Gammelmorfuglen med sine flyvefærdige unger

Det er store dage på matriklen. Rigtigt store. Skelsættende store begivenheder raser lige om ørerne på mig, og jeg kan knap følge med.

Indenfor 2 døgn er mine børn hopppet ud af reden, på hver deres måde. Min datter har fået sin helt egen lejlighed og flytter snart. Hun begyndte at kigge på lejlighed for et par måneder siden og du kunne læse første indlæg om min proces i den sammenhæng lige her.

Vi har – heldigvis – stadigvæk vores søn boende hjemme, men i dag skulle han så op til køreprøve og bestod med glans. “Mor, jeg kører lige i skoven og løber en tur. Mor skal jeg hente noget mad til os inde i byen?”Jeg kan knap følge med. De lå i barnevognen, imens de tyggede på sutten. Jeg vendte ryggen til og blinkede med øjnene og pludselig kører de med motor og hestekræfter helt selv og tegner selvstændige boligforsikringer i eget navn. Hvad skete der lige der?

Forstå mig ret. Vi jubler og er glade på matriklen, men indrømmet, det kan være en smule svært for morhjertet at følge helt med til det hele. Som om bliver man snigløbet, overhalet indenom og pludselig udrangeret på et sidespor?

Helt symbolsk, markerede min krop ændringerne ved at få et massivt hold i lænden, eller hvad det nu er. Jeg kan knap gå eller stå og føler mig som en olding – krumbøjet og skæv. Jeg jamrer og kan ikke meget – ja jeg føler mig, som blev jeg med et slag 1000 år ældre. Store børn – gammel krop. Tudsegammel krop!Når ungerne flyver fra reden, er det tegn på, at fuglemoren er lykkedes med noget (medmindre ungerne jo bare dratter hovedkuls og lodret hjælpeløst ned. En mors – og fars – værste frygt!). Mine børn er nu voksne og fuldbårne og jeg er helt tryg ved deres spring ud i livet og væk fra reden, hvad enten det er som bilister eller som selvstændige lejlighedsindehavere.

Jeg er SÅ glad på deres vegne og morhjertet får en opblomstring, når jeg kan se smilene og gløden i deres ansigter. Ja det er jo sådan det skal være! Morens primære rolle som brødføder og opfostrer har udspillet sig og nu må hun altså træde i anden række, som mindre betydelig person. En grå eminence, som dog fortsat vil være en gennemgående figur i deres liv – ja jeg håber!At moderens krop rent symbolsk oldinge-vakler i disse dage, skal vi da ikke dvæle så meget ved. En psykolog ville sige, at det var underbevidstheden der spiller et puds “Se mig, se mig – I skal da blive hjemme og pleje mig jeres skratne mor? Hun kan jo tydeligvis ikke selv stå på egne ben, når I er væk?!”.

Nej tag ikke fejl, sådan hænger det slet ikke sammen.

Jeg tror såmænd bare at min krop reagerer på min monsterlange dag i går, hvor jeg var til et fantastisk fagligt job-møde i Slots- og Kulturstyrelsen. Hvis du følger bloggen på Facebook, fulgte du min dag og min tidlige morgenfærd der startede kl. 4.00.

En fantastisk dag og jeg kom hjem helt fyr og flamme, eksalteret, overgearet, glad.

Min krop nåede på dagen ikke at mærke belastningen og overanstrengelsen. Jeg kunne jo mentalt flyve hjem og ænsede min krop. Måske det er det der hævner sig i dag?

7-8 timer stillesiddende i et tog. Et 5 timer langt møde på en pindestol. Mangel på solid nattesøvn op til. En segnefærdig trætheds-besvimelse, da jeg kom hjem, hvor jeg præsterede at falde i søvn og vågne op i helt samme stilling. Det hævner sig åbenbart – på gammelmoderens ryg. Hvor vil jeg hen med den lidelseshistorie?

Jo – når børnene flyver fra reden, får “gammelmoren” nye muligheder. Hun kan jo gøre lige præcis det, hun brænder for og bruge tid på lyst-ting uden at skulle sætte sig i 2. række hver gang, som da børnene var små.

Husker du, hvordan det var at måtte snyde sig til et hurtigt bad eller et toiletbesøg, imens der lige var ro? Husker du de afbrudte måltider, hvor resten af maden blev indtaget kold? De endeløse forvoksede kurve med vasketøj. Madpakker. Gymnastiktøj der skal pakkes. Sedler fra skolen. Husk. Husk. Husk. Forældreintra. Flere madpakker. Der mangler salve til børneeksemen og hov – nu er der lus igen? Husk. Husk. Husk. Tider hos lægen, ørelægen, tandlægen, hudlægen. Hvem smører madpakkerne? Husk. Husk. Husk.Pludselig har de flyvefærdige unger styr på det hele selv, lige fra motorrummets opbygning til prisen på licens til DR.

Gammelmoren kan gøre som hun vil, er en fri fugl og behøver ikke længere knokle dagligt for at fylde alle de sultne næb i reden. Hun kan stå op kl 4.00, hvis det er dét – sindssyge påhit – hun har lyst til. Hun kan køre til det tidlige morgentog, uden tanke for om børnene får madpakker med i tasken. Hun slipper for panikstemning, når hun erfarer, at institutionerne endnu ikke er åbnet før togafgang.

Gammelmoren kan fordybe sig til faglige møder, uden at stresse over ulvetime og om der mangler mælk derhjemme. Gammelmoren kan køre ud af alle interessante – faglige – kulturelle – egoist-tangenter uden at forsømme noget eller nogen. Give den gas og fornemme i kroppen hvad man har lyst til, fysisk, psykisk, mentalt og gøre meget mere af af alt det gode, alt der giver den gode energi.

Der er tid til blog, krimi, faglig fordybelse, lange film, lange cykel- og skovture. Nogen ville sige, at det er som at få livet igen? Gammelmoren kan pludselig få tid til at flyve fornøjelsesture væk fra reden uden at bekymre sig om at skulle være hjemme til spisetid.

Vingerne basker pludselig lidt friere og det er pludselig tid, ro og overskud til både at synge, tralle og mærke efter og forsøge at finde tilbage til den man var, før ungerne kom til. Når man siger farvel til noget, siger man også samtidig goddag til noget andet. Velkommen tilbage til voksenlivet, vil det være for mig/os?

Glæden ved at finde ud af at der er krudt tilbage, livsgnist og energi. At der i livet er andre og flere funktioner end blot den opfostrende forældrefunktion. Det er nu alligevel ikke så ringe endda 😉

En ny tid. En ny start. Der er nye veje at gå. Det er også ok. Når det styrtregner og der er mørkt efter aftenvagten, kan jeg jo ringe til sønnike og sige: “Henter du mig ikke lige?”. Når solen skinner på min datters nye overdækkede terrasse, kan det jo være hun giver en kop eftermiddagskaffe? Hun ringer jo sikkert også, når der er nybagt kage? Åh hvor vil jeg/vi tit kigge forbi!

Mon ikke også den nuttede Kallehund fremover vil få lidt ekstra nus og klap? Det skal nok gå altsammen, siger den krumbøjede, haltende gammelmor-fugl.

Hun slikker sine sår og venter kun på at tage en ny flyvetur, selv eller i selskab, når hun er fit for fight igen. Hvor mon turen går hen næste gang? Ungerne kan jo flyve med engang i mellem, hvis de har lyst. 🙂

Vores fugleeveje vil fortsætte med at krydses selvom slutdestinationen ikke altid er den samme længere. Fodertruget vil vi vel stadig kunne finde ud af at mødes om? 😉

Når fuglemor vender hjem, med næbbet fyldt med lækre regnorme, bliver hun med garanti fortsat inviteret indenfor. En gammelmor kan vel fortsat sine tricks? 🙂

Eftertænksomme hilsner fra Gammelmor-Gitte.

Håber du havde lyst til at læse med og til at komme en tur med om bag facaden – igen. 🙂

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Susanne Schmidt 28. april 2017 af 11:05- Svar

    LOL, hyggeligt indblik i Gammelmors verden lige p.t. Men Gitte – find LIIIGE et andet og mere oplivende kælenavn til dig selv. Vi skal tale pænt om os selv, remember? Sammenligningen med morfugl og flyvefærdige unger er fed, dog.
    Som du selv skriver; nu åbner sig nye muligheder for dig og dine – hver sin tid, sin charme. Måske ligefrem en lille kærestetur til Paris osv. Who knows. Only you know… 😉 <3
    Knus og kh. Susanne

    • Gitte Hansen 29. april 2017 af 10:25- Svar

      Hej Susanne
      Tusind tak for din hilsen du og jo du har da vist ret – gammelmor vil jeg da bare slet ikke hedde! Den dag jeg skrev indlægget kunne jeg nærmest ikke flytte benene og gik som en olding – lige den dag var jeg gammelmor men det er jeg ikke i dag. 🙂
      Jeg glæder mig også til alle de muligheder der nu vil vise sig – og at få lidt af den ungdommelige frihed tilbage. Det bliver nu alligevel ikke så ringe 🙂
      Mange hilsner
      Gitte -frisk-og-ungdommelig-mor 🙂

Læg en kommentar