2015-12-04 15.57.43Selvom man bliver tudsegammel og nogen og fyrre, kan man så godt være gennemglad i krop og sjæl når man har fødselsdag? En brusende lalleglæde, som var fødselaren 6 år – fra øjnene slås op om morgenen?

Ja  det kan man godt – hvis man hedder Gitte og er MIG! 🙂

Jeg har fejret fødselsdag og har haft en strålende dag fra start til slut. Vil du dele glæden med mig? Jeg fylder hverken rund eller noget og hvor meget er der så at skrive hjem om?

Meget – hvis du spørger mig.

Jeg er taknemmelig for at have fået endnu et år, have en nogenlunde ok fysik til at være herre i eget hus, og have en krop, der følger trop, til alle mine påhit.

Jeg er taknemmelig for endnu et år uden svær sygdom. At kunne stå op med glæde og energi hver dag.

Jeg er taknemmelig for al den kærlighed, glæde og omsorg der strømmer mig i møde i mit liv – i mit privatliv, mit arbejdsliv og i mit liv som Bagenørden-bloggeren-Gitte.

lagkageJo ældre jeg bliver, jo mere stornyder jeg min fødselsdag. Det eneste grumme er, at man bliver et år ældre for hvert år. Langstidsperspektiverne er noget dystre, og det er grumt at tænke på, at der er en udløbsdato til sidst. Jeg vælger at stornyde øjeblikket og hvert eneste år, der går godt. Jeg er så taknemmelig for det mindste!

Jeg er blevet forkælet fra start til slut.

Vågnede op til smil og krammere og en kæmpe stor pakke fra min mand. Jeg er ikke materialistisk og vil helst nøjes med lidt eller intet, men alligevel blev jeg superglad for min nye tablet, som jeg glæder mig til at læse nyheder på, se film på eller teste bloggens hjemmesidedesign på. Måske jeg også vil  bruge den til at sende dig en hilsen med? Dejligt med en ny skrivemakker og et nyt arbejdsredskab.

Min gemal stod tidligst op og bagte morgenbollerne. Det er så nemt med den koldthævede dej i køleskabet. Så bliver det pludselig meget mere realistisk at bage morgenboller, selv for en travl gemal på vej ud af døren 🙂

Jeg blev kørt til arbejde med cyklen bagpå. Stormen Helga rasede. Regnen ruskede. Der var lunt og varmt i bilen. Også på den front var der fødselsdagsforkælelse. 🙂

Vi startede med krammere, smil og morgensang på jobbet og jeg havde i et øjebliks vildskab været så letsindig at sige at jeg da snildt kunne synge for på julesangene og fortælle lidt om de sange jeg havde valgt.

Stemningen var god og jeg havde gode medsangere – heldigt. Jeg er ingen mestersanger, men har en kæmpe sangglæde der bærer mig igennem. Så kan man komme langt 🙂

Vi sang under kuplen i biblioteket og der var både bibliotekslånere og kolleger i flok. Det lød så smukt, da vi sang der i det store rum med højt til loftet. Åh søde, smukke, stemningsfulde julesange. Elsker det. Elsker jul. Elsker især julesangene 🙂

Overraskelsen og glæden var stor, da mine kolleger bagefter bad mig blive stående. De kuppede mig og overraskede mig med den smukkeste fødselsdagssang lige dér under kuplen.

Jeg lignede en glad julegris – og det var jeg. Jeg stornød det, også selvom jeg skulle stå inde midt i rundkredsen af mennesker. Jeg var slet ikke pinligt berørt, bare sprængfyldt af glæde og med verdens største smil på. Alle de søde smil der blev sendt til mig.

Jeg blev så glad, og havde jeg været et barn, havde jeg hoppet af bare glæde. Jeg stornød bagefter krammere på stribe – heldige mig 🙂

Morgensangere blev herefter budt på pebernødder – og dåserne blev hurtigt tomme.2015-12-04 08.50.57Dagen fortsatte med pep og krammere fra verdens bedste kolleger. Jeg havde en topengageret arbejdsdag med spændende arbejdsopgaver og en udfordrende udlånsvagt. En af de arbejdsdage man bare vokser af, både mentalt og menneskeligt. Heldige mig – jeg har jo verdens bedste job. 🙂

Jeg kom hjem imens det stadigvæk var lyst – for første gang i denne uge. Wee – sikke en fest og se lige hvad der ventede mig på fordøren. Et dejligt teenagerfabrikeret velkomst-skilt. Jeg glædede mig i den grad til at åbne døren. 
2015-12-04 15.57.29Der duftede himmelsk! Nybagte fødselsdagsboller og varm kakao. Kagebord og glæde. En datter der havde timet det så godt og så flot, et bord med boller pyntet med flag, ostebord og et propfyldt fad med julesmåkager. Alt hvad hjertet kunne begære. 2015-12-04 16.03.51Min mand havde taget tidligt fri. For en gangs skyld sad vi bænket alle mand kl. 16 til eftermiddagshygge. Hvor var det dog skønt! Sikke dejligt at komme tidligt hjem, måske jeg skulle til at gøre det til en tradition at gå hjem til tiden? Hvorfor dog ikke? Har jo det allerbedste at komme hjem til <3

Jeg fik gaver af mine søde børn. Mine yndlings-lakridsmandler fra Summerbird og lidt flere chokolademandler med hindbær, min datter havde købt med glæde, fordi alle pengene gik ubeskåret til Røde Kors. Hun har hjertet på rette sted <32015-12-04 16.19.06Min datter går ind for genbrug. Indpakningspapiret er en plasticpose fra Esbjerg og flagene nogen norske flag vi engang har købt for sjov. Hun er er genial og fuld af humor. Hvor var pakkerne fine.

Mine børn havde glædet sig til at give mig pakkerne og min søn var også med i dem (selvom det vist var storesøsteren der havde taget initativet 😉 De fik takkekrammere begge to og jeg blev da jublende glad. Glæder mig til at få hul på poserne 🙂 
2015-12-04 16.18.19Jeg fik en lækker te, mine børn havde købt i efterårsferien. De ved jeg elsker frugtte og de synes navnet var så sjovt. “Mormors sommerhave”. Der var også smukke tørrede blomster i, så det passer jo meget godt. 🙂 De sagde jeg ikke skulle hæfte mig så meget i det dér med “mormor” – “du er jo slet ikke så gammel mor” 😉
2015-12-04 16.20.02 Vi spiste en lækker menu til aften. Normalt spiser vi ude, når der er fødselsdag, men jeg skal spise ude i morgen – til julefrokost med arbejdet – og vi har haft nogle pressede dage og trængte bare til at være hjemme. Heldigvis er vi jo direktør i eget liv og bestemmer selv.

Jeg lavede en lækker men ultralet menu. Gad jo ikke stå i køkkenet på min fødselsdag, vel? Steaks, baconbønner, hjemmelavede pommes frites og bearnaise. Ikke noget prangende, men lækkert og en menu der næsten kan laves med lukkede øjne.

Der var ovenikøbet tid til en halv times lur på sofaen. Den varme kakao slog mig omkuld. Når man bliver en gammel kone som jeg, har man ret til og krav på- hyppige –  middagslure, når de presser sig på, ikke? 😉2015-12-04 18.57.34 Sølle fotografering – men gad ikke bruge kameraet idag. Det blev mobilfotos, så du må nøjes. På fødselsdage må man gerne springe over hvor gærdet er lavest? Fødselaren bestemmer 🙂2015-12-04 19.29.04 Til dessert var der lækre Summerbird-chokolader fra chokoladejulekalenderen. Vi har købt en lækker “voksen”-kalender i år, med hele TO stykker chokolade pr. låge. Ingen diskussioner om hvis tur det er. Forleden var vi to dage bagud – sikke en fest at tage revanche og indhente det forsømte når der er Summerbird bag lågerne 🙂2015-12-04 20.19.05Totalt hyggelig dag med familien. Vi sad længe ved bordet og hyggesnakkede. Pludselig var der julekalender og vi skyndte os i stuen og tændte kalenderlys. Hyggeligt at fylde i december. Der er så mange goder og glæder – (og det er ikke altid, fødselsdagsgaverne er i julepapir 😉

Jeg loggede på Facebook og blev totalt overvældet over al den opmærksomhed jeg havde fået fra nær og fjern.

På bloggens Facebookside har søde bloglæsere på stribe skrevet søde overstrømmende hilsner til mig. Gid jeg kunne svare hver enkelt af jer. Det fortjener I. Jeg er totalt imponeret. Personlige hilsner fra så mange. Hvor er jeg heldig og hvor er det fantastisk at så mange læser med og følger bloggen og Bagenørdens helt almindelige liv. Et ydmygt TAK!

Venner og familie har også skrevet lykønskningshilsner til mig fra nær og fjern og for mig er det lidt tomt med bare et tryk på Synes Godt om-knappen. Når folk har taget sig tid til at skrive til mig, vil jeg gerne svare personligt retur. Alle der har sendt mig en tanke, sender jeg en kærlig tanke retur og skriver en sød hilsen. Facebookhilsnerne gør mig glad.

Jeg bliver mindet om ex-kolleger jeg ikke har set længe, venner jeg savner, familiemedlemmer der er for langt væk, men heldigvis har jeg de fleste tæt på – i tanke og sind. Jeg bliver mindet om alle dem jeg har i ryggen og jo længere livet er, jo mere ballast kommer der på den konto. Skønt at blive et år ældre 🙂

Håber I forstår at jeg alligevel ikke har kunnet sende jer et personligt svar, alle I bloglæsere? Det er komplet stort for mig, at så mange af jer derude vil mig det bedste. Jeg har læst hver eneste hilsen og er glad for hver og én. Hvor er I skønne og I har bestemt gjort denne fødselsdag til en af mine bedste 🙂

Det var ikke engang en rund fødselsdag og var der virkelig så meget at skrive hjem om, at hun kunne skrive side op og side ned? Jep – den bedste fødseldagsdag koger jeg glad og gerne ekstra fødselsdagssuppe på. 🙂

Har du det ligesom jeg? En barnlig lalleglæde i krop og sjæl når du fylder år? Nyder du også at få krammere og smil i lige så stor stil?

Jeg er vist bare som jeg er. En gennemglad og taknemmelig Gitte – og ingen jantelov her. Jeg soler mig i min fødselsdagsopmærksomhed. Tak fordi du havde lyst til at dele glæden med mig og læste med til sidste ord. <3