Gemalen laver tomatbruschetta – brækket kraveben dag 2

Bagenørden er halv invalid med brækket kraveben, efter et grumt cykelstyrt på den sorte is.

Dette indlæg skrives med vestre hånds pegefinger, så ordene er knappe og indlæggene betydeligt kortere. Jeg må belaste til smertegrænsen og jeg øver mig på at udforske den. Lægen siger det er bedst at prøve at bruge armen, selvom det ikke er den store lyst jeg har til at få tjekket smertegrænsen yderligere ud.

Jeg har erkendt at jeg ikke kan klare dagene uden bloggen. Den er en ventil for mig, jeg elsker at forsvinde ind i mit helt eget mad-kageunivers og skrive ord til og sammen med dig. Jeg får luft, jeg får renset ud, jeg har afreageret og får mening ind i min hverdag. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at holde liv i bloggen – og mig selv -imens jeg er sat ud af spillet med et brækket kraveben i 8 uger.

Bær over med mig hvis der er slåfejl og skrivesmuttere. Jeg er sikker på du godt kan forstå <3

På bloggens Facebookside vil du kunne følge mine daglige lidelsesopdateringer, hvis du har lyst? Advarer om bidende sort humor dér;-)

Hvad gør familen med maden, kagerne, brødet og kødgryderne nu madmor er nedlagt?

Vi klarer os. Teenagedatteren lavede risotto igår, manden vil helst købe take-away hver dag, men vi andre fortrækker sundere og knap så kalorieholdigt mad. I dag dirigerede jeg, frygteligt forpint, gemalen rundt i køkkenet og han endte med rigtigt stolt at få frembragt nogle lækre tomatbruschetta. Se lige her:

2014-12-18 19.21.49-1

I må meget undskylde de dårlige mobilbilleder, man jeg kan lige nu kun tage (dårlige) mobilbilleder med venstre hånd, That’s life. (de næste mange uger)

Vi havde en rest franskbrød fra weekenden, fra dengang jeg stadig kunne bage….suk….

Manden skar brødet i skiver, penslede med olie, dryssede med ost og fordelte tomatskiver på toppen. Lidt salt og lidt oregano. Grilles i ovn i et kvarter. Voila. Stop brødspild – stop madspild.

2014-12-18 18.25.55 2014-12-18 18.37.03

Manden var vældigt stolt og vi var alle begejstrede over det hjemmelavede måltid. Jeg har det fint med at manden kan og vil lave mad, men jeg irriteres voldsomt over ikke lige at kunne finde oreganoen i stedet for at skulle forklare i timevis hvor den er og hvor meget der skal drysses på. Manden siger jeg har et kontrolproblem. Måske. (smiley der blinker med øjet)

I morgen køber vi fredagsgrillkyllingen hos Kylling&Co, et sted hvor man vistnok kan købe lækre grillkyllinger i byen. Det har vi aldrig prøvet før. Vi plejer jo altid at lave maden selv. Jeg tror vi får afprøvet mange takeaway-spisesteder de næste 8 uger. Godt der findes den slags løsninger, når nu det skal være ;.)

Der bliver sparsomt med smileys den næste tid, dels fordi de er håbløse at lave med kun én pegefinger og dels fordi der ikke er meget sjovt at sige om situationen. Jeg er sikker på du forstår.

Jul skal det nok blive og alt kunne være gået meget værre. Ja men jeg er fandens træt af at have ondt, TRÆT af ikke selv at kunne bestemme over hvad jeg kan og vil. Jeg er ikke en særlig tålmodig natur.  Det har du måske opdaget?
2014-12-18 19.21.49-2 Vi prøver at holde  humøret højt og i dag var sønnike og jeg på gåtur. Vi er to i familien med slynge på. Sikke et syn. To kom vaklende. Vi kunne ikke lyne vores jakker eller binde vores sko. Jeg trængte slemt til et bad. Sikke et syn

Sønnike blev opereret i armen i fredags og skal have slynge på i 8 uger. Som sin mor. I dag åbnede vi en dåse makrel i fællesskab, den ene holdt dåsen, den anden åbnede. Teamwork – og vi brød lidt sammen af grin imens, eller rettere, grinte så forsigtigt vi kunne uden at få alt for ondt.

Ikke noget piberi og klynk. Jeg er i live. Vi er i live. Jeg hamrede hovedet i asfalten og var væk et par sekunder men havde jeg ikke haft hjelm på ville jeg måske have været helt væk nu?

Chokket sidder i kroppen endnu og jeg får skrækscener i mit hoved. Jeg ser mig selv ligge dér på kørebanen foran en bil der nærmer sig. Jeg husker hvordan jeg fik mig flyttet i sidste sekund. Jeg husker hvordan det høje smæld vækkede mig da cykelhjelmen ramte asfalten. Et underligt ingemnandsland og en uvirkelig døs da jeg hvirvlede rundt og kurede afsted i fuld fart på asfalten.

Sær hjertegalop får jeg indimellem og jeg tror der går lidt tid før jeg får sundet mig helt. De sociale medier holder mig ovenvande. Dialoger på Twitter, søde billeder på Instagram, søde vennehilsner på Facebook og på bloggen. Heldige mig. I er livliner ud til verden. I holder mig oppe imens jeg sidder her afkoblet og forhindret i alt.

Bloggen bliver lidt anderledes at følge de næste uger. Du vil komme tæt på. Du vil følge hvordan vi holder os ovenvande i familien trods lidt hårde odds og jeg vil, når jeg kan bruge armen lidt mere, skrive nogen af alle de opskrifter der hober sig op i mit arkiv. Jeg har 1000 opskrifter og billeder på lager, så selvom jeg ikke vil kunne lave mad og tage billeder de næste uger, så er kilden ikke udtørret. Slet ikke.

Der er lyspunkter. Min datter laver mad og er så kærlig og hjælpsom. Hunden nyder vi er hjemme. Vi ser Lilyhammer på Netflix, en skæg norsk serie. Jeg har en million krimier på lager og jeg kan og vil gerne læse. Vi ser julekalender, spiser godter og åbner pakkekalender. I dag åbnede vi f.eks. en lækker flaske kirsebærsaft, som jeg tænker kan booste os med c-vitaminer?2014-12-18 19.53.35 Nisserne bragte os også chokoladebeklædte pebernødder, heldige os. Appetitten er ikke så stor, men lyspunkter er det da alligevel.2014-12-18 19.53.58

 

Jeg har fået min pc stablet op så jeg kan sidde og trykke på tasterne uden smerter, men jeg vil stoppe nu. Jeg er opmærksom på spændinger og dårlige arbejdsstillinger, Jeg skal tænke mig rigtigt  meget om, især nu, med en brækket skulder.

Jeg glæder mig MEGET til at manden får juleferie, så jeg får en sygehjælper hjemme full-time. I dag blev jeg badet kl. 17,00 da manden fik fri, men rarest med et bad om morgenen, hvor smerterne er begrænsede.

Du skal lige have dagen griner fra badeværelset. Gemalen hjalp mig i og ud af tøjet og jeg hørte mig selv sige “Åh jeg bliver så nervøs, når du vil tage min BH af” Kan  du forstå, at det udløste et skraldgrin på badeværelset? (eller det blev vist bare et indeklemt fnis fra min side.

Glad smiley.

Tak fordi du har lyst til at følge en blog med brækket kraveben. <3

Mere inspiration

Læg en kommentar