Jeg har hentet inspiration til opskriften her på bloggen i et af de mest besøgte indlæg for tiden: Frisk grøn kartoffelsalat med krydderurter og olie/eddikedressing. Jeg tænkte, at når I synes kartoffelsalaten var sådan et hit, så ville opskriften da også du’ som pastasalat?

Her i familien er vi solgte, den stryger ind som en fedtfattig familiefavorit og i vores yndlingskategori: mad til 2 dage. Tror vi skal lave en variant med skinke- eller kyllingetern, og så spise den som hovedret? Tror du ikke det ville blive godt? Jeg er spændt på hvad du synes.
God fornøjelse med dine have-grillerier – håber du nyder foråret ligeså meget som jeg 🙂

Mere inspiration

2 tanker om "Frisk grøn pastasalat med tomater- lækkert grilltilbehør"

    1. Hej Jenny
      Dejligt Jenny – det glæder mig. Kan dog godt se, at den største fjende for en madblog er godt vejr. Besøgstallene rasler ned. Alle griller eller spiser koldskål 🙂
      Nyd sommervejret og tak for din dejlige hilsen
      Mange hilsner
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *