Glaseret hamburgerryg og hjemmelavet champignonsauce

  • Glaseret hamburgerryg og hjemmelavet champignonsauce

 

Glaseret hamburgerryg og hjemmelavet champignonsauce

Jubelscener og glædesråb – jeg har opfundet en ny livret! En ret som jeg vil ære og elske til mine sidste dage, en ret som jeg vil lave til højtider og fest og til enhver gæst.

Nå så er forventningerne ligesom skruet i vejret, ikke? 🙂

Glaseret hamburgerryg og hjemmelavet champignonsauce

JO da og ved du hvad, i dag du skal høre om den lækreste lørdagsmenu!

Glaseret hamburgerryg, ristede minikartofler, gulerøddder og den lifligste hjemmelavede champignonsauce:

Her kommer opskriften:

Du skal bruge (4-6 pers.):

Glaseret hamburgerryg:

1 hamburgerryg på 1-1½ kilo (eller en større,  hvis I kan spise meget eller vil have rester til dagen efter)

½ pk. farin

8-10  spsk sød fransk sennep

DSC_3184

Champignonsauce:

400 gram rensede champignon

25 gram smør

1 bouillonterning

2015-03-28 18.20.02

4 fed pressede hvidløg

3-4 spsk. hvidvinseddike

2 spsk. sød fransk sennep

1 tsk. tørret estragon

3 dl. kogende vand

5 dl fløde (jeg brugte madlavningsfløde, tænker piskefløde bliver for meget?)

Hvid saucejævner

Smages til med: hvidløgspeber, salt og ½ tsk. sukker

Glaseret hamburgerryg og hjemmelavet champignonsauce

Olieristede minikartofler:

2½ kilo små kartofler, olie og groft salt

Bagte gulerødder: 

1 kilo gulerødder, olie og groft salt

DSC_3203

Sådan laver du den lækre lørdagsmenu:

DSC_3182

Glaseret skinke/hamburgerryg: 

  • Tag nettet af hamburgerryggen/skinken og pensl sennep på. Jeg brugte en pensel af silicone, har du mon også sådan én?
  • Drys farin på. Jeg brugte en smørekniv til at glatte farinen ud med. Husk enderne også.
  • Sæt stegen i ovnen v. 150 grader varmluft. Tilberedningstid ca 1½ time eller 125 grader varmluft i 2½. Stegen må ikke få for høj temperatur, så brænder farinen. Lav temperatur i lang tid er bedst, men der må indgås kompromis, for kartoflerne skal jo også laves færdige. Kompromis: 150 grader varmluft

DSC_3199Olieristede kartofler: 

  • Vask og tør kartoflerne. De små hurtige kartofler behøver ikke blive skrællet.
  • Vend kartoflerne i olie og salt og sæt dem i ovnen sammen med skinken/hamburgerryggen.
  • Tilberedningstid ca. 1-1½ time v. 150 grader varmluft.
  • Vend kartoflerne et par gange undervejs.

DSC_3247

Bagte gulerødder: 

  • Skræl gulerødder og skær dem stave. Vend dem i olie og salt og tilbered minimum ½ time v. 150 grader varmluft.

DSC_3205

Hjemmelavet champignonsauce: 

Saucen tager ca. ½ time at lave alt incl. – hvis du vil time det lidt i forhold til steg og kartofler.

  • Rens champignonerne og skær dem i tynde skiver.
  • Smelt smørret og tilsæt bouillonterning
  • Tilsæt champignon, sennep og friskpresset hvidløg. Svits til champignonerne har taget farve.

DSC_3210

  • Tilsæt kogende vand, estragon, salt og peber.
  • Tilsæt hvidvinseddike og også gerne en sjat hvidvin, hvis du har.
  • Tilsæt fløde og lad saucen simre
  • Jævn saucen inden servering med hvid saucejævner.
  • Smag saucen til med salt, hvidløgspeber og evt. ½ tsk. sukker.

Glaseret hamburgerryg og hjemmelavet champignonsauce

Halløj i skuret hvor en lækker menu! Beklager hvis opskriften og anvisningerne her virker rodet stillet op, men jeg kunne simpelthen ikke forestille mig at beskrive retterne stå alene. Champignonsauce uden glaseret skinke? Nej umuligt, Glaseret skinke, uden champignonsauce? Nej de retter klæder hinanden så meget, at de skal nævnes i sammenhæng! Det står dig jo frit for, om retterne skal serveres hver for sig.

Her ser du lidt billeder af hele processen fra start til slut. Så kan du måske bedre overskue den?

Menuen kan serveres som lækker weekendmenu, som gæstemenu eller en hverdag, hvor du har rigtig god tid og gerne vil forkæle dine kære.

Det er ikke for at være stor i slawet, men jeg vil altså gå så vidt som til at sige, at jeg har opfundet en ny livret her. Kombinationen af den lækre champignonsauce og den saftige glaserede skinkesteg er åh så lækker!

Glaseret hamburgerryg og hjemmelavet champignonsauce

Champignonsaucen kan spises til alt tænker jeg, nok bedst til svinekød eller fjerkræ?

Hvis du ikke har prøvet at lave en glaseret skinkesteg før, skulle du næsten prøve det. Måske du synes farin og sennep lyder bizart, men prøv det, lov mig det. Sødt, salt og saftigt er nøgleordene for en skinkesteg tilberedt på den måde.

DSC_3188

Brug helst sød fransk sennep når du glaserer skinke, det smager allerbedst (synes jeg).

Du kan også servere retten med hasselbackkartofler eller flødekartofler måske? Kig med hér – jeg har skrevet om glaseret skinke før, hér serveret med hasselback-kartofler

Jeg har også en lækker opskrift her her på glaseret skinke tilberedt i Römertopf – den bliver også saftig og mør tilberedt i stegesoen.

Dette var lørdagsmenuen – håber du har fået lyst til at springe på den en dag? Måske som en søndag- eller påskeferie-menu?

Rigtig god ferie til dig 🙂

Glaseret hamburgerryg og hjemmelavet champignonsauce

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Tina Wagner 29. marts 2015 af 09:47- Svar

    Den lørdagsret sælger du sørme godt. Det skal prøves i påsken.

    • Gitte Hansen 29. marts 2015 af 11:03- Svar

      Hej Tina
      Tak skal du have. Ja jeg kunne heller ikke få armene ned i går. Hold fast noget lækkert mad! Glæder mig til at høre om du/I også synes om menuen 🙂
      Rigtig god fornøjelse
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar